De enorme, rasende hvirvelvinde, der buldrer hen over det åbne landskab og jævner alt på sin vej med jorden, kender vi typisk fra USA.
Bor man i Midtvesten, skal man være indstillet på, at der hvert eneste år er en risiko for, at tornadosirenerne begynder at hyle, og at man så må søge ly i specialbyggede sheltere under jorden.
Men måske skal vi også til at holde øje med det frygtindgydende vejrfænomen i Danmark.
Tre år i træk har der nemlig været kraftige hvirvelvinde på dansk jord, som efter grundige analyser på baggrund af vejrprognoser, observationer, satellitbilleder og radarbilleder er blevet klassificeret som tornadoer.
Senest 21. oktober i år, hvor en lokal, mindre tornado lagde vejen forbi et mindre beboelsesområde uden for Vordingborg, oplyser DMI.
Ifølge beretninger efterlod det store skader på bygninger, en campingvogn var væltet om på siden, og træer var revet op ved roden.
Ingen personer kom heldigvis til skade, men det var et vidnesbyrd om, at vi i Danmark også kan opleve fænomenet:
»Det er et nyt fænomen i Danmark. Tornadoen i Aabenraa i 2019 var første gang, hvor man konstaterede, at det var en supercelle, der skabte en lille tornado,« siger senior klimatolog i DMI John Cappelen med reference til, da to biler blev kastet rundt ved Aabenraa Sygehus i 2019.
I 2020 blev et villakvarter i Albertslund også efterladt med skader, og derfor har vi nu tre år i streg været vidne til tornadoer i Danmark.
I år har der sågar også været flere lignende hændelser på Lolland, Møn og Midtsjælland, hvor der muligvis har været tale om en tornado. Disse er dog ikke blevet undersøgt nærmere.
»2019 blev skillelinjen. Det kan godt være, at der har været tornadoer før, men det er først her, at man har undersøgt og konstateret, at der var tale om en tornado.«
Han forklarer, at dannelsen af tornadoer kræver ustabil luft, hvor koldt, varmt, fugtigt og tørt støder sammen og danner bygeskyer, der fodres med så meget energi, at de bliver til superceller.
Og superceller er ikke hverdagskost på vores kanter. Der har i en del år været sporadiske tornadoer over det europæiske kontinent, sågar helt op til Nordtyskland.
Men i takt med at vores klima bliver varmere, er det nærliggende at tro, at det også giver bedre forudsætninger for lignende på vores breddegrader:
»Nu kommer jeg med en antagelse. Men i forbindelse med den globale opvarmning, så er der mere energi til stede til dannelsen af de her store bygeskyer, og det kan muligvis være forklaringen på, at vi begynder at se supercellelignende karakter i Danmark, og derved også små tornadoer,« siger Cappelen.
Derfor skal vi måske vænne os til, at der kan komme flere af den slags i de kommende år.
»Hvis antagelsen er rigtig, så får vi flere af den slags situationer. Flere bygeskyer af supercellelignende karakter med sandsynlighed for små tornadoer. Det kan ikke siges med sikkerhed, men det kan bestemt ikke afvises.«
Dog forsikrer han, at vi ikke skal frygte de monstrøse af slagsen, som ses i USA.
Her kommer der med jævne mellemrum tornadoer, der takseres til F3, F4 eller F5 på Fujita-skalaen, som medfører katastrofale ødelæggelser og kan være dødbringende.
De tornadoer, som vi har set i Danmark de senere år, har nok været F0 eller F1, vurderer John Cappeli.
