Dronningen Margrethe var ikke just blevet mere snakkesalig, da hun tirsdag eftermiddag dukkede op til lanceringen af Årets Korssting på Amalienborgmuseet efter en tavs åbning af Folketinget samme dag.

Det er fjerde gang, den danske dronning har designet en kalender med 12 broderier for Haandarbejdets Fremme, og tirsdag eftermiddag havde hun nok håbet, at fokus kunne være på det royale husflid.

Men efter sidste uges opsigtsvækkende udmelding om fratagelsen af prins Joachims børns titler og prinsens efterfølgende udtalelser om, at beslutningen har skabt splittelse i den kongelige familie, ønskede B.T. at tale om andet end korsstingsbroderier.

Efter at have taget imod blomster fra blomsterpigen, hilst på bestyrelsesformand for Haandarbejdets Fremme Anita Jørgensen og museumsdirektør Thomas C. Thulstrup hastede dronning Margrethe dog ind i Havesalen i Christian VIII's Palæ, hvor Årets Korssting 2023 ville blive præsenteret, uden at svare på spørgsmål fra den fremmødte presse, som nærmest i kor råbte: 'Har de talt med deres søn?'

Et pressefoto udsendt i forbindelse med Årets Korssting 2023, som dronning Margrethe har designet.
Et pressefoto udsendt i forbindelse med Årets Korssting 2023, som dronning Margrethe har designet.
Vis mere

Hun vinkede til folkemasserne, men kiggede knap nok på de mange fremmødte journalister.

Dermed fortsætter hun stilen fra Folketingets åbning tidligere på dagen, hvor pressens kaskader af spørgsmål endte med at hænge ubesvarede i luften.

Mandag, fem dage efter offentliggørelsen af nyheden om prins Joachims børn, talte dronning Margrethe for første gang til den danske befolkning, da hun i et opslag på Kongehusets Instagram-profil blandt andet fortalte, at hun 'havde undervurderet' hvor meget beslutningen påvirkede prins Joachims familie, og at hun var 'ked af det'.

'Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation,' afsluttede dronning Margrethe sit opslag.

Der er dog fortsat en række ubesvarede spørgsmål, som B.T. ønsker svar på.

Hvorfor kontaktede Dronningen ikke selv sin søn, men lod sin hofmarskal overbringe ham nyheden om, at hans børn ikke længere skal være prinser og prinsesser? Hvorfor tog hun ikke personligt kontakt, da prins Joachim efterfølgende gav udtryk for, at han var følelsesmæssigt påvirket af hele forløbet?

Og hvad siger hun til, at beslutningen har skabt en sådan splittelse i familien, at prins Joachim beskriver forholdet til sin storebror og hans hustru som 'kompliceret'?

Sammen med resten af den danske presse var B.T. derfor til stede ved Folketingets åbning tirsdag middag, hvor Dronningen, prinsesse Benedikte og Kronprinsparret traditionen tro deltog.

Den kongelige familie ønskede ikke at svare på pressens spørgsmål, da de deltog i Folketingets åbning tirsdag middag.
Den kongelige familie ønskede ikke at svare på pressens spørgsmål, da de deltog i Folketingets åbning tirsdag middag. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kort forinden fik de ventende journalister besked på, at der ikke måtte benyttes mikrofon på stativ, og at den ikke måtte rækkes over ind over trappen.

Det var altså tydeligt, at kongefamilien ikke ønskede at svare på spørgsmål i denne omgang. Og da de endelig dukkede op, valgte de da også at overhøre pressens byge af spørgsmål. I stedet vendte de med store smil ryggen til pressen og talte sammen indbyrdes, inden de i samlet flok gik ind på Christiansborg.

Ifølge B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen er Kongehusets strategi dog forfejlet.

»Denne her krise forstyrrer deres arbejde. Det fjerner fokus fra det, de skal, præcis som det gjorde med Herlufsholm

Eksperten tør ikke gisne om, hvor længe Kongehuset kan blive ved med at lukke i.

»Det er et godt spørgsmål. Med Herlufsholm kunne vi se en afslutning på sagen, da det blev meldt ud, at børnene ikke længere skulle gå på skolen, men denne her krise er værre. Det kommer ikke til at kunne slutte med en pressemeddelelse. Vi skal enten se en samling på familien, eller en afslutning ved at prins Joachims familie cuttes fra de andre medlemmer.«