Med en formue på over 600 milliarder ved den 89-årige investor Warren Buffet, hvad han taler om, når det handler om penge.

Han blev for nylig spurgt til råds af en kvindelig ven, der havde fået penge til overs, og ville vide, hvad hun skulle gøre med dem, skriver Finans.dk.

Havde kvinden overtræk på sit betalingskort, ville den amerikanske rigmand vide.

Det måtte hun svare ja til. Og renten var 18 procent om året.

89-årige Warren Buffet er den fjerde rigeste mand i verden. Han har blandt andet tjent sin formue på investeringer.
89-årige Warren Buffet er den fjerde rigeste mand i verden. Han har blandt andet tjent sin formue på investeringer. Foto: MATTHEW CAVANAUGH
Vis mere

Til det svarede Warren Buffet, at det bedste råd, han kunne give hende var at betale gælden af.

»Det er langt bedre end nogen anden investering,« sagde han.

Ved at indfri gælden ville kvinden kunne spare flere penge, end hun ville kunne tjene på at investere dem i noget andet, forklarede Warren Buffet og fastslog, at han ikke selv kunne komme i tanke om en investering, der ville give 18 procent i afkast.

Warren Buffet fortalte om eksemplet med kvinden på virksomheden Berkshire Hathaways, som han er topchef for, seneste generalforsamling.