Sidste år blev et midaldrende amerikansk ægtepar så trætte af Black Lives Matter-demonstranter, at de trak de helt store skyts frem.

Bogstavelig talt.

På videoen øverst i artiklen kan man se, hvordan ægteparret, Mark McCloskey og Patricia McCloskey, står med henholdsvis en riffel og en semiautomatisk pistol og sigter mod demonstranterne, der bevæger sig rundt i rigmandskvarteret St. Louis i Missouri, hvor ægteparret boede.

En sag, der endte i retten, og hvor ægtemanden i juni måned erklærede sig skyldige i groft overfald og fik en bøde på 750 dollar (4.700 kroner), og konen erklærede sig skyldig i chikane og fik en bøde på 2.000 dollar (12.500 kroner).

Æteparret sigtede mod flere demonstraner. Foto: Lawrence Bryant
Æteparret sigtede mod flere demonstraner. Foto: Lawrence Bryant LAWRENCE BRYANT

Men nu har Missouris guvernør, Mike Parson, valgt at benåde ægteparret. Det skriver AP.

Da hændelsen fandt sted i maj sidste år udtalte ægteparret McCloskey, at de følte sig truet af de mange demonstranter, der kom ind i kvarteret og gik forbi deres hus. Blandt andet fordi området var privat, men særligt fordi en af demonstranterne skulle have en pistol.

»Så snart jeg sagde, at det var privat område, var der en, der hev en ladt pistol frem og sagde: 'Du er den næste'. Vi blev truet på livet og med, at vores hus vil blive brændt ned. Selv vores hund blev truet på livet. Det var en stor og skræmmende forsamling. De brød ind og kom direkte mod os, så jeg gik indenfor og hentede min riffel,« sagde Mark McCloskey sidste år.

Sagen er sidenhen blev efterforsket, og her han man ifølge AP fundet ud af, at demonstranterne var fredelige, og at der ikke var bevis for at en af dem skulle have et våben eller vidste, at de var på privat område.

Alligevel står Mark McCloskey ved sin opførsel.

»Jeg vil gøre det igen. Et hvert tidspunkt, hvor gruppen nærmer sig, vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at bringe dem i fare for fysisk skade. For det var, hvad der forhindrede dem i at gøre skade på mit hus og min familie,« har han sagt.

Og det er så det, som guvernøren nu belønner, ved at benåde dem for straf. Ægteparret har heller ikke fået inddraget deres våbentilladelse.