»Vi er raskmeldte, men vi er en hel del, der stadig har det skidt,« lyder opråbet fra sygeplejersken Susie Wordenskjold.
Professor og ledende overlæge i Infektionssygdomme på Aarhus Universitet Lars Østergaard har selv både mødt, læst og hørt om patienter, der har svært ved at blive helt raske efter smitte med covid-19.
»Det bekymrende er, at jeg ser nogen, hvor der er gået meget lang tid, siden de blev smittet, som stadig har de her symptomer,« siger han og mener derfor, at de som læger skal tage patienternes oplevelser meget alvorligt:
»Det er vigtigt, at vi som læger er opmærksomme og nysgerrige på, at den her tilstand hos patienterne er reel.«
44-årige Susie, 47-årige Hosnya og 44-årige Rikke har til B.T. tidligere fortalt, hvordan de stadig kæmper med at blive helt raske.
Og lignende historier findes der stribevis af i Facebook-gruppen ‘Covidramte med senfølger.’
Symptomerne er mange, men de hyppigste i Facebook-gruppen er træthed, udmattelse, manglende smags- og lugtesans, forpustelse og trykken for brystkassen.
Lars Østergaard deler symptomerne op i to grupper. Stort set alle organer kan dog blive ramt.
Den ene gruppe drejer sig om nervesystemet og det, der foregår i hjernen. Her vil symptomerne typisk være hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, overfølsomhed over for lys og lyd, at man hurtigere bliver træt ved arbejde på en computer samt duft- og smagsforstyrrelser.
Den anden gruppe handler om, hvorvidt man får ilt nok ud i kroppen. Det kan skyldes, at lungerne eller hjertet har taget skade. Her vil symptomerne eksempelvis være åndenød og trykken for brystet.
»De symptomer kan man godt se efter et akut, alvorligt sygdomsforløb, men det varer som regel ikke så længe, som vi ser det hos mange af de her patienter,« siger han.
I begyndelsen har de kun haft mulighed for at følge patienter, der har haft så alvorlige forløb, at de har været indlagt.
Men efter henvendelser fra flere praktiserende læger er de også begyndt at undersøge personer, som ikke har været indlagt eller måske slet ikke i første omgang er blevet testet, men som mange måneder efter stadig kæmper med eftervirkningerne.
Det er nemlig langt fra kun dem med alvorlige forløb, som bliver ramt af senfølger.
Kan du som læge være sikker på, at de her symptomer ikke skyldes alt mulig andet end covid-19?
»Hvis tilstanden er opstået efter 1. januar, og der kan påvises antistoffer i blodet, så er jeg ret sikker på, at der er en sammenhæng mellem covid-infektionen og tilstanden,« siger Lars Østergaard.
Den påstand bygger han blandt andet på, at de praktiserende læger, som kender patienters sygdomsforløb over mange år, har samme oplevelse.
»Hvis patienterne har været uden sygdom og symptomer de første 50 år af deres liv, og efter virussen er kommet til Danmark oplever disse symptomer, er der jo en tidsmæssig fornuftig sammenhæng,« siger han.
Lars Østergaard skeler naturligvis også til, hvad hans kolleger andre steder i landet kommer frem til og de internationale studier, som så småt begynder at blive publiceret.
Men endnu er der kun ganske få svar at hente der.
Hvad siger du til dine patienter, når de stadig kæmper med sygdommen flere måneder efter?
»Jeg er sikker på, at det, du fortæller mig, er helt reelt. Jeg ved meget lidt om, hvad der foregår inde i kroppen. Men jeg vil undersøge så meget, jeg kan, for at vi kan gøre nogle ting, som kan hjælpe dig med at få det bedre,« siger Lars Østergaard.
Det kan eksempelvis være scanninger af lunger, MR-scanninger af hjertet, undersøgelse af nervelæger eller behandling hos psykologer og fysioterapeuter.
»Der er rigtig mange specialer inde over det her, fordi symptomerne er så forskelligartede,« siger han.
Hypotesen er, at virussen får kroppens eget immunforsvar til at reagere uhensigtsmæssigt og derfor angribe kroppen egne celler eksempelvis i hjernen, lungerne eller hjertet.
Hvis det er rigtigt, kan man måske i behandlingen af covid-patienter forebygge senfølger ved at give immundæmpende medicin.
Og måske kan man på den måde undgå de langvarige sygdomsforløb, der bekymrer Lars Østergaard.
Især bekymrer det ham, at man i nogle udenlandske studier, hvor man har scannet hjerter, har fundet arvæv.
»Arvæv i hjertet er vanskeligt at gøre noget ved,« siger han og tilføjer på den baggrund:
»Jeg kan ikke udelukke, at det kan blive kronisk. Vi ved det ikke. Jeg har indtil videre kun haft fem måneder til at blive klogere på det.«
