Hvis man kender bare en lille smule til cykelløb, har man sikkert hørt om begrebet 'udenfor kategori'.
Det er klassificeringen af de hårdeste stigninger, der sprænger kategoriserings-skalaen, i franske cykelløb.
I København og en række nabokommuner ligner smittekurven øjensynligt noget, der kunne være stejlere end den værste bjergetape i Tour de France, Mont Ventoux også kendt som 'Det skaldede bjerg'.
»Der er ingen tvivl om, at København og hovedstadsområdet har nogle større udfordringer, end man ser i resten af landet. Der er virkelig sket en hurtig smittespredning,« siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, til B.T.
Mandag har Københavns Kommune landets næsthøjeste incidenstal på 2.354 smittede pr. 100.000 indbyggere de sidste syv dage – kun overgået af Frederiksberg Kommune, der har et incidenstal på 2.376 smittede pr. 100.000 indbyggere de sidste syv dage.
Det svarer til, at der i begge kommuner er cirka én smittet ud af 42 borgere.
Den voldsomme smittestigning i København var mest markant i de første tre uger af december måned.
Her steg det daglige smittetal i København med 260 procent, mens det til sammenligning steg med lidt under 200 procent på landsplan.
Rekorden for flest bekræftede smittetilfælde på ét døgn var 21. december. Her bonnede 2.809 københavnernes coronatest ud med et positivt testresultat.
Om det københavnske smittetryk endnu har nået bjergtoppen, svæver i det uvisse. Godt nok er det daglige smittetal i København faldet siden 21. december, men flere mulige 'game changere' venter lige om hjørnet.
»Vi befinder os stadigvæk på toppen af corona. Om smittekurven vil flade ud, ved ingen rigtig med sikkerhed. Det afhænger meget af, hvordan begivenhederne udspiller sig over de næste uger. Både i forhold til hvordan julen er forløbet, og om der er noget i julen, der har befordret yderligere smitte. Hvordan nytåret kommer til at forløbe, kommer også til at spille en vigtig rolle. Det er en joker i det her,« siger Hans Jørn Kolmos.
Han forklarer, at det er en kombination af befolkningstætheden og befolkningssammensætningen, der udgør de afgørende ingredienser i den københavnske smittegryde.
Blandt andet fremhæver Hans Jørn Kolmos, at der i København bor mange unge og studerende, og de er ikke vaccineret i helt samme udstrækning som andre aldersgrupper.
Tilføj dertil, at København har mange børn, som også har været smittet, samt en stor andel af etniske minoritetsgrupper, hvor vaccineskepsissen har været en del større end blandt etniske danskere, hvilket er resulteret i endnu mere smitte.
Ydermere lever mange københavnere under boligforhold, hvor det er vanskeligt at isolere sig fra smitte.
Alt sammen vigtige brikker i det samlede puslespil, der ligger til grund for coronaepidemiens stramme halsgreb om hovedstaden.
»København har nogle hårdere odds end provinsen på grund af de her faktorer. Og desuden høster vi lige nu også frugterne af nogle af de ting, der skete, før vi begyndte at sætte de nuværende restriktioner i værk. Det kommer til os med nogle ugers forsinkelse. Det er det, der gør, at vi står med de her høje smittetal,« siger Hans Jørn Kolmos.
Selvom han finder svært at spå, hvordan smitten vil fortsætte med at udvikle sig de, er han overbevist, om, at vaccineudrulningen kommer til at spille en meget afgørende rolle.
»I den bedste af alle verdener falder smittetallet. Som jeg ser det lige nu, er det en udfordring alene at få kurven til at flade ud. Vi må nok imødese, at vi i januar og februar stadigvæk vil ligge med høje smittetal på grund af den højt smitsomme omikronvariant. Det, der kan trække den anden vej, er, at vi begynder at se effekten af udrulningen af vacciner. Både hvad angår det tredje stik, og vaccineringen af de yngre årgange,« siger Hans Jørn Kolmos.
Det seneste døgn er der således registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark, hvilket er foreløbig smitterekord. Antallet af indlagte stiger med 29 til 608, og blandt de indlagte er 70 på intensiv og 46 i respirator.
