Ejerne af fossildrevne biler rammes lige nu af en dobbelthammer
Dels på grund af stigningerne i benzin- og dieselpriserne.
Dels på grund af de senere års stigninger i de grønne ejerafgifter.
»Det rammer ejerne af benzin- og dieselbiler meget hårdt. Nogle af dem er bilejere, som ikke kan handle på det og købe en elbil, fordi de ikke har økonomi til det,« siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilejernes organisation FDM og fortsætter:
»Hvis de høje priser bider sig fast, er det vigtigt, at den nye regering på en eller anden måde kompenserer bilejerne«.
Det er det israelsk-amerikanske angreb på Iran i februar måned, som har fået listeprisen for en liter benzin til at stige med ca. to kroner til 16 kroner.
Heraf udgør afgifter 6,70 kroner.
Og prisen for diesel er steget med fire kroner og ramte torsdag den højeste pris nogensinde med en listepris på 18,39 literen kroner hos benzinselskabet OK.
Af dem er 5,30 kroner afgifter.
B.T. har allerede afdækket, hvordan afgiftshammeren de seneste seks år også har banket løs på ejerne benzin- og dieselbiler, mens elbilejere stort set er fået fri med symbolske grønne ejerafgifter.
Det gælder eksempelvis pensionisten Erik Engelsted, der betaler 14.420 kroner for sin Mercedes benzinbil, selvom han kun kører 5000 kilometer om året.
Han føler sig - ligesom pensionisterne Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico, Erik Engelsted og André Rützou, der heller ikke kører særligt mange kilometer om året - stavnsbundet til sin benzinbil.
Ilias Dogru fra FDM fortæller, at de nævnte cases i mindre grad er ramt her og nu af de stigende benzinpriser, fordi de kører få kilometer.
Men de beskattes relativt højt, fordi den grønne ejerafgift alene baseres på bilens tekniske forbrug og ikke hvor meget, bilen rent faktisk kører.
»Stigningerne i de grønne ejerafgifter har særligt ramt de bilejere, som har en stram økonomi. Dem der har et mindre bilbudget på f.eks. 50.000 kroner. De kan ikke købe en elbil og er derfor tvunget til at holde fast i benzin og diesel-biler. Det er de samme mennesker, som nu også må se til, at prisen på benzin og diesel stiger,« siger Ilyas Dogru.
Men der er også dem, der kører mange kilometer.
B.T. har tidligere fortalt om 62-årige Heine Sørensen og hans hustru, der kører 30.000 kørte kilometer om året i deres Volvo V70 benzinbil fra 2008.
De kan ikke købe en elbil, blandt andet fordi de kører sydpå om sommeren med en campingvogn, der vejer 1900 kilo.
Parret betaler i 2026 11.000 kroner om året i grøn ejerafgift. Den steg i øvrigt med 1000 kroner ved årsskiftet.
Ifølge FDM vil de skulle betale yderligere ca. 6000 kroner ekstra om året, hvis de høje benzinpriser bider sig fast.
Heine Sørensen kalder den grønne ejerafgift på 11.000 kroner for »vanvittig«.
»De er et godt eksempel på bilejere, som lige nu har det sværest. De kører relativt mange kilometer i en ældre benzinbil,« siger Ilyas Dogru.
Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift er steget fra 2025 til 2026 for udvalgte bilmodeller:
Skævheden i afgifterne skyldes en politisk aftale den daværende S-regering i 2020 lavede med støtte fra sit røde parlamentariske flertal. Partierne besluttet at hæve de grønne ejerafgifter for fossile biler og tilsvarende sænke dem for elbiler. Det har virket: 80 procent af de solgte privatbiler i dag er således elbiler.
De ekstraordinære stigninger for fossile biler stopper ikke her. For dieselbilejerne er der udsigt til yderligere stigninger i den grønne ejerafgift. Det kan du læse mere om her.