Det danske sundhedsvæsen skal reagere hurtigere og mere effektivt på patienter med alvorlige symptomer på, at de kan være smittet med kødædende bakterier.
»Vi kan ikke forlange, at alle læger over telefonen kan stille den præcise diagnose på en sjælden sygdom, men vi kan forlange, at vores system reagerer, som det skal, på meget alvorlige alarmsymptomer,« siger Søren Brostrøm, direktøren for Sunhedsstyrelsen, til DR.
Det sker, efter at blandt andet B.T. kunne mandag fortælle historien om Søren Christensen, der i februar 2020 døde kort efter, at han var blevet inficeret med en kødædende bakterie gennem en flænge i knæet. Efter at sundhedsvæsenet først sent reageret på de voldsomme symptomer.
»Der gik vel mindre end 24 timer, fra han første gang fortæller, at han har ondt i benet, til han er død,« fortalte hans enke, Arina Richter:
»Vi kunne jo bare se, at det bevægede sig op ad hans ben. Minut for minut blev benet mere og mere sort.«
Den tragiske sag med Søren Christensen var mandag desuden en del af DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier', hvor flere andre smittede patienter og pårørende også kritiserede det danske sundhedsvæsen for ikke at hjælpe i tilstrækkelig grad.
På akuttelefonen 1813 eller ved opkald til vagtlæger blev der ikke reageret, selv om patienterne havde store smerter. Henrik Winther, fik eksempelvis at vide, at han måske kunne tage en kop varm kakao. Lige som Søren Christensen døde også Henrik Winther.
I Mathilde Vingum Lindholms tilfælde endte det med, at hun fik amputeret en arm, fordi sundhedspersonale i flere dage ikke reagerede på, at hun havde diarré, besvimede, kastede blod op og havde fået en bule på sin hånd, hvor hun blot havde skåret sig få en flaske.
Søren Brostrøm siger videre som reaktion på sagerne, at man i Sundhedsstyrelsen nu sammen med regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed vil kigge på, om der er noget, »vi nationalt kan gøre bedre«.
Det efterlyste læge og ph.d. Marco Bo Hansen, der forsker i kødædende bakterier, mandag ligeledes i B.T.
»Vi har en alvorlig sygdom, som i flere tilfælde bliver behandlet alt for sent. Det har store sundhedsmæssige konsekvenser, og vi har tydeligvis ikke lært noget af det. Vi kan altså se, at vi har behov for nogle nationale retningslinjer for, hvordan man håndterer det her,« sagde Marco Bo Hansen.
Ifølge eksperter på området bliver 150 danskere hvert år inficeret med de kødædende bakterier, der kan ende med at være livsfarlige. Cirka hver fjerde dør, efter de er blevet inficeret, mens hver femte ender med en amputation.
