Drama. Voldsomme uroligheder. Og en skandaløs afslutning.
11. etape af årets Vuelta bliver én, vi aldrig kommer til at glemme. Herunder får du B.T.s dom over etapen:
Han må være rasende. Ganske enkelt. Den etapesejr havde han udset sig, og så kommer der nogle demonstranter og ødelægger ALT for ham.
Danskeren virkede ovenpå. Fra start til slut. Også selv om Tom Pidcock pressede ham til det yderste. Vingegaard havde jo reelt ikke problemer med at følge med ham, når han først skruede op for tempoet.
Den her etape var perfekt kørt af den dobbelte Tour-vinder. Og selv om han bliver snydt for en triumf til sidst, så giver vi ham alligevel dette prædikant.
Det bliver et kort svar: JA!
Vi kan simpelthen ikke forestille os andet. Han skal gå HEEEELT kold i løbet af de sidste 10 etaper, hvis konkurrenterne skal have en chance. Danskeren virker i den grad ovenpå.
Han er jo SÅ meget bedre end de fleste af sine konkurrenter, ser det ud til.
Onsdag endte pludselig med at blive en rigtig god dag for danskerens grønne drøm.
Først nappede han 15 point ved den indlagte spurt, inden danskerens største konkurrent til pointtrøjen, Jonas Vingegaard, blev snydt for en mulig etapesejr på toppen af Alto de Pike, eftersom afslutningen blev skrottet af arrangørerne.
Den tidligere verdensmester ligger nu solidt på førstepladsen i pointregnskabet med 135 point.
Det er ikke længere selve cykelløbet, der stjæler overskrifter under årets Vuelta.
Det er i stedet de mange pro-palæstinensiske demonstranter, der invaderer vejkanterne – og nogle gange vejene – under etaperne i disse dage. Og onsdag blev urolighederne faktisk så voldsomme, at afslutningen måtte skrottes på af frygt for sikkerheden.
Det er simpelthen en gigantisk skandale, hvad løbet har udviklet sig til. Vi har sjældent oplevet et større kaos, og det kommer til at få store konsekvenser for resten af Vueltaen.
Der udspillede sig vanvittige og skandaløse scener ved målområdet.
Demonstranter skabte så voldsomme uroligheder og kaos, at arrangørerne måtte aflyse afslutningen af etapen. Demonstranterne endte endda i slåskampe med politiet, der havde svært ved at få kontrol over situationen. Flere hegn og barrikader blev ligeledes væltet under urolighederne.
Derfor blev tiden da også stoppet tre kilometer før målstregen, og der blev ikke kåret en vinder af etapen. Sikke et shitshow!
Vi er kun halvvejs i uge to, men der tegner sig et tydeligt billede.
For Vingegaard virker en smule urørlig, når han folder sig ud. Og vi tænker, det nærmest bare er et spørgsmål om, hvor meget han har lyst til at vinde med. Og hvor mange etapesejre han vil have med hjem.
Det kan sagtens blive lidt af en ydmygelse for de nærmest konkurrenter, det her.