Ni kampe.
Mere blev det ikke til for karakteristiske Ricardo Moniz, da han stod i spidsen for Randers FC fra oktober 2017 til januar 2018.
Den hollandske træner kom til klubben med et ganske prominent træner-cv med væsentlige roller i Tottenham og HSV samt cheftrænerjobs i eksempelvis Red Bull Salzburg og 1860 München.
Han kom også med sin helt egen hårde ledelsesstil, som blev dokumenteret mere detaljeret end nogensinde før i Eurosports første 'Superliga Backstage'-serie. Et projekt, Ricardo Moniz mest af alt deltog i, fordi han skulle.
»Det er ikke normalt, og jeg tror ikke, mange trænere ville acceptere det. Det er lidt misbrug af en hårdtarbejdende træner, der har temperament, som har hjertet med i alt, hvad han laver, for alle de følelser kunne hurtigt polariseres fra deres side,« siger Ricardo Moniz til B.T.
»Jeg havde prøvet det før i 1860 München, og det er en stor byrde. Folk derhjemme ser det fra et helt andet perspektiv, når de ser på manden, der forsøger at redde klubben.«
»Men jeg føler et stort ansvar over for det miljø, jeg er i, hvad enten det er derhjemme eller over for min spillere, for Michael Gravgaard (daværende sportsligt ansvarlige i Randers FC, red.) eller over for dig, når vi snakker sammen.«
»Og jeg deltog, fordi man skal overholde sin kontrakt. På den anden side er der ikke noget, jeg har sagt, der ikke var 100 procent mig.«
Føler sig misforstået
Selv om Randers under Ricardo Moniz nåede at vise fine takter, blev det altså ved de ni kampe, da Randers' bestyrelse meldte ud, at man havde opsagt hollænderen på grund af ledelsesmæssige uoverensstemmelser.
Det hele blev dokumenteret i 'Superliga Backstage'. Mads Agesen spillede i klubben på daværende tidspunkt, og han kalder Ricardo Moniz for en topprofessionel, der havde svære arbejdsvilkår.
»Han kommer ind og skal forsøge at revolutionere vores spillestil og vores måde at tænke og træne på, og det var virkelig svært at fuldføre. Vi var et sted, hvor vi kæmpede for overlevelse. Der havde vi brug for en god struktur og en base.«
»Det kunne Ricardo ikke rigtigt give os på det tidspunkt, fordi han var 117 andre steder. Han ville gerne udvikle os, og jeg tror, den mentalitet, der var hos os, var at finde tilbage til det, vi kende. Det var overlevelse frem for udvikling lige nu. Men der var han benhård og gik ikke på kompromis,« siger Mads Agesen.
Allerede da Ricardo Moniz tiltrådte, var det med et klart budskab, som truppen hurtigt tog til sig og anerkendte. Hårdt arbejde, gerne til grænsen af det mulige.
»Det var min opgave. Det var det, Michael Gravgaard havde oplevet fra vores fælles tid i HSV. Vi skulle arbejde hårdere end konkurrenterne, var filosofien dengang med spillere som David Jarolim, Ze Roberto, Joris Mathijsen, Ivica Olic.«
»Filosofien var, at vi ikke var naturlige talenter. Alle var i fitnesslokalet en time før træning, og efter træning løb spillerne bakkesprinter. Michael fortalte, han manglede den type lederskab, den passion, den kærlighed til spillet,« fortæller Ricardo Moniz.
Han blev lynhurtigt et stort samtaleemne i den danske fodboldverden grundet sin åbenmundede facon, som dokumentaren skildrede på og uden for træningsbanen.
Når jeg fortæller ham, at det måske skyldtes, vi i Danmark ikke har været vant til at se det så tydeligt, bliver han en anelse overrasket.
»Hør her. Jeg elsker spillet. Jeg er en fodboldnomade, der har været i hele verden. Men tror du, en større træner som Morten Olsen ikke giver sine spillere kommandoer?«
Jo, selvfølgelig gør han det.
»Selvfølgelig! Men tiderne har skiftet. Hvis jeg træner to gange om dagen, falder folk i svime over det. Det er dit job!«
Føler du dig misforstået oven på din tid i Danmark?
»100 procent. Ellers ville du heller ikke spørge eller nævne, at man måske ikke var vant til, at jeg var så åben og udadvendt. Men nogle kunne lide det. Flemming Povlsen forstod, hvad jeg ville. Han sendte en fantastisk besked til mig, da jeg blev fyret, hvor han sagde, at han kunne lide passionen, arbejdsmoralen, spillestilen og min kærlighed til spillet.«
Efter fyringen af Ricardo Moniz valgte Michael Gravgaard selv at stoppe i Randers, da hollænderen var hans opfindelse i Randers. Det sætter Moniz pris på i dag.
»Jeg vil aldrig glemme, at han gjorde det. Det er så unikt i fodbold. Han tog mig ind på baggrund af vores fælles tid i Tyskland, og jeg er meget taknemmelig for, at den type sportsmand stadig findes.«
Efter Randers-dagene har Ricardo Moniz været forbi slovakiske Trencin og hollandske Excelsior, men står lige nu uden klub. Han træner selv to gange om dagen, selv om han er blevet 55 år gammel, fordi træneren skal gå forrest. Og Danmark er stadig en mulighed for ham, hvis han skulle få muligheden.
»Selvfølgelig. Jeg elsker Danmark,« svarer han kortfattet.
