En 35-årig amerikansk betjent fra Washington har taget sit eget liv efter en gruopvækkende oplevelse i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

Det viser sig, at han var på vagt som politibetjent i Capitol Hill 6. januar, hvor uroligheder brød ud blandt en stor gruppe demonstranter og Trump-støtter.

De angreb og belejrede bygningen, så medlemmerne af Kongressen, der var i gang med den formelle godkendelse af Joe Biden som præsident, måtte flygte. Et voldsomt angreb, der også førte til fem personers død.

Her skulle den 35-årige betjent Jeffery Smith have haft en så forfærdelig oplevelse, der ifølge hans kone gjorde, at han aldrig blev den samme igen. Det skriver New York Post.

»Jeff var ikke den samme efter 6. januar. Jeg prøvede at trøste ham og fortælle ham, at jeg elskede ham. Jeg sagde til ham, at jeg vil være der for ham, hvis han havde brug for noget. Uanset hvor hårdt det blev. Jeg prøvede det bedste, jeg kunne,« siger konen Erin Smith.

Under den dødbringende belejring af Capitol Hill blev Jeffery Smith slået i hovedet med en metalstang, men trods smerte kæmpede han videre mod demonstranterne.

Efterfølgende blev Jeffery Smith sygemeldt og led af konstante smerter i hovedet. Den 14. januar – bare en uge efter konfrontationen – blev Jeffery Smith beordret tilbage på arbejdet. Dagen efter tog han livet af sig selv.

Jeffery Smith er den anden betjent, der har taget sit eget liv efter at have forsøgt at afværge og kæmpe imod de angrebene demonstranter 6. januar.