I stuen sidder Lisa Klit med en stribet, hæklet hue og et modløst blik.
Der er ikke meget i huset, der virker, men det er bedre end at bo på gaden.
Hun bor midlertidigt i sit gamle hjem i Holbæk, hun med sin mand mistede på en tvangsauktion tidligere på året. Det har hun fået lov til, mens det står til salg.
Alternativet ville være livstruende for den alvorligt syge 55-årige kvinde.
»Det er uforståeligt, hvor vi er endt. Det her er der ingen, der kan holde til. Ingen,« siger hun, mens hendes øjne fyldes med tårer.
I slutningen af oktober kunne B.T. fortælle om Lisa Klits kamp om at få den rette hjælp i Danmark. Hvordan hun har brugt og solgt alt, hun ejede på at få behandling i udlandet. Ikke mindst, hvordan hun nu har taget en beslutning om at få hjælp til at dø.
Siden har flere politikere, herunder landets sundhedsminister, reageret på sagen. Men ingen har endnu taget ansvar for Lisa Klit.
Det fortæller hun, da B.T. kommer på besøg en måned senere.
Derfor sidder hun her. Efterladt til at dø i det hjem, der engang var fyldt med kærlighed og varme.
Nu løber der rødligt rustent vand ud af hanerne, mens køleskabet er inficeret af mug.
Hendes tidligere naboer er for nylig kommet forbi med en varmeblæser, der står i stuen. I resten af huset er der vinterkolde temperaturer.
Hun er iklædt store striktrøjer og tykke sokker. Sover med flere frakker over sig om natten.
»Jeg lever fra dag til dag. I går blev mit kort afvist, da jeg købte en flaske vand og en pose isterninger,« siger hun.
Hvordan føles det?
»Fuldstændig urealistisk og ekstremt unfair i forhold til, hvad jeg har givet Danmark. Jeg elskede mit arbejde og var historiefortæller. Jeg havde mit eget firma og ansatte. Et magisk liv,« siger hun og fortsætter:
»Jeg kommer aldrig nogensinde til at forstå, at jeg endte her. Aldrig.«
Lisa Klit lever i dag af den erhvervstabsforsikring, hun tegnede som ganske ung. Den giver hende akkurat nok til at betale for symptomdæmpende medicin hver måned – og så 1000 kroner til resten.
Hun har med sin mand René Verlaan brugt i omegnen af syv millioner kroner på 14 år for at holde sig selv i live.
Pengene havde parret sparret op gennem deres nu lukkede produktionsselskab, og resten havde de i deres tre ejendomme. Nu er alt og mere til væk.
Selvom Lisa Klit i dag får medicin mod kramper og smertestillende, er det »som at tisse i bukserne,« som hendes læge siger. Det holder hende netop over vande, mens kræfterne – og håbet – stille er ved at slippe op.
»Min ansøgning til aktiv dødshjælp er under behandling i Holland, men det, der kan gå mig imod, er, at der findes behandlinger, som kan gøre mig langt bedre. Omvendt må man sige, at jeg bor i et land, der ikke vil behandle mig,« siger hun og tilføjer:
»Så det taler for. Hvis jeg kan, tager jeg også til Belgien og ansøger. Der går det hurtigere, og jeg tænker, at jo flere ansøgninger, jeg har ude, desto bedre.«
Ved siden af Lisa Klit ligger hendes elskede hund, Surfer. Selvom den er døv, taler hun hele tiden med den. Der er ikke andre.
Hendes mand er i Holland, hvor han forsøger at få styr på sit eget helbred, der også er ødelagt efter familiens kamp. Det er en stor sorg for dem begge.
Er der noget håb tilbage?
»Det er ikke fordi, jeg ønsker at dø. Jeg var ikke Lisa, hvis jeg ikke havde et håb, men det skal være et mirakel – og det sker ikke i Danmark. Det tror jeg ikke længere på.«
Du kan læse om hele Lisa Klits historie, hvorfor hendes mand er blevet syg, samt hvordan flere læger adskillige gange har forsøgt at hjælpe den danske patient i boksen herunder:
