»Drik et glas koldt vand og tving noget mad i dig.«
Sådan husker Carl Erik Jørgensen vagtlægens ord, inden han blev sendt ham hjem uden at blive undersøgt. Få timer efter var han på vej til Rigshospitalet i en ambulance med politieskorte.
71-årige Carl Erik Jørgensen var inficeret med den livsfarlige bakterie nekrotiserende fasciitis, der på kort tid kan ødelægge hud og væv.
Infektionen er meget alvorlig og kan blive livstruende på få timer, fordi bakterien kan ødelægge organerne, og patienter skal derfor behandles øjeblikkeligt på et sygehus.
TIP OS! Har du oplevet, at vagtlægen eller 1813 har begået en fejl? Så hører journalist Cordelia Weber gerne fra dig på cweb@bt.dk
»Jeg fik senere at vide af lægerne, at man kan se, hvordan bakterien æder sig gennem huden. Så hurtigt går det,« fortæller Carl Erik Jørgensen, der er pensioneret politimand.
Han lå i koma i 14 dage på Rigshospitalet, hvor lægerne opererede ham syv-otte gange for at fjerne det inficerede væv, gav ham store mængder antibiotika og behandlede ham i et trykkammer.
»Heldigvis kan jeg ikke rigtigt huske noget, fordi jeg var i koma, men det var hårdt for mine børn og min kone at se mig så syg,« siger Carl Erik Jørgensen.
Hans symptomer begyndte i januar i år med, at han fik rigtigt ondt i halsen. Han gik til lægen, der udskrev penicillin og et svampemiddel, men det hjalp ikke.
Efter et par dage ringede han til 1813, hvor han blev undersøgt af en ny læge, der konstaterede, at der ikke var nogle bakterier, og sendte ham hjem med besked på at vente på, at sygdommen gik over af sig selv.
Men Carl Erik Jørgensen fik det ikke bedre. Tværtimod. Smerterne var så store, at det blev umuligt for ham at spise, og da han ikke havde kunnet få noget mad i sig i 10 dage, kontaktede han igen 1813.
I konsultationen hos vagtlægen undrede det Carl Erik Jørgensen, at han ikke blev undersøgt. I stedet sagde lægen, at han skulle drikke et glas koldt vand og tvinge sig selv til at spise.
»Det er ikke takket være den læge fra 1813, at jeg er i live i dag,« fortæller han.
Da Carl Erik Jørgensen kørte hjem efter lægebesøget, havde han opgivet at få hjælp. Han var så dårlig, at hans pårørende havde svært ved at komme i kontakt med ham, og så besluttede hans søn sig for at trodse 1813-lægen og ringe efter en ambulance, der kørte Carl Erik Jørgensen til Hillerød Sygehus.
Og herfra gik det stærkt.
Lægerne på hospitalet tilkaldte en ambulance, der for fuld udrykning og med eskorte kørte Carl Erik Jørgensen videre til Rigshospitalet, fordi han skulle have højt specialiseret behandling.
Det lykkedes lægerne på Rigshospitalet at redde Carl Erik Jørgensens liv, men han slap ikke uden men.
»Efter jeg blev udskrevet fra Rigshospitalet, var jeg indlagt 14 dage på Hillerød Sygehus, og jeg var efterfølgende meget svækket efter at have ligget ned så længe,« fortæller Carl Erik Jørgensen.
Han er først for nylig begyndt at kunne spise rigtigt mad igen efter at have fået sondemad, og sygdommen og operationerne betyder, at han hurtigt bliver meget stakåndet, og han har generelt svært ved at gøre de samme ting, som han kunne før sygdommen.
»Jeg skal starte forfra med at genopbygge min fysik, og det er hårdt, når man har nået min alder. Jeg har måtte indse, at jeg ikke kommer til at kunne det samme, som jeg kunne før, jeg blev syg, og det ærgrer mig meget,« fortæller Carl Erik Jørgensen.
Han har blandt andet måtte opgive at fiske, som han altid har elsket.
»Jeg kan godt blive sur på den læge. Han undersøgte mig ikke engang, og jeg synes, det er bekymrende, at jeg var så syg, uden han opdagede det. Hvad var der sket, hvis min søn ikke havde ringet efter en ambulance?«
Carl Erik Jørgensen har klaget over forløbet. Han synes, det er vigtigt, at lægen får at vide, hvor galt det var tæt på at gå, og så håber han, at systemet kan tage ved lære af hans sag, så det ikke går lige så galt en anden gang.
»Den infektion, jeg havde, er meget sjælden, og jeg forstår godt, hvis det ikke er det første, en vagtlæge tænker på, men jeg forstår ikke, at man ikke engang undersøger en patient, der var så syg, som jeg var og som fortæller, at han ikke har kunnet spise i ti dage på grund af smerter,« siger Carl Erik Jørgensen.
