44-årige Nicolaj Christensen er sygemeldt med formodede senfølger af corona. Problemet er bare, at han tilbage i marts aldrig blev testet for corona: ‘Hvad gør jeg så?’
Det er et spørgsmål, som læger og forskere på afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitet også grubler over.
»De bedste måde, vi kan diagnosticere det på, er, hvis vi kan påvise antistoffer i blodet fra en højkvalitets-antistoftest,« siger Lars Østergaard, professor og overlæge på afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitet.
På afdelingen ser de patienter, hvor egen læge har ønsket hjælp til noget, som har med infektioner at gøre – i dette tilfælde formodede senfølger efter covid-19.
Et sted mellem 10 og 30 pct. af covid-19-patienter oplever nemlig lange sygdomsforløb, hvor de tre uger efter endnu ikke føler sig raske.
I den forbindelse er det først og fremmest vigtigt at få afklaret, om tilstanden er opstået efter corona kom til landet, og om patienten overhovedet har været smittet med covid-19.
På afdelingen har de – modsat de praktiserende læger – mulighed for at teste patienterne med en såkaldt Elisa-test. Den er mere præcis end den priktest, man kan få lavet på eksempelvis apoteket.
»Men vi ved godt, at de her antistoffer forsvinder med tiden eller bliver svagere. Derfor arbejder vi på at udvikle nye diagnostiske metoder,« siger Lars Østergaard.
Er der eksempelvis gået fem måneder eller mere siden den akutte funktion, er det nemlig ikke sikkert, at infektionen kan afsløres selv i en højkvalitets-antistoftest.
Så for de patienter, der ligesom Nicolaj Christensen lå syge i marts uden at blive testet, er det altså ikke sikkert, at testen nu giver et retvisende resultat.
I en uvidenskabelig meningsmåling i Facebook-gruppen 'Covid-ramte med senfølger' er langt de fleste med formodede senfølger i samme situation som Nicolaj Christensen: De lider af formodede senfølger, men har aldrig fået påvist covid-19.
»Der skal vi have noget, der samler dem op, som ikke har positive antistoffer,« siger han.
Og her kommer hans kollega lektor Martin Tolstrup, der forsker i testmetoder på Aarhus Universitet, ind i billedet.
»Vi ved, at langt de fleste danner antistoffer og også relativt mange antistoffer. Men der vil også være nogen, der falder uden for sådan en test. Hvad gør vi så med dem? Det er vi nødt til at blive klogere og skarpere på,« siger Martin Tolstrup.
Han er lige nu ved at undersøge, hvilke andre stoffer i immunsystemet man kan teste på.
»Immunsystemet består af mange ting, hvor antistoffer kun er en enkelt del,« siger han.
Når vores immunsystem bekæmper en infektion som eksempelvis coronavirus, skaber det en hukommelse: Hvordan ser virussen ud, og hvordan skal den bekæmpes.
»Den hukommelse bliver lagret i kroppen resten af dit liv. Og den hukommelse kan man så finde frem til ved at finde de celler i immunforsvaret, som kan huske virussen,« siger han.
Endnu kender Martin Tolstrup dog ikke svaret på, hvilke celler de kan teste hos Nicolaj Christensen og andre patienter, der savner svar på, om deres kognitive udfordringer og andre symptomer kan skyldes covid-19 for.
I det hele taget ved lægerne endnu meget lidt om omfanget, udredning og behandling af senfølger efter covid-19-infektion.
Men den seneste tid har antallet af personer, som oplever langvarige symptomer efter at have været smittet med covid-19, fået lægerne til for alvor at spærre øjnene op.
»Det er ret store tal. Det har taget noget tid at finde ud af, at tallene var så store, men det er blevet ret tydeligt efterhånden. Og nu skal vi jo så finde ud af, hvad vi gør ved det? Hvad kan vi tilbyde de patienter? Og her er vi stadig på et meget afsøgende stadie,« siger Martin Tolstrup.
Sundhedsstyrelsen oplyser til B.T., at de følger med i området for senfølger i forbindelse med infektion med ny coronavirus:
»Aktuelt har vi emnet omkring senfølger på dagsordenen i den faglige arbejdsgruppe for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet med henblik på indsamle erfaringer fra kliniske eksperter som behandler covid-19 patienter på landets sygehuse.«
