Selvom man er over 100 år gammel, behøver ens dage ikke at være talte.
Det må siges at være tilfældet for flere københavnske byhuse, der nu er blevet sikret mod nedrivning.
Et flertal af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i København har besluttet, at tre byhuse på henholdsvis Nørrebrogade 33, Nørrebrogade 98 og Østerbrogade 58 har høj bevaringsværdi og derfor ikke må rives ned.
»Vi mener, at det er nogle bevaringsværdige bygninger, der i særlig grad bidrager til byrummet, og vil derfor gerne beskytte dem,« siger Socialdemokratiets Marcus Vesterager, der er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, til B.T.
Flertallet bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har blandt andet taget et særligt politisk værktøj i brug for at redde det ene af de tre byhuse: Bygningen på Nørrebrogade 33.
Partierne har pålagt Teknik- og Miljøforvaltningen om nødvendigt at nedlægge et såkaldt paragraf 14-forbud mod nedrivning og udarbejde en bevarende lokalplan for bygningen.
Paragraf 14-forbud er også kendt som »atombomben« inden for byplanlægning og bygningsbevaring, da det er det sidste mulige skridt for politisk at stoppe en given nedrivning.
Byhuset på Nørrebrogade 33 er opført helt tilbage i 1877. Det stammer fra den tidlige udbygning af Nørrebro og indgår i en varieret husrække som det absolut mindste på den første del af Nørrebrogade. Bygningen er registreret med en middel SAVE-værdi på 6.
Tilbage i sensommeren ansøgte bygningens ejer kommunen om at rive byhuset på Nørrebrogade 33 ned. Men det må han nu skyde en hvid pil efter.
Teknik- og Miljøforvaltningen har ellers vurderet, at bygningen ikke længere fremstår bevaringsværdig. Blandt andet fordi det i 1924 fik facaden ombygget i en sådan grad, at der ikke er meget originalt tilbage ved ejendommen.
Forvaltningen mener, at bygningen i dag mest markerer sig ved dens lille størrelse, og dertil mener forvaltningen også, at de to gavle på nabobygningerne heller ikke bidrager med noget positivt til gadebilledet.
Men den vurdering er det røde firkløver i Teknik- og Miljøudvalget lodret uenig i.
»Det er ikke nødvendigvis det originale udtryk, der betyder allermest for os. For os handler det om, at det er en anderledes bygning med kulturhistorisk værdi, der giver noget variation i bybilledet. Det skal vi passe på. Også selvom den er betragteligt ombygget,« siger Marcus Vesterager, der udover sit politiske virke er uddannet arkitekt.
For så vidt gælder byhuset længere nede af gaden på Nørrebrogade 98, så er ejendommen registreret med en middel bevaringsværdi (SAVE-værdi 5).
Hjørneejendommen er opført i 1868 som led i den første bebyggelse med etageejendomme af Nørrebro, og kort efter fik huset en pendant på modstående hjørne i 1873.
Forvaltningen har vurderet, at bygningen har en høj bevaringsværdi, »da bygningen kulturhistorisk er et godt eksempel på den tidligste udbygning af Nørrebro«.
Politikerne i udvalget har derfor uden afstemning godkendt en indstilling fra forvaltningen om at give ejendommen en høj bevaringsværdi.
»Dermed har vi sendt et signal om, at hvis en given ejer ønsker at rive bygningen ned, så træder der et paragraf 14-forbud i kraft, siger Marcus Vesterager.
I sagen om byhuset på Østerbrogade har et flertal bestående af de fire røde partier samt De Konservative besluttet, at bygningen skal søges bevaret ved, at der indledes en proces for nedlæggelse af et paragraf 14-forbud og udarbejdes en bevarende lokalplan, såfremt ejeren søger om nedrivningstilladelse
Der er tale om en mindre toetagers ejendom opført i 1872, og bygningen er registreret med en middel SAVE-værdi på 6.
Bygningen ligger som en enlig rest klemt inde mellem store bygningskroppe på fem etager. Ejendommen er ifølge forvaltningen udtryk for en »jævn og gennemsnitlig« udgave af tidens byggetradition.
Derudover er der foretaget ændringer af tag og facade, der har ændret det oprindelige udtryk markant. Forvaltningen vurderer, at bygningen i dag ikke fremstår bevaringsværdig, idet den er ombygget i udtalt grad. Men politikerne har altså villet det anderledes.
»Der har været en forhåndsdialog mellem ejeren og kommunen om at nedrive både for- og baghus, og det er det, vi nu har forsøgt at forhindre, lyder det fra Marcus Vesterager.
