25. august skød og dræbte den 17-årige Kyle Rittenhouse to ubevæbnede demonstranter på gaden i den amerikanske stat Wisconsin.

Den selverklærede politifan og Trump-tilhænger risikerer nu livsvarigt fængsel. Og for at være sikker på, at teenageren blev, hvor han var, satte sagens dommer kautionen til hele to millioner dollar – godt 14 millioner kroner.

Den slags penge har hverken Kyle Rittenhouse eller hans mor hjemme i staten Illinois. Men så rykkede Hollywood-stjernen Ricky Schroder ('NYPD Blue', 'Lonesome Dove' og '24 timer') og flere af hans rige venner ud med den ekstra fede tegnebog. Og i dag er Kyle Rittenhouse igen på fri fod – i hvert fald indtil retssagen starter.

»Vi skylder patrioter som Kyle Rittenhouse al vores hjælp,« skriver Ricky Schroder på de sociale medier.

Kyle Rittenhouse i midten. Til højre er det skuespiller Ricky Schroder. Til venstre ses Kyle Ritttenhouse' advokat.
Kyle Rittenhouse i midten. Til højre er det skuespiller Ricky Schroder. Til venstre ses Kyle Ritttenhouse' advokat. Foto: twitter
Vis mere

Det var i forbindelse med en Black Lives Matter-demonstration i Kenosha, Wisconsin, at Kyle Rittenhouse begik sine påståede forbrydelser.

Udstyret med både pistol og semiautomatisk gevær konfronterede Kyle Rittenhouse således adskillige Black Lives Matter-demonstranter.

Sammen med hundredvis af amerikanske højreekstremister var Rittenhouse angiveligt mødt op for at beskytte byens borgere og bygninger imod de venstreorienterede BLM-demonstranter. Men sent på aftenen gik det galt.

Ifølge øjenvidner blev den svært bevæbnede teenager, der havde kørt adskillige timer fra sit hjem i nabostaten Illinois, konfronteret af BLM-demonstranter. Under håndgemænget blev to dræbt og én såret – alle med kugler fra Rittenhouses medbragte våben.

Kyle Rittenhouse i retten - anklaget for to mord.
Kyle Rittenhouse i retten - anklaget for to mord. Foto: POOL - Reuters
Vis mere

Amerikansk højreekstremiste demonstrerer for Kyle Rittenhouse.
Amerikansk højreekstremiste demonstrerer for Kyle Rittenhouse. Foto: Stephen Maturen - AFP
Vis mere

Kyle Rittenhouse stak efterfølgende af fra gerningsstedet. Og dagen efter blev han anholdt i sine forældres hjem i Antioch, Illinois.

I flere efterfølgende tweets støttede Donald Trump moddemonstranternes opførsel i Kenosha, Wisconsin. Og medlemmer af højreekstemistiske grupper som Proud Boys og Boogaloo Boys har siden fremstillet T-shirts med påskriften 'Kyle's Life Matter' - for Kyle Rittenhouses frifindelse.

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for kendisstøtten til den anklagede dobbeltmorder.

Således skriver skuespillerinden og sangerinden Bette Midler på Twitter: 'Tak til alle dem, der har hjulpet det morderiske barn på fri fod. Han har allerede dræbt to og såret en tredje. Nu kan han gøre det igen. Hvem kunne have vidst, at Ricky Schroder var så ondsindet?'

Skuespilleren Ricky Schroder sammen med Dolly Parton og Alyvia Lind.
Skuespilleren Ricky Schroder sammen med Dolly Parton og Alyvia Lind. Foto: JONATHAN ALCORN - Reuters
Vis mere

Og ifølge showbizhjemmesiden TMZ har den 50-årige tv- og filmstjerne modtaget adskillige trusler om vold.

I weekenden blev truslerne på nettet så alvorlige, at Ricky Schroder kontaktede politiet.

En svært bevæbnet Kyle Rittenhouse på gaden i Wisconsin.
En svært bevæbnet Kyle Rittenhouse på gaden i Wisconsin.
Vis mere

Andre læser også