Tårerne har trillet. Den frustrerede mumlen har summet. Og en enkelt gang udviklede magtesløsheden sig til et opråb.
For præcis et år siden ændrede to familiers liv sig drastisk. Blev vendt på hovedet og placeret på en følelsesmæssig rutsjebane, da en mand blev skyld i en anden mands død.
Nu er førstnævnte – en 30-årig mand – ved Københavns Byret blevet kendt skyldig i dødsvold. Skyldig i bevidst at have kørt den anden mand ned en decembermorgen i 2021.
De to mænd kendte ikke hinanden. Deres familier heller ikke. Men siden november har de flere gange siddet i samme lokale og ladet følelserne strømme. Og det er ikke sikkert, rutsjebaneturen er ovre endnu.
14. december sidste år blev 45-årige Abdullah Oali kørt ned i den københavnske morgentrafik, da han var på vej på arbejde. Selvom han først blev erklæret død nogle dage senere, mistede fire børn den morgen deres far. Brødre og søstre mistede deres bror. En hustru sin mand. Og en mor sin søn.
Samme dag blev en 30-årig rykket langt væk fra familie og venners skød, varetægtsfængslet, sendt bag tremmer. Her har han siddet i et år, og Københavns Byret har torsdag besluttet, at han skal sidde der længe endnu.
Ved en nævningeting er han blevet idømt seks års ubetinget fængsel.
En dom, der åbenlyst gjorde ondt på hans familie, der under samtlige retsdage trofast har siddet på retssal 27s tilhørerrækker, støttet deres kære og troet på hans uskyld. Troet på hans forklaring om, at det var et uheld.
Ikke en eneste stol har stået tom under retsdagene. Også Abdullah Oalis familie var mødt talstærkt op for at følge med i retssagen.
De græd, hver gang videoovervågningen fra den fatale decemberdag blev afspillet. Hver gang sekundet med påkørslen blev vist på retssalens skærme.
Netop videoovervågningen og vidneforklaringer vejede tungt, da de tre dommere og seks nævninge tog stilling til skyldsspørgsmålet.
Nok var de enige med anklager Han Lam i, at påkørslen var bevidst. At den 30-årige havde sat efter den 45-årige efter en konfrontation på cykelstien. At han bevidst havde accelereret, krydset vejbaner og kørt mod ensretningen for at ramme ham.
Men flertallet fandt det ikke bevist, at der var tale om drab, men i stedet dødsvold.
Den 30-årige har hele tiden nægtet sig skyldig i begge dele. Forklaret, at han ikke havde til hensigt at ramme Abdullah Oali.
Noget, han gentog, da han som sagens sidste person fik ordet, før nævninge og dommere trak sig tilbage for at votere om straffen.
»Det var ikke min intention at ramme ham til at begynde med. Så at forholde sig til at skulle straffes for grov vold med døden til følge er en ud af kroppen-oplevelse, jeg har svært ved,« sagde han.
Den udtalelse blev for meget for en af Abdullah Oalis pårørende, hvis følelser bevægede sig ud i retslokalet, da han først sendte sarkastiske og siden mere vrede kommentarer i den 30-åriges retning.
Han blev straks forvist fra retssalen. Og retsformanden gentog, hvad han havde sagt allerede fra sagens start:
»Det er en sag med mange følelser, men der skal være ro på tilhørerrækkerne.«
Da sagen blev afsluttet med en dom på seks års fængsel, var følelserne ikke blevet mindre.
Alle var uforstående. Den 30-åriges familie over den hårde dem. Den 45-åriges familie over, at retten valgte at dømme for dødsvold og ikke drab.
Den 30-årige og hans forsvarer udbad sig tid til at overveje at anke dommen til Østre Landsret. Nu har de 14 dage til at tænke sig om. I samme periode kan Statsadvokaten overveje, om man vil forsøge at få landsretten til at dømme for drab.
Dermed er det ikke sikkert, at det sidste punktum er sat endnu.
