En uges skovbrande har fuldstændig skamferet det smukke landskab rundt om Manavgat i det sydlige Tyrkiet. Både mennesker og dyr lider.

Den nærmest ulidelige varme i Manavgat understreger med al tydelighed den hedebølge, der plager Tyrkiet lige nu. 45 grader viste termometeret kl. 14 onsdag eftermiddag. Det er simpelthen for varmt at være ude.

Men mange har ikke længere sted at søge ly. Ilden nåede hell til udkanten af Manavgat. Den enorme røgsky, der stadig nogle steder farver himlen sort ved højlys dag, skræmte naturligvis beboerne i byen.

Der ligger stadig aske i trappeopgangene. Indbyggerne pakkede forleden de vigtigste fornødenheder og forberedte sig på at forlade deres hjem i huj og hast.

En tilskadekommen mand sidder ved sit nedbrændte hus tæt på Manavgat.  Arkivfoto fra 31. juli i en landsby tæt på Manavgat, hvor B.T. nu er befinder sig. AFP.
En tilskadekommen mand sidder ved sit nedbrændte hus tæt på Manavgat.  Arkivfoto fra 31. juli i en landsby tæt på Manavgat, hvor B.T. nu er befinder sig. AFP. Foto: AFP
Vis mere

Beboerne i Manavgat slap med skrækken, men så heldige var de ikke i de mange landsbyer rundt om byen. Området er berømt for sin smukke natur – eller rettere var berømt, for alt er væk. Planter, dyr, huse. Tilbage står menneskene, der bor her, og de er rådvilde.

B.T. har besøgt flere af de nedbrændte landsbyer, og der er ingen tvivl om katastrofens omfang. Forkullede træer og nedbrændte huse, der fortsat ryger. Brandbiler, der nu selv er brændt af. Det er svært at fatte skadens omfang – og for de stakkels mennesker, der bor her, er det svært bare at overskue, hvad der skal ske nu.

»Jeg vil tilbage til mine dyr. Luk mig ud, så jeg kan komme tilbage til mine dyr, der lider,« siger en mand, der behandles for brandsår i en ambulance.

Og han er ikke alene i sin desperation. Først nu begynder man at danne sig et overblik over de nærmest ufattelige skader. B.T. talte med flere, der har mistet

En staelig villa er forvandlet til en ruin. Kilometer eftre kilometer af skove og marker er brændt, og alt var der stood i ildens vej brændte med
En staelig villa er forvandlet til en ruin. Kilometer eftre kilometer af skove og marker er brændt, og alt var der stood i ildens vej brændte med
Vis mere

I Manavgat er nødhjælpsarbejdet nu i fuld gang. B.T. har besøgt flere nødhjælpscentre, hvor der samles vand, tæpper og tøj samt hø til dyrene.

Mange kontorer og butikker er også lukkede. Det betyder, at folk som  Mehmet Doboglu, der arbejder som turguide, står lige nu uden arbejde.

»Når katastrofen rammer, står tyrkerne sammen,« siger han.

»Jeg plejede at vise turister rundt i de gamle landsbyer rundt om Manavgat. Nu må jeg finde på noget andet at lave. Der er ikke mere at vise dem. Men det er heller ikke det vigtige nu. Vi skal klare dette sammen, og verden udenfor skal se, hvor stor skaden er.«

De tyrkiske myndigheder har nu konstateret mindst 154 skovbrande på en uge. Selvom skovbrande om sommeren ikke er usædvanligt, så har man aldrig set noget lignende.

De voldsomme brande har efterladt byer som ubeboelige ruiner. Arkivfoto fra 31. juli i en landsby tæt på Manavgat, hvor B.T. nu er befinder sig. (Photo by - / AFP)
De voldsomme brande har efterladt byer som ubeboelige ruiner. Arkivfoto fra 31. juli i en landsby tæt på Manavgat, hvor B.T. nu er befinder sig. (Photo by - / AFP) Foto: AFP
Vis mere

Mage lokale siger, at det er kurdiske PKK (Kurdistans Arbejderparti, red.), der i Tyrkiet kaldes en terrororganisation, som står bag brandene. B.T.s udsendte er blevet vist adskillige videoer, der påstås at være bevis for, at kurdere er taget på fersk gerning med benzinflasker. Men disse videoer kan ikke hverken af- eller bekræftes.

»Jeg ved ikke, hvem der står bag, men der startede for mange brande på samme tid til, at det kan være tilfældigt,« siger Abdullah Cetien, der til dagligt har et rejseselskab i Manavgat.

Der er næppe nogen tvivl om, at der kommer et stort politisk efterspil, men lige nu gælder det om redde liv og tage sig ofrene.

Et fint bondehus, der forleden stod smukt, er nu forvandlet til aske og sod.
Et fint bondehus, der forleden stod smukt, er nu forvandlet til aske og sod.
Vis mere

»Det er virkelig forfærdeligt at se, hvor ødelagte disse byer er. Beboerne i landsbyerne har mistet alt. Vi har droppet vores ferie hernede for at hjælpe med at uddele nødhjælp til de lokale,« siger hollandske Kim de Roon, der ligesom mange andre frivillige har arbejdet i døgndrift for at hjælpe til.

Hjælp både indefra og udefra er stærkt påkrævet. Tyrkiets regering har officielt bedt udlandet om hjælp. Men den forsatte ulidelige varme vanskeliggør hele processen for redningshelikopterne, der hele tiden flyver rundt over bjergene, for brandvæsnet, der stadig kæmper med uslukkede brande, og for de frivillige, der prøver at hjælpe.

»Vi var rystede over, hvor lidt de faktisk har. Der er ikke noget elektricitet, så det er alt fra lommelygter til toiletpapir og vand. De helt basale ting,« siger Kim de Roon til B.T.