Havde Christian IV, konge af Danmark i det 16. århundrede og ophavsmand til Rundetårn, haft en plastikflaske og smidt den i naturen, så ville den stadig ligge der i dag.

Det tager nemlig i gennemsnit 500 år for Moder Jord at nedbryde en almindelig sodavandsflaske.

Plastik kom heldigvis først for alvor i produktion for 70 år siden. Men i det tidsrum har vi produceret godt og vel 8,3 milliarder ton plastik.

Det svarer til vægten af 1,4 millioner Rundetårne. Eller 1,4 milliarder afrikanske elefanter.

Plastik er overalt. Det er praktisk og billigt, men det giver også et stort affaldsproblem. I en artikelserie sætter B.T. fokus på, hvor meget plastikaffald vi producerer, og hvad det betyder for dig, os og verden omkring os.

Meget plastik bliver selvfølgelig brændt, noget nedbrudt med tiden og resten smidt ud, så det er ude af syne og ude af sind. Men helt så simpelt er det ikke.

»Plastik er et problem for miljøet, fordi det bliver liggende i meget lang tid,« fortæller Louise Lerche-Gredal fra miljøorganisationen Plastic Change.

Organisationen har for nogle måneder siden lavet udtræk i Roskilde Fjord, hvor de fandt 7236 stykker plastikaffald.

En krabbe sidder fast i et plastikkurs i havet ud for Filippinerne. Marts 2019. EPA/GREENPEACE. Vis mere

Næsten halvdelen af det var engangsplastik. Sodavandsflasker, slikpapir, kontaktlinser, cigaretskod, hygiejnebind og vatpinde.

»Alt det ender ude i vores verdenshave, fordi vi for eksempel smider det i toilettet i stedet for i skraldespanden,« forklarer Louise Lerche-Gredal.

Mere plastik end fisk i havene

Vi spiser sjældent fiskemaver til aftensmad, men det chokerer alligevel de fleste, at hver femte fisk i danske farvande har plastik i maven, som et hold forskere fra DTU Aqua konstaterede i 2016.

Fortsætter vores høje forbrug af plastik, risikerer vi, at der en dag vil være mere plastik i verdenshavene end fisk. 'En fælles bekymring for menneskeheden' har FN kaldt det.

»Det starter jo med at være nogle store plastikstykker, men når det ligger længe, så bliver det langsomt til mikroplast,« siger Louise Lerche-Gredal, da B.T. besøger hende ved Plastic Changes danske hovedkontor på Islands Brygge.

Mikroplast er meget, meget små stykker plastik, der for eksempel ender ude i havene, hvor vores fisk og fugle æder det.

'Der er et yndigt land, det' ... er fyldt med plastik

Da Danmarks Naturfredningsforening sidste år afholdt deres begivenhed 'Affaldsindsamlingen', blev 173 ton affald indsamlet rundt om i landet.

Det henkastede affald, hvor plastik er det værste, ødelægger hurtigt enhver romantisk oplevelse af naturen - strande som skove.

En frivillig samler affald på stranden i Mumbai, Indien. August 2016. REUTERS. Vis mere

I det store billede bidrager det også til klimaforandringerne, fordi plastik er lavet af olie, og når det ikke bliver genbrugt, bliver det i stedet brændt. Det er også et spild af ressourcer, da der konstant er behov for nyt plastik, som står for otte procent af verdens olieproduktion. Det svarer til mere end hele flysektorens forbrug af fossilt brændstof.

Vi mister milliarder, når vi ikke genbruger

I Danmark ender op mod 60 procent af vores plastikaffald på forbrændingsanlæg, hvor det går op i røg. Vi er med andre ord dårlige til at sortere og genbruge.

I en ny opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet bliver det fastslået, at det kun er 74 kommuner ud af 98, der sorterer plastik fra husstande. Og det sker på syv forskellige måder, hvilket gør genanvendelsen mere besværlig. Det har fået miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at efterspørge en mere ensartet affaldssortering over hele landet.

For bliver vi bedre til at genbruge plastik, kan vi ifølge en rapport fra den offentlige Innovationsfond og konsulentvirksomheden McKinsey få en økonomisk gevinst på 1,6 milliarder kroner om året.

Amagerforbrændingen september 2013. Ritzau Scanpix. Vis mere