De er utrættelige, de engelske politibetjente. I hvert fald dem, som har ledt i otte måneder efter moderen til den baby, der blev efterladt i en park i Birmingham i april måned i år.

Babyen blev oprindeligt fundet med tøj på, pænt pakket ind i et tæppe, af en hundelufter klokken 17.40 om eftermiddagen.

Politifolkene regnede med, at den nyfundne baby kun var timer gammel, og han blev straks kørt på hospitalet for at blive tjekket. Det skriver Sky News.

Han blev kaldt George af dem, der holdt øje med ham. Navnet var passende, da han blev fundet dagen før St. Georges Dag.

Babyen blev kaldt George, for han blev fundet dagen før St. Georges Dag.
Babyen blev kaldt George, for han blev fundet dagen før St. Georges Dag. Foto: West Midlands Police
Vis mere

Her ses det tøj, som George blev fundet i.
Her ses det tøj, som George blev fundet i. Foto: West Midlands Police
Vis mere

Politiet i West Midland havde efterforsket mindst 1.000 forespørgsler, før det lykkedes dem at spore babyens mor.

Politistyrken takker nu offentligheden og medierne for deres hjælp med at finde moderen. De beskriver den 'overvældende' reaktion, som 'særdeles vigtig' for deres søgen.

Gennem hele den offentlige deltagelse sagde politiet, at deres prioritet i forhold til at lede efter moderen var, at de på den måde kunne være sikre på, at hun var sikker og fik hjælp.

Myndighederne arbejder nu på at sikre sig, at hun får den ro, hun behøver. Der bliver ikke tale om at sigte hende for noget.

Ifølge myndighederne så klarer George sig 'rigtigt godt – og der bliver passet godt på ham'.