»Vi kigger ind i en potentiel historisk skandale,« og »det er helt entydigt regeringen, som har svinget pisken over det danske sundhedssystem.«

Det er nogen af de hårde meldinger på Christiansborg til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), efter B.T. har bragt en række historier om dødeligt syge patienter, der er ramt af læger og sygehuses store fokus på coronavirus.

Først kom det frem, at vagtlæge afviste at se 68-årige Poul Henning Hansen, fordi der var coronarestriktioner.

Men få dage efter døde han af akut meningitis.

Et dødsfald, der med stor sandsynlighed aldrig var sket, hvis vagtlægen straks havde fået ham indlagt.

Stort set det samme skete for 40-årige Anja Jensen, som i april ringede forgæves til vagtlæge, der først ville se negativ coronatest.

Dagen efter blev hun akut indlagt og døde af blodprop i den ene lunge.

Ligeledes har B.T. fortalt om kræftpatienterne Bjarne Schou, Anne Mette Christiansen, Anders Bonnemann og Dunja Fogelberg Hansen, der alle fik udsat deres behandlinger på grunden af coronarestriktioner.

Kræftsyge Dunja Fogelberg Hansen var den første kræftpatient, der fortalte om den lange ventetid under coronarestriktionerne. 11 gange forsøgte hun forgæves sidste forår at blive set af egen læge, men da det endelig skete, havde hendes lungekræft spredt sig.  Foto: Jacob Crawfurd/BYRD 
Kræftsyge Dunja Fogelberg Hansen var den første kræftpatient, der fortalte om den lange ventetid under coronarestriktionerne. 11 gange forsøgte hun forgæves sidste forår at blive set af egen læge, men da det endelig skete, havde hendes lungekræft spredt sig.  Foto: Jacob Crawfurd/BYRD  Jacob Crawfurd

Ja, faktisk blev der i første bølge af coronakrisen fra marts til maj sidste år stillet 2.800 færre kræftdiagnoser end normalt i samme periode.

»Jeg er dybt berørt af B.T.s afsløringer. Det her er et kolossalt svigt af danskerne fra vores livsvigtige sundhedssystem. Det var den klare vurdering fra styrelserne og ikke mindst ministeriet, at coronanedlukningen ikke måtte koste liv, men det gør det,« siger Peter Skaarup, der er gruppeformand hos Dansk Folkeparti.

I forvejen har de borgerlige partier og SF kaldt Magnus Heunicke i samråd om den manglende behandling af kræftsyge.

Men det skal frem, hvordan andre patienter med meningitis og blodprop også er blevet ramt af coronarestriktionerne.

Anja Jensens enkemand, Karl Freddy Jensen, står med barnebarnet Nora Anja i armene, mens hans øjne løber i vand. Sådan er det, når han tænker på sin kones død, som han mener kunne været undgået, hvis vagtlæge havde reageret på opkaldet 16. april. Dagen efter døde hun af blodprop.  Foto: Rasmus Laurvig/Byrd
Anja Jensens enkemand, Karl Freddy Jensen, står med barnebarnet Nora Anja i armene, mens hans øjne løber i vand. Sådan er det, når han tænker på sin kones død, som han mener kunne været undgået, hvis vagtlæge havde reageret på opkaldet 16. april. Dagen efter døde hun af blodprop.  Foto: Rasmus Laurvig/Byrd Rasmus Laurvig

Og endda er døde af det.

Præcis som det er sket for Poul Henning Hansen og Anja Jensen.

Hos de borgerlige er der bred enighed om at stille ministeren til ansvar.

»Det er helt entydigt regeringen, som har svinget pisken over det danske sundhedssystem og sat det såkaldte proportionalitetsprincip ud af kraft,« siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre.

Pia Elkjær Hansen græder, når hun tænker på sin elskede mand, Poul Henning Hansen, der døde i marts af akut meningitis. Patienterstatningen har for nylig slået fast, at han med stor sandsynlighed ikke var død, hvis vagtlæge havde sendt ham på hospitalet første gang, han ringede efter hjælp. Men det afviste han på grund af coronarestriktionerne. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Byrd
Pia Elkjær Hansen græder, når hun tænker på sin elskede mand, Poul Henning Hansen, der døde i marts af akut meningitis. Patienterstatningen har for nylig slået fast, at han med stor sandsynlighed ikke var død, hvis vagtlæge havde sendt ham på hospitalet første gang, han ringede efter hjælp. Men det afviste han på grund af coronarestriktionerne. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Byrd

Han mener, at den massive fokus på coronavirus har haft en klar betydning.

»Det betyder helt enkelt, at man har drejet fokus væk fra andre sygdomme over mod Corona. Og det har været for voldsomt og ihvertfald varet alt for længe,« siger Martin Geertsen.

B.T. har stillet dette spørgsmål til sundhedsministeren:

Magnus Heunicke, hvad mener du om, at der efterhånden er kommet en ret lang liste af patienter med livstruende og akut sygdom, der på grund af coronarestriktioner ikke fik lægehjælp, da de kontaktede læge eller vagtlæge?

»De praktiserende læger og vagtlægerne har under hele corona-epidemien været ansvarlige for at tilse deres patienter, når de har brug for det,« svarer sundhedsminsiter Magnus Heunicke på mail. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
»De praktiserende læger og vagtlægerne har under hele corona-epidemien været ansvarlige for at tilse deres patienter, når de har brug for det,« svarer sundhedsminsiter Magnus Heunicke på mail. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen

»Det er ikke acceptabelt, hvis nødvendig behandling nedprioriteres. De praktiserende læger og vagtlægerne har under hele corona-epidemien været ansvarlige for at tilse deres patienter, når de har brug for det,« svarer sundhedsministeren på mail.

Han mener, at regeringen har sørget for, at der har været sundhedspersonale til andre opgaver end coronavirus.

»Vi har gennem hele epidemien friholdt ressourcer i sundhedsvæsenet til behandling af patienter med akutte og livstruende sygdomme, for eksempel kræft- og hjertepatienter,« skriver han og tilføjer:

»Det er meget vigtigt at understrege, at sundhedsvæsenet holder åbent, og alle skal trygt kunne kontakte egen læge eller vagtlæge og være sikker på at få den behandling, de har krav på.«

Her stopper debatten om lægesvigt under coronakrisen dog næppe.

Peter Skaarup frygter, at der kommer endnu flere sager frem om svigt af kritisk syge uden coronavirus.

»Vi kigger ind i en potentiel historisk skandale, og jeg er bange for, at B.T.s afsløringer ikke er de eneste tilfælde,« siger han og fortsætter:

»Det vil vi tage op med ministeren på det samråd, DF har indkaldt ham til. Det må aldrig gentage sig, og det må regeringen sikre ikke sker.«