»JAAAAAA!«

Sådan lød det pludselig ud af tv-højtalerne hjemme i Superliga-fansenes stuer søndag eftermiddag, da TV3+ sendte derbybraget mellem FC København og Brøndby.

For midt i anden halvleg blev der nemlig stillet om til én af kanalens reportere, der skulle til at interviewe FCK's assistenttræner Jacob Neestrup.

Her var hensigten at få en status på kampen set med hjemmeholdets øjne ved stillingen 2-2, og selve interviewet startede da også meget godt.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Men pludselig måtte assistenttræneren afbryde interviewet, da Jonas Wind bragte københavnerne foran med 3-2.

Og i stedet for en analyse af kampens udvikling, fik seerne i stedet en vild jubel at mærke på tætteste hold, da Jacob Neestrup gik jubelamok.

Du kan i øvrigt se klippet, hvor interviewet bliver afbrudt på grund af jublen, øverst i artiklen.

FC København vandt søndag sæsonens første derby, da klubben besejrede Brøndby med 4-2 i et intenst opgør.

Blandt andet efter to mål af Jonas Wind, som i øvrigt blev ramt af kasteskyts under fejringen af sit andet mål.

Den historie kan du læse mere om HER.

Brøndby havde søndag Andreas Maxsø tilbage i truppen efter det glippede skifte til Rusland. En mislykket transfer, som forsvarsstjernen satte ord på efter kampen.

Men på trods af Brøndby-forsvarerens tilstedeværelse, kunne de blå-gule gæster dog ikke forhindre FCK i at tage de tre point.

Dermed står de forsvarende mestre stadig uden en sejr efter de fire første kampe af den nye Superliga-sæson.