Bo Henriksen om ikonisk øjeblik: Derfor løb følelserne løb af med mig

Det lange hår blafrer nærmest konstant rundt på den evigt råbende og opmuntrende Bo Henriksen.

Den farverige Superliga-personlighed er kendt for sin vilde jubel, de rappe kommentarer og store fagter. AC Horsens-træneren har i den grad svært ved at skjule det, når de store følelser opstår i ham.

Særligt tre øjeblikke er blevet ganske ikoniske fra den tidligere Superliga-spillers foreløbige trænerkarriere.

B.T. har i serien om Superligaens største personligheder bedt træneren om at se tilbage på dem.

Løbeturen mod Brøndby

Horsens-Brøndby, 18. maj 2018. Brøndby kan med en sejr i den næstsidste spillerunde spille sig til en matchbold om mesterskabet. Men Kjartan Finnbogason scorer til 2-2 i overtiden og sender matchbolden over til FC Midtjylland. Det får Bo Henriksen til at gå amok i jubel.

»Det var jo ren og skær følelse. En følelse af, at vi for første gang i mange år havde fuldt hus på Casa Arena med en kamp, der var utrolig meget fokus på fra hele Danmark.«

»Inden da havde vi tabt seks af de otte kampe i top-6-slutspillet, og det ville vi gerne ændre på med de sidste to kampe mod Brøndby og Midtjylland. Her var noget på spil for vores selvforståelse.«

»I og med vi scorer på det tidspunkt, vi gør, var det en ekstrem oplevelse. Det er der, folk er gået mest amok på Casa Arena, mens jeg har været der. Det var også derfor, følelserne løb af med mig. At man havde været med til at gøre en forskel for hinanden.«

Vis mere

»Det var bare en vanvittig aften, også efterspillet. Det var ikke særlig morsomt. Vi skulle sidde i en time til halvanden bagefter med Brøndbys spillere, der sad ned gennem spillertunnelen, fordi vi blev tilbageholdt af politiet.«

»Frederik Rønnow kendte jeg jo, fordi jeg havde trænet ham, og det var ikke særlig sjovt at se nogle spillere, som var så kede af det og frustrerede. Det gik i hjertet på os alle sammen.«

»Nogle år forinden var det jo Horsens, der rykkede ud, da Brøndby klarede frisag herovre. Vi kender godt de følelser.«

»Som to pikke, der banker mod hinanden«

Den berømte peptalk fra Bo Henriksens tid som Brønshøj-træner, hvor han først gejler spillerne op efterfulgt af Rasmus Minors endnu mere ekstreme peptalk. Se klippet øverst i artiklen.

»Det var sgu hverdag, at Rasmus Minor stod og råbte sådan noget til kampene. Men den der var exceptionel sjov. Han gjorde det også i de efterfølgende kampe.«

»Jeg råbte og skreg jo bare, men han satte noget sammen, og han havde forberedt sig minutiøst til den her opgave. Så det her var noget, der skete hver uge, og vi glædede os jo som små børn til at høre, hvad fanden han nu havde fundet på.«

»Det var jo en del af den kultur og det miljø, der var i den klub. Og det var magisk, det han lavede. Minor er sådan set den, der skal have al rosen og æren for lige netop det.«

»Det er det sjoveste, jeg nogensinde har hørt. Han havde sin egen lille ting hver gang, og så var der noget nyt ind imellem.«

'Banter' på sidelinjen

Flere gange er Bo Henriksen snuppet i heftig – og lettere komisk – diskussion med andre aktører under en kamp. Blandt andre med Kenneth Emil Pedersen og Glen Riddersholm. Et af de mest ikoniske øjeblikke var, da Bo Henriksen råbte 'piv piv' efter Glen Riddersholm, der følte sig bortdømt. Se mere her.

»Det er klart, at når man har med fodbold at gøre, så er det følelser. Og følelser behøver ikke altid være rationelle. Så jeg siger, hvad jeg føler. Så er det klart, at man en gang imellem bliver lidt uenige med sine trænerkolleger.«

»Normalt er det sådan, at hvad der sker på en fodboldbane, bliver på fodboldbanen.«

»Nogle gange sker det så, at nogle kloge producere får den idé at sætte mikrofonerne ret tæt på mig. Så får man de her oplevelser.«

Vis mere

»Det er en del af spillet, at man prøver at gejle hinanden lidt op, lave noget 'banter', noget sjov og ballade med de andre for at frustrere dem. Der kører et spil på sidelinjen.«

»Mange af mine trænerkolleger synes egentlig, jeg er en rigtig sød fyr uden for banen, men på banen tror jeg godt, de kan være irriterede på mig. Det må de sgu også gerne, for jeg har det skide skægt, når jeg står på banen.«

»Jeg skal ikke vinde nogen popularitetskonkurrence. Det skulle jeg heller ikke som spiller, og det gjorde jeg så sandelig heller ikke.«

»Det er en del af spillet og det lir, der er ved en fodboldkamp. Nogle synes måske, det er mindre sjovt, men jeg råber også lidt højere end de fleste.«