Svært bevæbnede husejere i den amerikanske storby St. Louis truer demonstranter med skarpladte automatvåben.

»Keep on moving, gå et andet sted hen ... forsvind«

Sådan råbte det midaldrende ægtepar Mark og Patricia McCloskey, da godt 300 demonstranter søndag dukkede op foran deres kæmpe villa i et aflukket overklassekvarter Central West End i staten Missouris største by.

Demonstranterne, der netop havde brudt igennem det solide jerngitter, der omgiver det luksuriøe kvarter, var egetlig på vej til borgmester Lyda Krewsons kæmpevilla.

Patricia McClosky sigter på demonstranterne.
Patricia McClosky sigter på demonstranterne. Foto: LAWRENCE BRYANT
Vis mere

Efter borgmesteren havde offentliggjort navne, adresser og telefonnumre på sine politiske fjender, ville demonstranterne forlange hendes afgang.

Men da de to barfodede advokater Mark og Patricia McClosky dukkede op med henholdsvis semiautomatisk gevær og pistol, blev situationen tilspidset før tid.

Ifølge amerikanske medier var demonstranterne ubevæbnede.

Ægteparret, der ifølge avisen The Guardian lever af at forsvare ofre for politivold, sigtede skiftevis på  demonstranter og journalister.

Patricia McCloskey foran sit hus i St. Louis.
Patricia McCloskey foran sit hus i St. Louis. Foto: LAWRENCE BRYANT
Vis mere

På et tidspunkt sigtede ægteparret - i tilsyneladende forvirring - også på hinanden. Og mindst én gang lod den capri-klædte husejerinde til at snuble, mens hun med pistolen i skudposition tog nogle hurtige skridt hen imod demonstranterne.

Mandag valgte USAs præsident Donald Trump at retweete videoen fra St. Louis.