Lyt til artiklen

Det lyder som et ondt dilemma, der skal teste hovedpersonens samvittighed i en uhyggelig thriller. For Becky Turner er det virkelighed.

Midt i sin graviditet bliver hun ramt af en alvorlig infektion i sin ene fod. Medicinkuren kan hun ikke tage på grund af sin graviditet, og infektionen spreder sig til knoglen.

Og her kommer den forfærdelige test ind i billedet.

Lægerne fortalte nemlig Becky Turner, der var 18 uger henne, at hun kunne vælge mellem sin fod eller sin baby. Kun en af dem kunne blive. Det skriver Mirror.

Som enhver anden kommende mor var det ikke et svært valg. Foden måtte ryge. Alligevel beskriver hun det dog som en hård tid.

For med en nylig amputeret fod, kan man slet ikke det samme som tidligere.

»Der var en tid, hvor jeg var ret deprimeret. Jeg følte ikke, jeg kunne være en ordentlig mor. Jeg sad fast i min kørestol og kunne ikke gøre de ting, som en ny mor burde,« siger Becky Turner.

Efter fem måneder fik Becky Turner sig dog en velfungerende protese, og her kunne hun for første gang tage sin egen lille datter, Caitlyn, der i dag er syv år, ud på deres første fælles gåtur.