Du kender det sikkert godt.

Du kommer hjem fra dagens indkøb i Netto og tager straks varerne ud af dine indkøbsposer. Dine tomater skal pakkes ud og lægges i en skål, medens agurken skal trækkes ud af sit ham. Du åbner posen med kartofler og ved godt, at det er umuligt ikke at flå posen i stykker. Det hakkede oksekød rives ud af vakuumpakken.

Du er klar til at lave aftensmad, og dit køkkenbord er fyldt med de rette ingredienser, men der er også noget andet, der flyder på bordet.

Plastik over det hele.

Næsten alle de indkøbte varer er enten serveret på plastbakker eller pakket ind i små plastikposer. Du smider affaldet væk. Du tænker ikke voldsomt over det, for du gør det næsten dagligt.

For nylig begyndte vi i min kommune at sortere affald, og jeg kom til at tænke på, hvor meget plast det egentlig bliver til. Faktisk ved jeg det ikke, og derfor iværksatte jeg et forsøg. I otte dage tog jeg al plastik fra min husholdning til side. Jeg sorterede al plastik, som min familie på to voksne og en teenager kom i berøring med, ned i en kasse.

Efter få dage måtte jeg tage endnu en kasse - en plastkasse fra Ikea! - i brug. Det hobede sig op for hver dag, og jeg endte med to fulde kasser af ulækker plast.

Plastik er efterhånden overalt, og det har taget overhånd.

Vi har alle set de ubehagelige billeder fra verdenshavene, hvor plastiksøer flyder rundt. Vi kender til problemstillingen. Men er du klar over, at der ifølge magasinet The Atlantic produceres 10 tons plastik i sekundet? Mellem 5 og 14 millioner tons ender i havene.

For nylig hentede marineforskere små amphipoder op fra Marianergraven. Det er som bekendt det dybeste sted i verden. De fleste små dyr - 72 procent - havde plastik i sig. I det mindst forurenede område havde halvdelen af alle dyrene fra det 2500 meter dybe hav spor af plastik i sig.

Sidste år fandt forskere endda en plastikpose på bunden af Marianergraven. Vi ved alle, hvad det betyder. Plastik forsvinder ikke. Posen på bunden af Marianergraven bliver der måske ikke for evigt, men det tager cirka 500 år at nedbryde en plastikpose. Problemet vokser dermed dag for dag.

Der er allerede en række politiske tiltag i gang. Løsningen ligger naturligvis i et internationalt samarbejde, og man kommer formentlig ikke uden om forbud. EU har allerede besluttet at forbyde engangsbestik, sugerør og vatpinde fra 2021. Senere kommer forbud mod plastlåg til mælkekartoner, juice og kaffekopper.

Den danske regering spillede sidste år ud med 27 initiativer mod vores overdådige forbrug af plastik. De fleste punkter er af opdragende karakter med informationskampagner, dog er der tanker om et pantsystem på plastflasker, som vi kender det fra almindelige flasker. Et forslag som også socialdemokraterne pønser på, hvis de danner regering.

Der sker altså noget, men mit lille forsøg med en uges opsamling af ‘husplast’, der voksede til to store spande, siger mig, at det ikke går stærkt nok.

Det skal være lettere at undgå plastik, og det krav skal komme fra os forbrugere. Vi skal ganske enkelt have valget mellem fødevarer, der er pakket ind i plastik eller uden plastik. Vi skal kunne sætte handling bag vores ønsker om en verden uden mere plastik.

De næste dage vil B.T. se på vort umådelige forbrug af plastik og hvordan det kan løses.