Irene De Blanck og Mogens Johansen skal snart vænne sig til et liv i konstant skygge. Det samme skal kirkegængerne i den historiske Sions Kirke på Østerbro i København.

Årsag: Et nybyggeri på seks etager, der vækker vrede blandt naboer og præster.

»Vores kirke bliver henlagt i mørke. Der kommer ikke lys ind,« siger sognepræst Anne Kathrine Giversen, der er tilknyttet nabokirken Sions Kirke.

I dag kan B.T. fortælle, at Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har givet en milliardær byggetilladelse til et seksetagers byggeri med ungdomsboliger lige foran en ejendom på blot fire etager og lige ved siden af en kirke. Flere politikere på rådhuset har forsøgt at få byggeriet stoppet, men fordi kommunen har været så langsommelig med sagsbehandlingen, kan den ikke stoppe byggeriet. Også selvom der endnu ikke er taget et eneste spadestik.

Sådan kommer byggeriet til at se ud. Irene De Blanck og Mogens Johansen bor i lejlighedskomplekset lige bag det nye byggeri ved den røde ring.
Sådan kommer byggeriet til at se ud. Irene De Blanck og Mogens Johansen bor i lejlighedskomplekset lige bag det nye byggeri ved den røde ring. Foto: Ansøgningsmateriale Østerbrogade 190
Vis mere

Det rammer ægteparret Irene De Blanck og Mogens Johansen, der bor lige bag det planlagte byggeri i en ejendom ejet af Lægeforeningens Boliger:

»Vi er kede af det, og hvis det bliver slemt, må vi jo finde et andet sted at bo. Vi ender med at blive sorteper,« siger Mogens Johansen.

»Vi er så glade for den her lejlighed. Det berører os utrolig meget,« tilføjer Irene De Blanck, der har boet i sin lejlighed siden 1967.

Det er entreprenøren og milliardæren Jens Hørby Jensen, der i en nær fremtid vil kunne påbegynde den seksetagers høje bygning i kobberfarvet metal med ungdomsboliger på en lille ubebygget grund ud til Østerbrogade. Det næsten 20 meter høje byggeri kommer til at ligge blot 12 meter fra et lejlighedskompleks med almene boliger. Det er her, at Irene De Blanck, der er pensioneret fuldmægtig fra Københavns Kommune, bor med sin mand, Mogens.

Deres bekymring går på de voldsomme skyggegener. Beboerne på adresserne Sionsgade 4 og 6 kan sige farvel til den livgivende eftermiddagssol og goddag til en hverdag i konstant skygge. Det viser byggesagens såkaldte skyggediagrammer.

»Vi bor på 2. sal, og nu kommer der en høj mur på seks etager. Byggeriet vil gå ind og skygge for al den sol, der kommer. Vi kommer ikke til at se solen mere fra lejligheden, og vi får også indblik fra lejlighederne og tagetagen,« siger Irene De Blanck og tilføjer, at det ikke kun handler om solen:

»Der kommer også bare mindre lys generelt.«

Det samme er frygten i Sions Kirke, hvor sognepræst Anne Kathrine Giversen mener, at byggeriet giver skyggegener og kommer til at skæmme kirken og overdøve den arkitektonisk.

Skyggediagrammet viser, hvordan eftermiddagsolen vil henlægge lejlighederne på Sionsvej 4 og 6 i konstant skygge. Datoen for solens placering er den 21. juni dvs. årets længste dag.
Skyggediagrammet viser, hvordan eftermiddagsolen vil henlægge lejlighederne på Sionsvej 4 og 6 i konstant skygge. Datoen for solens placering er den 21. juni dvs. årets længste dag.
Vis mere

»Vi har en kirke, som er forholdsvis mørk indvendig. Der er meget mørkt træ og kalkmalerier, men vi har nogle kæmpestore vinduer. Det betyder, at det alligevel virker meget lyst. Det nye byggeri kommer til at lave en stor skygge ind over kirken, så der ikke kommer det lys ind, som vi ønsker os,« siger Anne Katrine Giversen, der har hele sit provsti i ryggen.

Flere politikere på rådhuset har forsøgt at få stoppet projektet på baggrund af naboernes og kirkens indsigelser.

I september 2020 satte medlem af Teknik- og Miljøudvalget for De Konservative Jakob Næsager sagen på dagsordenen med det formål at nedlægge et såkaldt paragraf 14-forbud.

Det er politikernes nødbremse, hvis de mener, at et byggeri skal stoppes. Han fortæller, at der var flertal for det, men kommunens jurister satte hælene i. Årsag: Langsommelig sagsbehandling hos forvaltningen.

Vurderingen var, at forvaltningen ville tabe en eventuel klage til Planklagenævnet fra entreprenøren på grund af såkaldt 'myndighedspassivitet'. Det gør ikke byggeriet lettere at acceptere for naboerne.

»Der er slet ikke blevet lyttet til os og vores indsigelser. I Københavns Kommune er det kun penge, der tæller. Det kan ikke være rimeligt. Jeg har altid boet i Københavns Kommune og betalt min skat. De svarer bare, at der ikke er væsentlige gener. Men det er heller ikke dem, der bor her,« siger Irene De Blanck.

I et svar skriver Teknik- og Miljøforvaltningen, at den lange sagsbehandlingstid skyldes »en kompleks byggesag med et eksperimenterende byggeri i træ«.

»I den konkrete sag er der tale om et byggeri med trækonstruktion i flere etager, hvor det vil tage længere tid at sikre, at kravene i bygningsreglementet er overholdt, og at byggeriet følger intentionerne i kommunens planlægning og politikker.«

Derudover henviser kommunen til dets svar til Teknik- og Miljøudvalget, hvor kommunen erkender, at 'lysforholdene for naboerne vil blive påvirket'. Men det er ikke et problem:

»De planlagte ungdomsboliger er formet som en høj, slank bygningskrop, som kan påvirke omgivelserne med en vandrende skygge. Vi vurderer, at den vandrende skygge fra en slank bygningskrop vil påvirke lysforholdene mindst muligt for naboerne.«

Lægeforeningens Boliger har klaget til Planklagenævnet i sagen. Klagen har dog ikke det, der hedder opsættende virkning. Det betyder, at Jens Hørby Jensen kan påbegynde sit byggeri, når han har lyst, med en gyldig byggetilladelse i hånden.