Jess Thorup nærmer sig stille og roligt et år i spidsen for FC København.
Men det er lidt, som om han endnu ikke har fundet fodfæste i klubben.
Ja, det går bedre med resultaterne og spillet – det er svært at indvende noget mod udbyttet i denne sæson trods søndagens skuffende nederlag til FC Midtjylland i topbraget i Parken.
Men efter kampen demonstrerede Jess Thorup, at han altså ikke virker naturlig i rollen som frontfigur for FCK.
Jeg tænker selvfølgelig primært på det kluntede interview, Thorup begik i 'Onside'-studiet.
Det var her, hvor han ud af det blå trak Brøndby ind i snakken. Han begav sig ud i en lang, akavet talestrøm om, at det var underligt, at Brøndby – som han også fik kaldt 'de kommende mestre' – gik så meget under radaren. Og så sendte han et par stikpiller i ærkerivalernes retning. For så flere gange at sige undervejs, at det ikke var hans bord, og at han skulle passe sin egen butik …
Ja, Jess Thorup, men det gør du jo ikke rigtig?
Interviewet var et 100 procent kikset forsøg på at lave spin og 'feje fingre', som Thorup også fik sagt. Vi kan alle sammen komme til at sige noget forkert – så det er ikke for udstille ham for det. Men i det her tilfælde svækkede det bare hans troværdighed voldsomt. Han virkede til at have kastet sig ud i noget, som han ikke rigtig havde tænkt til ende eller var i stand til at kontrollere – ja, måske han endda fortrød undervejs.
Det er også værd at hæfte sig ved, at sportsdirektør Peter Christiansen allerede har undsagt sin træner, det kan man se i en teaser for Eurosport-programmet 'Købmændenes klub'. Sådan en markering fortæller en hel del om Thorups fejlskud.
Det mærkværdige er, at Thorups opførsel slet ikke harmonerer med den måde, som han præsenterede sig selv på i sin i FC Midtjylland. Som FCM-træner fremstod han rolig, velovervejet og troværdig. Som FCK-træner fremstår han famlende, usikker og uden overskud.
Han ligner en mand, som en gang imellem forsøger at tillægge sig en attitude, der minder om den, forgængeren Ståle Solbakken havde. Måske fordi han tænker, at omgivelserne ønsker det.
Men problemet er, at Solbakken var en retorisk mester og en af de allerskarpeste i spillet med medierne. Det faldt ham naturligt – det er ikke tilfældet for Jess Thorup.
Én ting er i øvrigt den klodsede optræden i studiet efter kampen. Noget andet er sidelinjeinterviewet før anden halvlegs start, hvor Thorup snakkede om, at det – i et udsolgt Parken – ville blive svært nu, fordi FCM var reduceret til ti mand, og at de forsvarede sig godt og den slags.
I den anden lejr stod FCM-træner Bo Henriksen og snakkede om, at han ville vinde kampen, selvom de var en mand i undertal …
I bagagen har vi også bevidstheden om, at Jess Thorup kørte kommunikativ slingrekurs hele forrige sæson. Først var det en mellemsæson. Så gik man efter guld, mens det var muligt. Herefter blev det til en ambition om top-tre. Og til sidst blev det så til en genopbygningssæson.
For mig er alt det her med til at give indtrykket af, at matchet mellem Thorup og FCK altså ikke ligner det ideelle i forhold til personlighed, attitude og karakter.
Thorup rammer i hvert fald slet ikke bull's eye i forhold til den arrogance og vinderattitude, som mere end noget andet har kendetegnet FCK i dette årtusinde. Noget, som Niels Christian Holmstrøm, Flemming Østergaard og Ståle Solbakken har været de største eksponenter for.
Det er nok også en af forklaringerne på, at FCKs fans ikke for alvor har taget Jess Thorup til sig. Dommen over træneren er brutal, så snart han træder ved siden af – og det har den også været i kølvandet på hans kommunikation under og efter søndagens kamp mod FCM. Det skal man ikke være mange sekunder på de sociale medier for at få øje på.
Og lige nu er det meget svært at se, at det ender i gensidig kærlighed. Og det er nærmest uanset, hvordan resultaterne arter sig.
Dertil virker Jess Thorup som person til at være for langt fra det værdimæssige fundament, FCK er skabt på.
