Jonna Dolling fra den lille by Over Dråby Strand tæt på Frederikssund i Nordsjælland er førtidspensionist og dybt afhængig af sin bil.
Bilen bruger hun til at køre småærinder i enten Jægerspris eller Frederikssund. Handle ind, komme til læge, men det er ikke meget, hun kører:
»Jeg kører kun 5.000 kilometer om året,« siger hun.
Alligevel er bilen dyr i drift. Ikke fordi den er luksuriøs, men fordi den kører på noget så gammeldags som benzin.
Hun beskattes nemlig som én, der forurener meget. Hendes bil er en Skoda Octavia fra 2007, der koster 4.320 kroner om året. En elbil koster typisk under 1.000 kroner.
Med et månedligt rådighedsbeløb på 5.000 kroner når de faste udgifter er betalt, er hun en af de mange danskere med lave indkomster, som er kommet i klemme i det nuværende afgiftssystem.
»Jeg forstår ikke, hvordan man kan straffe folk for ikke at have råd til en elbil. Det er i hvert fald ikke en mulighed for mig at købe en. Derfor er det helt vanvittigt, at jeg skal betale så meget,« siger 63-årige Jonna Dolling.
Med andre ord: Økonomien rækker kun til en ældre, fossil bil. Skodaen, som er fra 2007, købte hun sidste år for 30.000 kroner. Inklusive nye dæk.
Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift er steget fra 2025 til 2026 for udvalgte bilmodeller:

Den var billig, fordi kilometertælleren havde rundet 220.000 kilometer.
Ifølge bilejernes organisation FDM er det danskere som Jonna Dolling, der betaler prisen for den på papiret succesfulde grønne omstilling af bilparken.
»Ordsproget om, at det er dyrt at være fattig, gælder i den grad, når det handler om grønne ejerafgifter,« siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.
»Dem med de laveste indkomster kan ikke være med,« siger han.
B.T. har tidligere beskrevet, hvordan pensionisterne Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico, Erik Engelsted og André Rützou føler sig stavnsbundne til deres benzinbiler, fordi det ikke giver mening for dem at skifte til en - for dem - dyr elbil.
Den høje beskatning af bilejerne skyldes, at den daværende S-regering og dens røde parlamentariske flertal i 2020 besluttede at hæve de grønne ejerafgifter for fossile biler.
Det skulle finansiere en fortsat lav grøn ejerafgift og registreringsafgift for elbiler.
Således er prisen på elbiler holdt kunstigt lave, og som B.T. kunne fortælle mandag, er regningen for staten steget fra et estimeret tab for statskassen på fire milliarder kroner i perioden fra 2021 til 2025 til 25 milliarder kroner i 2025.

Den høje beskatning af de fossile biler har ført til kras kritik fra blandt andet Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
»Det er hamrende uretfærdigt, at de bilejere, som har købt en benzin- eller dieselbil, skal betale prisen for den grønne omstilling,« siger Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby.
Hvad synes du om stigningen i den grønne ejerafgift? Det vil B.T. gerne høre. Skriv direkte til journalisten på sris@bt.dk.
I et svar til B.T. skriver skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):
»Jeg mener, det er fornuftigt, at eksempelvis elbiler har en lavere afgift, så flere får råd til at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.«
»Men lad mig sige det klart: Folk med små indkomster skal også have råd til at have en bil. Og det er stadig langt fra alle, der har råd til at købe en elbil. Derfor har vi også sat et arbejde i gang, så vi kan indrette bilbeskatningen på en måde, hvor lavindkomstfamilier også i fremtiden har råd til at have bil,« skriver skatteministeren.
Hun henviser til, at der i 2025 blev nedsat en bilafgifts-kommission, som skal finde ud af, hvordan fremtidens bilbeskatning skal se ud.

