Der har været fuld knald på salget af sexlegetøj i julemånederne, og måske er du en af dem, der har fået fornøjelsen af en fræk gave under juletræet.
Meget tyder nemlig på, at usædvanlig mange julegaver i år har indeholdt sexlegetøj, hvis man spørger Sinful, som har oplevet, at salget er steget med 23 procent i København sammenlignet med 2020.
Ifølge sexolog Sara Skaarup handler det om, at det er blevet mere acceptabelt at købe sexlegetøj.
»Det er blevet mindre skamfuldt og tabubelagt,« fortæller hun til B.T.
Spørger man Rune Kjelsmark, der er presseansvarlig ved Sinful, handler det også i stor grad om coronasituationen og de mange restriktioner, det har medført.
»Vi har generelt oplevet en adfærdsændring blandt danskerne. Det har ikke været muligt at udfolde sig på samme måde som tidligere, så derfor har mange været ved tasterne og fyldt soveværelset med sexlegetøj, der gør tiden nemmere og dejligere at fordrive,« fortæller han til B.T.
Sinful har fundet københavnernes fem julefavoritter af sexlegetøj, og ifølge sexolog Sara Skaarup er det ikke helt tilfældigt, at det netop er disse produkter, der topper listen.
»Flere af produkterne har stor motorkraft og er meget direkte stimulation. Man siger jo i hvert fald om København, at de er lidt på samme måde. Store i slaget og meget direkte og ikke så tilbageholdende. Med et meget stort gran salt kan man jo sige, at det passer meget godt til en storby-personlighed at gå direkte til sagen.«
Se her, hvilket sexlegetøj fra Sinful der er københavnernes julefavoritter. Øverst i artiklen kan du også se en video, der gør dig klogere på produkterne.

Hokus pokus! Der er magi i luften med Duo Magic Wand og Dildo Vibrator fra Amaysin, som indtager femtepladsen over københavnernes favoritter.

På fjerdepladsen kommer et fjernbetjent æg, som giver et væld af legemuligheder for dig og din partner. På den måde kan den ene partner styre vibratoren på afstand, mens den anden er ude.

Lige efter det fjernbetjente æg kommer et produkt, der er tiltænkt parret. 'Dig og mig' er et spil, hvis formål er at bringe par tættere på hinanden, hvor man kan udforske fantasier, prøve grænser og eksperimentere.

Fra mand til kvinde. Her er nemlig et produkt, som du skal have, 'hvis det kun er de mest kraftfulde vibrationer, der kan gøre det for dig'. En bonusinfo er, at den også kan bruges til at massere kroppens ømme punkter.
»Den er jo nærmest en rystepudser med utrolig meget smæk på. Det er virkelig no-bullshit legetøj, vi er ude i her,« fortæller sexolog Sara Skaarup.

Førstepladsen indtages af en unik og sikker orgasme-vinder. I hvert fald hvis man spørger sangerinden Lily Allen, der har proklameret, at Womanizer-kollektionen har ændret hendes liv.
At det netop er Womanizeren, der indtager førstepladsen, kommer heller ikke helt bag på sexolog Sara Skaarup.
»Det er ved at gå op for folk, at det kunne da godt være, man skulle sørge for, at konen fik nogle orgasmer. Så jeg tænker, den kloge mand bør tjekke den her liste ud,« siger hun med et smil på læben.
At det netop er disse fem produkter, der topper listen, tror sexolog Sara Skaarup handler om kvaliteten.
»Det er luksus-produkter med eksklusive materialer. Noget af det er faktisk så pænt, at det kunne være coffeetable-genstande. Så vi er der, hvor vi godt gider bruge penge på sexlegetøj. Der er ikke noget hemmeligt over det mere,« slår hun fast.
