Han var med til at sætte et af Danmarks stærkeste idrætsbrands i søen, og i dag hjælper Victor Feddersen med at sætte de helt rigtige folk sammen.
Her fortæller en af Guldfirerens markante skikkelser om en OL-oplevelse, der ændrede de 'arrogante' roere, den nye tilværelse i erhvervslivet og en julefrokost, der kræver et specielt adgangsbevis, som kun meget få kan fremvise.
»Vi har en årlig julefrokost for dem på holdet, og billetten er en olympisk medalje. Det kan vi jo sagtens sige, for det har alle dem, der var med, men det er bare skide sjovt at sige,« lyder det med et grin over telefonen.
56-årige Feddersen beretter, at der går altid konkurrence i den, når Guldfirer-deltagerne fra tre årtier samles til julehygge. De udfordrer hinandne på fysikken, men ellers er det sammenholdet, der er i højsæde.
»Ikke engang vores nærmeste kan forstå det, vi har lavet og været igennem, men det forstår vi hver især. Det er en kæmpe fornøjelse at mødes.«
Han roede blandt andet fire VM-guld samt både en guld- og en bronzemedalje ved OL i hus for Danmark.

Og ligesom Guldfireren var et resultat af gode konstellationer, der trods udskiftninger fortsatte med at skabe succes, så har Feddersen i dag også succes med sætte henholdsvis direktører og talenter sammen i nogle rammer, hvor de kan spille hinanden bedre.
»Jeg er selvstændig med virksomheden Victorious, og det har ikke noget med sport at gøre. Jeg laver netværksgrupper, og det er der mange, der gør, så der er hård konkurrence,« siger han og medgiver, at det gode navn har noget at sige i kampen for at skille sig ud på markedet.
»Sporten har gjort, at jeg gik denne vej, og første gang, jeg fik en aha-oplevelse, var under OL i 1996.«
Atleter bor sammen under OL, og samværet med de andre danskere var helt fantastisk, husker han.
»Alle kæmper de samme kampe: Slår det til med huslejen, hvad siger kæresten, og hvordan træner I egentlig? Det var ligegyldigt, om det var bueskydning eller håndbold, så var der bare gnidningsfri vidensdeling, for der var jo ingen, der var i konkurrence med hinanden.«
»Der kunne man få sparring fra nogle på et højt nok niveau rent fagligt. Vi kom til OL som verdensmestre - hvem gider vi at lytte til? Vi kom som fire småarrogante konger, der var klar til at vinde en guldmedalje,« siger han med et grin.
»Men de andre udøvere trængte igennem til os,« siger han og fremhæver især håndboldkvinderne og badmintonkæmpen Poul-Erik Høyer som store inspirationskilder.
De vandt også OL-guld i 1996.

Efter sin aktive karriere kæmpede han i nogle år for bedre forhold til udøverne, men der skulle smør på brødet, så han måtte skifte spor.
»Med mindre man er toppen af poppen i fodbold, badminton eller noget tredje, så graver man et stort hul i jorden, og det gjorde jeg også. Passionen driver en frem, men man kan bare ikke leve af det.«
Han kan dog ikke give helt slip, så nu er han ved at stable en netværksgruppe på benene for tidligere professionelle udøvere.
Selv er han landet godt i sin egen erhvervskarriere, men han bliver altid glad, når nogle genkender hans navn eller ansigt.
»Jeg bliver altid benovet, når nogen genkender mig - det, synes jeg, er flot, at de kan,« lyder det med et grin.
»Der er mange, der godt kan huske navnet, og de potentielle kunder har også paraderne lidt mere nede, for de vil gerne høre min tilgang. Man kan så spørge: Hvad kan en olympiske guldvinder i forretningslivet? Nåh, men jeg tror efterhånden jeg er ved at nå en vis erfaring,« siger han med glæde i stemmen.
»Folk er meget nede på jorden, og der er en stor respekt for, at vi har opnået det, vi nåede. Jeg plejer at sige til erhvervsfolk, at vi i Guldfireren har været internationale markedsledere i 22 år. Det kan de godt forstå værdien af.«
»Vi er det mest succesfulde sportshold i Danmark nogensinde. På tværs af idrætsgrene, så er vi dem, der har leveret den største kontinuitet på højeste niveau i længst tid. Vi fik med et glimt i øjet at vide af en tidligere Team Danmark-direktør, at vi kunne kalde os Guldfireren, så længe vi havde flere guld end andre medaljer,« griner Feddersen.
Letvægtsfireren er i dag ikke på det olympiske program mere.
