Aalborg Kommune er på ny havnet i problemer, hvor borgere tager sig til hovedet i forargelse og frustration.
»Vi har ikke råd til det her. Økonomien kan simpelthen ikke bære det,« lyder det fra Jens Christian Pedersen, der som frivillig formand for byggeriet af Ansgar Kirkens nye menighedshus har haft frustrationen – og kommunens praksis – helt tæt på.
Efter et langstrakt forhandlingsforløb, faldt handlen og lokalplanen på plads og i maj 2020 var byggetilladelsen klar. Pludselig skulle den planlagte tunnel under kirken og det nye menighedshus holde til 20 tons mere end det anførte, og så måtte byggeudvalget i gang med at grave dybere og forstærke fundamentet. Lige indtil kommunen fandt ud af, at området var fredet, hvorefter kommunen trak sit krav.
Men hullet i jorden var gravet, og kommunens fejl koster nu ham og kirken en regning på godt 1,5 millioner kroner, som kun guderne ved, hvem skal betale.
»Kommunen burde jo betale for den fadæse, de har lavet. Vi lavede et budget, der kunne hænge sammen – men kun lige, så 1,2 millioner plus moms – det har vi bare ikke!« siger Jens Christian Pedersen.
På Aalborgs mest trafikerede vej, Vesterbro, og som genbo til byens kongres- og kulturcenter har forbipasserende nordjyder i månedsvis kunnet se et hul i jorden ved siden af den næsten 100 år gamle kirke.
Det stort anlagte og arkitekttegnede menighedshus skulle stå klar til maj, men er foreløbig udskudt over fire måneder.
Kommunens skandaleombruste By- og Landskabsforvaltning krævede – efter krav fra Aalborg Renovation – at kirken skulle sørge for, at vejen rundt om kirken og menighedshuset, der ligger op til den store kirkegård, Almenkirkegården, skulle have molokker til affald, og det ville kræve 50 tons tunge lastbiler til at afhente skraldet. Det krævede forstærkning af tunnelen fra menighedshuset til kirken og kælderydervægge - det arbejde kostede dyrt.
Byggetilladelsen fra 2020 siger ellers sort på hvidt 30 tons. Det var det krav kommunen vendte tilbage til i september sidste år, da man 'fortrød' og farcen blev total.
Grunden hører til det historiske område Enighedslund, der er fredet og har været det i flere år. Molokkerne må derfor slet ikke graves ned på området.
»Jeg står med en dyb, dyb frustration, fordi jeg er bekendt med, at det har været med meget store økonomiske omkostninger for kirken,« siger arkitekt Ole Knudsen fra Aalborg, som Jens Christian Pedersen og menighedsrådet har brugt som bygherrerådgiver, og som med byggeudvalgsformandens ord har været 'guld værd'.
Begge har følt sig ekstremt dårligt behandlet af kommunen i det langstrakte forløb.
»Jeg skal da ikke lægge skjul på, det er meget utraditionelt, at der stilles løbende krav. Når der er aftalt spilleregler, må jeg absolut anse det for at være dem, der gælder. Uanset om renovationsvæsnet har haft langstrakte overvejelser om, hvorvidt der skal placeres affaldscontainer på den ene eller anden side af Enighedslund,« siger Ole Knudsen.
Men har I selv gjort nok?
»Det mener vi absolut selv, vi har – det er usædvanligt, vi selv skal rykke for svar på kommunens ønskede ændringer. For os står sagen klar: Kommunen har udstedt en byggetilladelse med klar angivelse af trafiklast,« siger Ole Knudsen.
»Både bygning og haveanlæg omkring Enighedslund er fredet. Det havde jo været ret væsentligt for projektet, hvis man havde undersøgt det på forhånd, så ja, vi føler os ret dårligt behandlet.«
Hos kommunens forvaltning By- og land har jurist Simon Christensen netop haft et møde med parterne og vil derfor ikke sige noget om, hvorvidt det er kommunens fejl:
»Nu skal vi først tale med alle de involverede i sagen. Derefter skal vi vurdere juraen i sagen. Erstatningskrav på noget, borgere mener, er kommunens fejl, er ikke enestående, men hver enkelt sag er konkret og derfor skal vi nærmere ind og vurdere på sagen,« siger juristen, der heller ikke kan svare på kirkens kritik af, at kommunen har været for langsom.
Simon Christensen lover at det også er noget kommunen også vil tage et kig på.
»Hvorfor der ikke har været opmærksomhed på fredningen, kan jeg ikke rigtig svare på, for det er indenfor renovationen og det er en anden forvaltning, som jeg skal til at snakke med,« siger Simon Christensen
Mens kommunens ene hånd undersøger, hvad den anden forvaltning laver, står Jens Christian Pedersen og kirken tilbage med et stort problem. For de bevilgede midler til projektet er fyldt i et hul i jorden – og et ufærdigt menighedshus, og derfor kan de blive tvunget til at optage et dyrt lån for en fejl, de ikke mener er deres.
»Allerede inden ferien bad vi jo om en udmelding om den endelige trafiklast for at redde, hvad reddes kunne,« fortæller Ole Knudsen.
»Men med den endelige udmelding i midten af september var der ikke noget at redde.«
Sagen om det milliondyre hul i jorden er langtfra første sag i den seneste tid, hvor Aalborgs By- og Landskabsforvaltning kritiseres. Samme forvaltning fik sig en ordentlig overhaling med advokatfirmaet Hortens kritik af praksis for de såkaldte udbygningsaftaler, som B.T. tidligere har afsløret.
Det rystede borgmester Thomas Kastrup Larsen (S), og i øjeblikket er der en undersøgelse i gang af medarbejderne i forvaltningen, hvis rådmand gennem 8 år, Hans Henrik Henriksen (S), netop har forladt politik, alt imens de to øverste administrative ansatte, direktør Anders Fokdal og stadsarkitekt Peder Baltzer, er hjemsendte.
Også i sagen om Ansgarkirkes menighedshus er der nu kritik fra politisk side. Aalborgs 2. viceborgmester og mangeårigt medlem af By- og Landskabsudvalget, Vibeke Gamst (K), kalder behandlingen af menighedsrådet 'meget dårlig'.
»Jeg forelagde sagen for direktør og stadsarkitekt, og en redegørelse fra forvaltningen er videresendt fra mig til menighedsrådet,« siger Vibeke Gamst, der kalder forløbet for 'totalt kikset', blandt andet fordi der har været to forvaltninger involveret. Nemlig By- og Landskab, samt Klima- og Miljøforvaltningen, som står for affaldshåndteringen. Vibeke Gamst understreger dog, at det glæder hende, at kommunen nu har indledt en forhandling med menighedsrådet.
