Det er dyrt at eje en benzin- eller dieselbil.
Prisen på brændstof stiger med raketfart, og oveni martrer de grønne ejerafgifter særligt danskere med lidt ældre benzinslugere.
Men hjælpen kan være på vej.
En række partier er nemlig klar til at gøre det billigere at have en fossil bil.
Blandt andet Dansk Folkeparti, der vil sænke afgifterne på benzin og diesel. I dag er der en afgift på 6,70 kroner på en liter benzin. På diesel er den tilsvarende afgift 5,30 kr.
Partiet vil sænke prisen på en liter diesel med 1,8 kroner og 2,68 kroner for en liter benzin.
Et forslag, som ifølge partiet vil koste 5,8 milliarder kroner årligt.
Et lignende beløb vil Danmarksdemokraterne bruge.
»Vi vil fjerne moms for seks milliarder kroner på benzin og diesel, så den bliver billigere. Dette for at afhjælpe den akutte stigning i priserne,« fortæller partiets skatteordfører, Hans Kristian Skibby.
Det skal suppleres af en beskatningsmodel på biler, hvor de grønne ejerafgifter på fossile biler bliver sænket.
»Vi har ikke noget imod elbiler, men det er ikke ejerne af fossile biler, der skal betale hele gildet,« siger han.
Også Venstre har foreslået at sænke afgifterne til EU’s minimumssats på 2,67 kroner for en liter benzin og 2,46 kroner for en liter diesel resten af 2026.
De politiske udmeldinger kommer i kølvandet på voldsomme stigninger i prisen på benzin og diesel.
Mandag kostede en liter diesel lige over 18 kroner. En liter benzin lige over 16 kroner.
I begyndelsen af marts var prisen på såvel benzin som diesel på omkring 13 kroner.
B.T. har de seneste måneder også afdækket, hvordan helt almindelige pensionsister som Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico, Erik Engelsted og André Rützou er kommet i klemme. De kører meget få kilometer, men betaler alligevel en høj grøn ejerafgift.
Det gør de, fordi et politisk flertal i 2020 valgte at sænke registreringsafgiften og den grønne ejerafgift for elbiler for i stedet at hæve afgifterne for ejerne af fossile biler.
Det har også ramt 62-årige Heine Sørensen:
Han betaler 11.000 kroner om året for en Volvo V70 fra 2008, der kører på benzin.
Og han rammes lige nu dobbelt, fordi han med et kørselsbehov på 30.000 kilometer om året kan se frem til, at det vil være 6.000 kroner dyrere for ham at køre på vejene grundet de stigende benzinpriser.
Netop priserne på benzin- og diesel var et vigtig emne for partilederdebatten på DR1 søndag. Statsminister Mette Frederiksen (S) undlod dog at melde klart ud, hvad Socialdemokratiet vil gøre.
Hun lod dog forstå, at en benzincheck kunne være en mulighed.
»Vi kan godt kigge på afgiften på benzin, men at sænke afgiften løser ikke alle problemer. Fjerner vi afgiften, kan man vinde to en halv krone, og lige nu er prisen oppe på 16-18 kroner,« lød det fra statsministeren.
Snakken om benzinchecken fik Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanpslagh, til at reagere.
»Sådan kan vi blive ved. Hver gang, der er noget, der stiger i pris, så sender vi en check ud. Vi skal ikke komme som redningsmænd hele tiden. Vi skal styrke danskernes hverdagsøkonomi mærkbart.«
»Hvis vi sænker skatter og afgifter, så danskerne har en mere robust økonomi og selv kan stå imod. Det er meget mere fremadskuende end at slukke ildebrande,« lød det fra Alex Vanopslagh.
Hans parti har dog igen planer om at pille ved benzin- og dieselafgifterne. Istedet er det partiets politik at gøre det billigere at købe bil ved helt at fjerne registreringsafgiften.
Hos SF er der ikke umiddelbart afgiftslettelser i pipelinen.
Hos Enhedslisten kerer man sig i højere grad om husejere, der varmer deres huse op med fossil energi.
Under valgdebatten søndag i DR sagde politisk ordfører Pelle Dragsted, at partiet vil hjælpe husstande, der varmer huset op med olie og gas.
Det skal - ifølge partilederen - ske ved hjælp af et prisloft, hvis husejeren kan dokumentere, at huset skifter til en grønnere energiform.