Coronavirussen fortsatte ind i 2021, og igen i år blev der foretaget en række mindre heldige beslutninger og handlinger fra myndigheder og beslutningstagere herhjemme og i udlandet. Herunder kan du læse et udpluk af nogle af dem.
1) Bestil bord på værtshuset
I foråret 2021 bestemte regeringen, at man 30 minutter før, man ville på for eksempel McDonald's, en motorvejsrestaurant, Joe & The Juice, et værtshus eller en café, skulle ringe ind og booke bord. Reglen fik især kritik fra især værtshuse og barer, der ikke var vant til at operere med et reservationssystem. Kravet blev ifølge Erhvervsministeriet indført for at holde samfundsaktiviteten nede på et niveau, der ikke ville få coronasmitten til at stige for meget. Reglen blev dog efter massiv kritik udfaset cirka tre uger efter, den var indført.
2) Bliv hjemme med krydsvaccination
150.000 danskere – primært frontpersonale – var nogle af de første til at få coronavaccinen AstraZeneca, som i foråret 2021 blev trukket ud af det danske vaccinationsprogram på grund af risiko for alvorlige bivirkninger. Det betød, at denne gruppe mennesker måtte have deres andet stik med Pfizer eller Moderna og dermed blev krydsvaccineret. Det viste sig dog at skabe problemer, da flere steder i verden slet ikke godkender krydsvaccination. Først i efteråret 2021 blev frontpersonalet tilbudt et tredje stik med en mRNA-vaccine og fik dermed mulighed for at rejse på lige vilkår som alle andre.
3) Luk ned uden smittetilfælde
Efter samfundet i foråret 2021 igen åbnede op, blev en model om såkaldte sognenedlukninger vedtaget. Med aftalen var kommuner og sogne forpligtet til at foretage omfattende nedlukninger, så snart smitten oversteg et bestemt niveau. Herunder lukning af skoler, kulturaktiviteter mv. Reglen blev dog udsat for kritik, fordi den ramte skoler og gymnasier, der blev nødsaget til at lukke uden et eneste smittetilfælde. Det kunne ske, hvis skolen lå i et bestemt sogn, der havde registeret for mange smittede. Reglen blev afskaffet i september.
4) Afviste køb af vacciner
En 1.200 sider lang rapport udarbejdet af den brasilianske senator Renan Calheiros beskyldte den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, for bevidst at have afvist tilbud om køb af vacciner mod covid-19 tidligt i pandemien. Som følge af den beslutning blev Brasiliens vaccinationskampagne forsinket. Det kostede anslået 95.000 mennesker livet, konkluderede rapporten. Ifølge rapporten, der blev offentliggjort i 2021, var Jair Bolsonaro styret af en »ubegrundet tro på teorien om flokimmunitet ved naturlig smitte«.
5) Dobbelt op på straf
En 31-årig kvinde blev i foråret 2021 idømt to års fængsel i Københavns Byret for at opildne til at smadre byen på en ikke voldelig måde ved en Men in Black-demonstration i januar. Men i Østre Landsret blev dommen omgjort til 60 dages fængsel. Hendes dom fra Københavns Byret blev fordoblet, da man tog en ny corona-paragraf i brug. Loven blev gennemført trods direkte advarsler om, at den var uklar og »retssikkerhedsmæssigt betænkelig«. Dommen af kvinden betød, at der fremadrettet ikke vil blive rejst tiltale mod andre efter paragraf 81 d for deres rolle i forbindelse med demonstrationer mod coronarestriktioner.
6) Fyret for at hjælpe
FOA kunne i sommeren og efteråret 2021 fortælle om en række medarbejdere, der har arbejdet som frontpersonale, der blev fyret, efter de havde pådraget sig senfølger på grund af coronavirus. Sundhedsministeriet nedsatte efterfølgende et samarbejdsudvalg, hvor regeringen i samarbejde med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd og FOA ville kortlægge problemet og finde mulige løsninger.
7) Slet, væk, forsvundet
Minkkommissionen, som har til opgave at granske omstændighederne omkring en manglende lovhjemmel til regeringens beslutning om at aflive samtlige danske mink i 2020 på grund af en mutation af coronavirus i minkene, kunne i 2021 ikke få udleveret sms-korrespondancer fra fire centrale personer i Statsministeriet, herunder statsminister Mette Frederiksen. Sms'erne var nemlig sat til automatisk at blive slettet. Det er ikke lykkedes at genskabe sms'erne trods hjælp fra politiets teknikere.
8) Mundbinds-ups
Statsminister Mette Frederiksen måtte i starten af december beklage på Facebook, at hun havde glemt at bære mundbind under en shoppetur i København. Episoden var blevet filmet af en borger. Hændelsen fandt sted kort tid efter, at Mette Frederiksen i slutningen af november havde pålagt alle danskere at bære mundbind i detailhandlen og offentlig transport på grund af stigende coronasmitte.
9) 'Partygate'
I december i år kom det frem, at den britiske premierminister Boris Johnsons medarbejdere i december 2020 havde holdt julefrokoster i stor stil i Downing Street. Det skete på et tidspunkt, hvor alle briter ellers fik besked af regeringen på at holde sig hjemme og lade være med at samles på grund af den voldsomme smitte med coronavirus. Skandalen har fået tilnavnet 'Partygate'. Boris Johnson har måttet undskylde for episoden, og en presserådgiver er trådt tilbage.
10) Uklar vaccinekommunikation
Først var det seks en halv måned. Så seks. Derefter fem en halv måned. Og i slutningen af 2021 er det fire en halv måned – uden invitation i e-Boks, som oprindelig var kravet. Kommunikationen omkring, hvornår danskerne skal have det tredje stik, har ifølge professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen ikke altid har været lige klar. Læg dertil, at myndighederne pludselig åbnede for, at danskerne ned til 40 år kunne blive vaccineret, mens de ældre længe havde ventet på, de kunne komme til. Dermed ikke sagt, at der har været noget galt med at fremskynde det tredje stik, men hvis nogen føler sig en smule forvirrede, er der måske ikke noget at sige til det… Fremrykningen af det tredje stik skyldes den nye variant omikron, som på kort tid har spredt sig i Danmark og verden.
