I denne uge gav en af verdens rigeste mænd en gave. Af en anseelig størrelse kan man tilføje. Warren Buffet forærede nemlig 2,9 mia dollars (eller hvad der svarer til 19 mia. kroner) væk.

Siden 2006 har den i dag 89-årige rigmand hvert år doneret en anseelig del af sin formue til velgørenhed.

Gaven er årsag til, at han nu må vige pladsen som den femte rigeste i verden og rykke hele fire pladser ned på Bloombergs liste over milliardærer. Det skriver Bloomberg.com.

Warren Buffet anses for at være en af de mest succesfulde investorer nogensinde. Han går under kælenavnet 'Oraklet fra Omaha' - den by i Nebraska, hvor hans holdningsselskab, Berkshire Hathaway, har hovedsæde.

På det årlige aktionærmøde i Berkshire Hathaway svarer Warren Buffett på spørgsmål fra både medier og aktionærer. Her ses han på mødet i 2019.
På det årlige aktionærmøde i Berkshire Hathaway svarer Warren Buffett på spørgsmål fra både medier og aktionærer. Her ses han på mødet i 2019. Foto: Scott Morgan
Vis mere

Den aldrende milliardær, der har tjent sin formue på investeringer i alt fra forsikringer over byggeri til møbler, tøj, medier og transport, har tidligere sagt, at han agter at give mere end 99 pct. af sin formue væk.

I sit årlige brev til aktionærerne i Berkshire Hathaway løftede han i februar sløret for, hvad der skal ske med hans formue efter hans død.

Ifølge Warren Buffets testamente skal ingen af hans aktier sælges. I stedet skal formuen uddeles til velgørende formål. Et projekt, som han vurderer, det vil tage 12-15 år at blive færdig med.

I år tilfaldt størstedelen af pengegaven til den velgørende organisation ‘Bill and Melinda Gates Foundation’ - som er oprettet af Gates parret og Buffett’s afdøde kone, Susan Thompson Buffett. Fondens formål er blandt andet at forbedre sundhed og mindske fattigdom, og den har udbetalt penge til kampen mod hiv/aids, tuberkulose og malaria.

Også godgørende organisationer drevet af Buffets børn er blevet tilgodeset. Blandt andet the Sherwood Foundation, the Howard G. Buffett Foundation and the NoVo Foundation. Det skriver CNBC.com.