»Hvor længe har du arbejdet på avisen? Hvad synes du om det? Har du selv spillet fodbold? Du har talt med Bora Zivkovic! Hvad laver han i dag?«

Den snakkesalige Superliga-legende Erik Mykland virker mere interesseret i at høre om B.T.s journalist end at tale om sig selv og sin lange karriere.

Det stemmer helt overens med det, tidligere holdkammerater fortæller om den lune levemand, der var Norges vel nok største fodboldhelt i 90'erne, og som landede i FC København i 2002.

Bora Zivkovic beskriver ham som samme type som sig selv – lidt useriøs uden for banen, men han gav sig altid 100 procent. Og så var han en god ven. FCK-legenden Sibusiso Zuma siger det samme.

Bora Zivkovic har scoret og bliver tiljublet af Hjalte Bo Nørregaard og Erik Mykland.
Bora Zivkovic har scoret og bliver tiljublet af Hjalte Bo Nørregaard og Erik Mykland. Mogens Flindt

»Han var meget udadvendt. Du kan drikke lige så meget, du har lyst til. Men hvis du giver mig 100 procent, når du spiller, har jeg intet problem med dig. Sådan var Erik.«

»Det er søde ord. Er han flyttet til Sydafrika?« spørger Erik Mykland.

Den 48-årige nordmand mener, at Zumas ord rammer hovedet på sømmet. For ja – han gik ud og drak bajere. Og ja – han blev engang fundet fuld på gaden af journalister.

»Man har mange forskellige personligheder på et hold. Nogle spillere har behov for noget, andre spillere har behov for andet. Jeg synes ikke, det handler om at drikke eller ryge, men nogle havde behov for at være mere sociale end andre,« siger Erik Mykland og fortsætter:

»Vi havde et rigtigt godt miljø på holdet, og Bora var en, jeg talte meget med. Det meste af tiden var vi 100 procent professionelle. Andre gange havde man behov for at afreagere lidt.«

Husker det negative

Når Erik Mykland skal nævne det bedste, han ser tilbage på i FCK-dagene, falder snakken også hurtigt på medspillerne. Dygtige spillere som Christian Poulsen, Christian Lønstrup, Sibusiso Zuma og Todi Jónsson – både på og uden for banen.

»Det var en fantastisk gruppe. Ikke bare sportsligt med gode fodboldspillere, men også det sociale miljø. Efter en uge i klubben følte jeg mig sikker rent socialt. De tog rigtig godt imod mig,« siger han.

Han fremhæver de to mesterskaber, og efterfesten i Tivoli, som noget er det bedste, han mindes fra FCK-dagene. Men han føler, han har en tendens til at lade de negative minder fylde mere.

Skægget og håret står stadig den dag i dag på Erik Mykland.
Skægget og håret står stadig den dag i dag på Erik Mykland. Privat

»Jeg husker i mit første år i klubben, at vi var 10 point efter Brøndby. Og efter nogle gode kampe var vi kun et eller to point efter, da vi skulle møde dem i Parken.«

»Vi spillede en god kamp og skulle klart have vundet. Men i det sidste minut lavede jeg en aflevering til Peter Christiansen, men han fik ikke bolden, og en Brøndby-spiller skød bolden i mål, vi tabte kampen og mesterskabet. Det husker jeg tydeligt.«

Hvorfor er det sådan?

»Hvis du vil være bedre som fodboldspiller, tror jeg, det er godt at tænke sådan. Det er svært at forklare, men man vil altid blive bedre. Hvis du ikke spiller en perfekt kamp, skal du forbedre dig, og så tænker man på de ting, du skal gøre bedre.«

Har fundet passionen

Havde du spurgt Erik Mykland, da han stoppede i FC København for godt 16 år siden, hvad livet efter karrieren skulle byde på, havde han ikke kunnet svare på det

»Det er både min gode og dårlige side på samme tid. Jeg har aldrig været god til at planlægge flere år frem,« siger han.

En periode efter karrieren var præget af et overforbrug af kokain, har han fortalt om tidligere.

»Jeg stoppede min karriere efter FC København, og det burde jeg ikke have gjort. Jeg skulle måske have taget et par år mere. Jeg har haft nogle perioder i mit liv, som har været hårde, mens andre har været gode. Nu er det rigtig godt,« siger han.

Erik Mykland i aktion. Fighter og kreatør, huskes han som af holdkammeraterne.
Erik Mykland i aktion. Fighter og kreatør, huskes han som af holdkammeraterne. LARS MØLLER

Han blev U19-træner i sin gamle klub IK Start, der ligger i byen Kristiansand. Her arbejder han meget med unge talenter, mens han også står for klubbens andethold under kampe.

»Jeg så ikke mig selv som træner tidligere. Men jeg elsker det. Det er en meget anderledes ting i forhold til at være spiller. Jeg har meget mere respekt for træningsdelen af fodbolden efter at have prøvet det. Det er 20 spillere, 40 forældre.«

»Det er sjovt, trættende, frustrerende og fantastisk på samme tid,« siger nordmanden med tilnavnet 'Myggen'.

I videoen øverst kan du se Onside-indslaget om Ekstra Bladets artikel om Erik Myklands våde bytur få dage før en kamp.