Martin Hjort er frustreret.
Han bor i et villakvarter, og indtil for et år siden lå der et almindeligt hus på nabogrunden.
Nu er håndværkere i fuld gang med at opføre et byggeri i to fulde etager med panoramavinduer og altaner på alle fire sider af bygningen.
»Når byggeriet er færdigt, har vi ikke noget privatliv mere. Hverken i haven eller på vores terrasse. Der vil være store indbliksgener fra de altaner, der er blevet sat op, og naboerne vil kunne kigge direkte ind i vores have og stue,« siger Martin Hjort, mens han viser rundt i sin have.
Han er en blandt mange naboer, som rammes af det store byggeboom i og omkring de større byer. Overalt står entreprenører klar til at bygge højere og større, hvis kommunen tillader det.
Ifølge loven skal kommunerne inddrage naboerne og tage hensyn til de gener, som byggerierne medfører. Men som B.T. har afdækket på det seneste, så sker det ikke. Naboernes indvendinger ignoreres blot.
B.T. har blandt andet beskrevet, hvordan Københavns Kommune vurderede, at Una Canger ikke fik væsentlige indbliksgener af et byggeri i tre etager med altaner og tagterrasse lige op ad hendes have. Også sagen om et gigantbyggeri klos op af Flemming Weimanns hus og Irene De Blanchs lejlighed har vakt opsigt.
Martin Hjort er altså ikke en undtagelse. Han har boet i huset sammen med sin kæreste og tre børn på Mosede Strandvej siden 2015. I maj 2018 fik han en besked i sin e-Boks om, at en entreprenør havde planer om at rive nabohuset ned og lave lejligheder. Beskeden kom i forbindelse med en såkaldt partshøring, hvor han fik tilsendt tegninger over det kommende projekt.
Partshøringen var hans mulighed for at komme til orde. I svaret skrev Martin Hjort til Greve Kommune, at han finder det problematisk med altanerne i anden sals højde med direkte kig ned i hans have.
Siden hørte han intet fra kommunen, før der tikkede en besked ind om, at der var givet byggetilladelse.
»Man bliver bedt om at komme med et høringssvar. Så hører man ikke mere, og så bliver det bare godkendt. Det vækker en følelse af frustration og afmagt, at man ikke bliver hørt, og at der ikke er nogen form for dialog,« siger han.
B.T. har gransket forløbet, som har ført til naboens byggetilladelse, via en aktindsigt i Greve Kommune. Byggesagen viser, at Greve Kommune efter partshøringen af Martin Hjort ikke har foretaget konkrete vurderinger af indbliksgenerne.
Til gengæld fremgår det af et referat fra et byggemøde mellem kommunens sagsbehandlere og entreprenøren bag projektet, at Greve Kommune strakte sig langt for at imødegå entreprenøren – blandt andet ved at dispensere fra lokalplanens krav i forhold til såkaldt terrænregulering. Også andre krav i lokalplanen er der dispenseret fra, fremgår det af byggetilladelsen.
Ikke nok med det. Den lokalplan fra 2015, som Martin Hjorts nabo fik sin byggetilladelse på baggrund af, er nu ændret, fordi naboerne i området blev vrede over det nye, høje byggeri med altaner. Den nye lokalplan blev vedtaget i 2020, og den stiller krav om, at der kun må være én altan pr. bygning. Altså ville naboen ikke kunne få en tilsvarende byggetilladelse i dag.
»Det kommer ikke mig til gode, og det ærgrer mig selvfølgelig. Det ændrer heller ikke på, at der ingen dialog har været i sagen. Jeg er ikke blevet hørt reelt, og resultatet er, at vi ikke længere har det privatliv, man kan forvente at have, når man har et hus,« siger Martin Hjort.
I et svar til B.T. skriver centerchef i Greve Kommune Rikke Hvelplund, at byggeriet er i overensstemmelse med lokalplanen:
»Kommunen vurderede, at de gener, der var beskrevet i naboindsigelsen, var respekteret i det pågældende projekt med udgangspunkt i, at projektet overholder den dagældende lokalplan for, hvad angår etageantal, bygningshøjde og mindsteafstande til skel,« skriver hun og fortsætter:
»Det fremgår af den politiske behandling af sagen, at kommunen har forholdt sig til indsigelserne. Naboens indsigelser er fremlagt, og man har kommenteret dem i sagen,« lyder det.
B.T. har forgæves forsøgt at få Rikke Hvelplund til at forholde sig mere konkret til de indbliksgener, som Martin Hjort nu får. Det er ikke lykkedes at få svar på, hvad kommunen konkret nåede frem til, da den »forholdt sig til indsigelserne«, og hvad der er baggrunden for, at det ikke betød ændringer i byggeriet.
»Jeg har ikke flere kommentarer til sagen,« lyder det.
