I søndags gik en video af et midaldrende amerikansk ægtepar, der truede Black Lives Matter-demonstranter med en pistol og et gevær, viralt. Nu står ægteparret frem og forsvarer deres sag.

»Demonstranterne truede os, og vores riffel reddede os,« fortæller Mark McCloskey, der er uddannet advokat og til daglig lever af at forsvare ofre for politivold. Det skriver Dailywire.com

Ifølge McCloskey startede det hele med, at omkring 300 demonstranterne brød ulovligt ind i det fine, private kvarter i St. Louis ved at rive porten ned. De ville ind til byens borgmester, Lyda Krewsons, kæmpevilla, for at demonstrere og mod, at borgmesteren et par dage forinden havde offentliggjort navne, adresser og telefonnumre på demonstranter, som hun også kaldte for sine politiske fjender.

Men da de trådte ind på det private område, og McCloskey flere gange gentog 'Det er privat grund, og I skal gå', gik demonstranterne amok.

»Så snart jeg sagde, at det var privat område, var der en, der hev en ladt pistol frem og sagde: 'Du er den næste'. Vi blev truet på livet og med, at vores hus vil blive brændt ned. Selv vores hund blev truet på livet. Det var en stor og skræmmende forsamling. De brød ind og kom direkte mod os, så jeg gik indenfor og hentede min riffel,« siger McCloskey.

Der var altså ifølge ægteparret intet andet at gøre for at stoppe demonstranterne mod at forvolde dem skade end at trække de store skyts frem.

Mark McCloskey understreger, at han ikke er en eller anden anti-Black Lives Matter-person. Han beskriver, hvordan han som advokat lige nu forsvarer en ung mand, der er blevet overfaldet af politiet, efter han var involveret i en bilulykke. Og sager som disse har han taget sig af i årtier.

Afslutningsvis siger McCloskey, at han altså ikke er fjende af de mennesker, der støtter Black Lives Matter, men han er åbenbart fjende for de terrorister og marxister, der styrer organisationen.