Den tidligere verdensmester hjælper i dag unge atleter, der ikke nødvendigvis kender til hendes frygtelige ulykke.
Camilla Pedersen skovlede triatlon-medaljer ind i 10'erne, men fra 3. september 2013 holdt hele Danmark vejret, for hun kunne dø hvert øjeblik. 19 dage efter sin træningsulykke kom hun ud af koma og lavede et af de mest spektakulære comebacks, man kunne forestille sig.
»Jeg føler mig mega heldig. Jeg har to sunde og raske børn, og jeg kan stadig være aktiv. Det vil jeg gerne vise dem,« siger den 41-årige jernkvinde.
Der er fortsat fart på for vinderen af B.T. Guld og Årets Sportsnavn anno 2014 - året hvor hun vandt VM på langdistance blot et år efter den næsten fatale ulykke. Vi har klemt opkaldet ind mellem arbejde og børneafhentning.
Hun er næsten færdig med sin uddannelse som certificeret coach, som racerlegenden Tom Kristensen og hans kone Hanne inspirerede hende til at tage. Derudover træner hun et par atleter og er mentor for flere af de helt store unge danske sportstalenter, eksempelvis den olympiske skater Viktor Solmunde på 17 år og det 16-årige racerstjerneskud Alba Hurup Larsen.
»Det er fedt at bruge sin erfaring og give det videre og hjælpe andre. Det varmer helt vildt.«
Er der nogen af de unge mennesker, der ikke kender din historie med ulykken?
»Ja, der var ikke så mange, der som sådan kendte den, inden jeg fortalte dem om det, men i stedet for at sige 'det var et rent mirakel, og jeg lå i koma, og nu står jeg her', så ville jeg sige til dem, at de skal prøve at tage min historie, som var det en lidt stor udfordring for dem selv.«
»Det hele handler nemlig om, hvordan man håndterer de udfordringer, man møder. Jeg har altid tænkt, at det ikke skal være nemt, for så er det ikke spændende. Det skal helst være en sindssyg udfordring,« lyder det sikkert fra Pedersen.
Hun har lige for nylig afsluttet sin sidste sæson, men kørte sit sidste VM og EM sidste år.
»Det har været hårdt at sige farvel, men jeg har vidst det i lang tid, for allerede i 2020 sagde jeg, at jeg ville køre det sidste år, for vi ville også gerne have børn. De skulle også have førsteprioritet,« siger hun og fortæller, at hun på det tidspunkt aldrig havde været i bedre form.
Men så kom coronaen, og hun blev gravid, men tre måneder efter stillede hun op til EM og blev nummer tre. Karrierestop udsat.
Efter anden graviditet droslede hun ned, men triatlon-direktør Rasmus Henning overbeviste hende om at fortsætte, og det endte bl.a. med en fjerdeplads til VM. Men tiden med børnene trak, så nu var tiden inde.
»De er bare det største guld, jeg har fået,« siger hun om drengene på to og tre år.
