Er du nogensinde blevet mødt af vrede i trafikken? En langfinger sendt i din retning? Et aggressivt dyt? En trussel? Vold?

Så er du ikke alene. For vejvrede er efterhånden en lige så stor del af de danske veje som den asfalt, der udgør dem. Og i december sidste år kostede den en 45-årig far til fire livet.

Det er heldigvis sjældent, at vejvrede får fatal udgang, som det var tilfældet for Abdullah Oali, der på cykel var på vej til arbejde, da en uoverensstemmelse med en bilist fik dødelig udgang. Bilisten Sebastian Søe Kristensen er netop blevet idømt seks års fængsel for at have kørt ham ned. Med vilje.

Psykolog og specialist i vejvrede Jens Einar Jansen peger på, at sagen er et klassisk tilfælde af, at vrede fører til mere vrede.

»En af udløserne for vejvrede er andres vrede. At man bliver provokeret af andres vrede. Hvis man bliver talt ned til eller behandlet dårligt, kan man få behov for at beskytte sit selvbillede, og så optrapper man konflikten.«

14. december sidste år kom Abdullah Oali cyklende ad Øster Voldgade, da han fik øje på en bilist midt på cykelstien.

Med først fagter og efterfølgende ord gav han udtryk for, at den 30-årige Sebastian Søe Kristensen holdt i vejen. Ifølge sidstnævntes forklaring spyttede Abdullah Oali også på ham, inden han cyklede videre.

Københavns Byret dømte på årsdagen for kontroversen den 30-årige for med særdeles farlig og grov vold at have frarøvet Abdullah Oali livet. For efter uoverensstemmelsen kørte han efter cyklisten. Han krydsede flere vejbaner, kørte mod ensretningen og op på cykelstien i Sølvgade, hvor han med minimum 56 kilometer i timen ramte den 45-årige, der snart fløj gennem luften.

Kvæstelserne, som den 30-årige hævdede, var påført ved et uheld, kostede Abdullah Oali livet.

De to havde aldrig mødt hinanden før den skæbnesvangre dag.

Adskillige var mødt op for at tage afsked med den 45-årige Abdullah Oali. Foto: Privat.
Adskillige var mødt op for at tage afsked med den 45-årige Abdullah Oali. Foto: Privat.
Vis mere

GF Fonden har i år udgivet en undersøgelse om netop vejvrede. Og heri lyder det, at kun én procent af alle de adspurgte havde oplevet at blive udsat for vold i trafikken.

Til gengæld havde 53 af alle de adspurgte over en periode på tre måneder oplevet aggressiv opførsel fra andre trafikanter. Trusler, råb, fagter, fingeren, chikane med langt lys og lignende.

Men hvorfor er det, at trafikken kan hidse folk sådan op? Jens Einar Jansen har et bud.

»I trafikken er man mere på dupperne, fordi det for nogen kan være en stresstilstand at bevæge sig rundt i trafikken, fordi det kan være farligt,« fortæller han og tilføjer:

»Vrede, angst og stress aktiverer kroppen, og man får hjertebanken, pulsen stiger, og man bliver varm. Alle de ting gør, at man får en kortere lunte og har lettere ved at eksplodere.«

Ifølge eksperten er der tre faktorer, der kan trigge vreden på vejen.

»Den ene er, hvis trafikken går lidt for langsom, og at man bliver bremset, når man har travlt. Den anden er, at man kan blive provokeret af andres hensynsløshed i trafikken.«

Når vreden fører til reaktion, kan det ifølge Jens Einar Jansen skyldes, at man føler sig tryg i bilen. At man sidder i et lille fort, hvor ingen kan nå én.

Han sammenligner det med folk, der skrive grimme ting på internettet. Ting, de aldrig ville sige højt offentligt, men som de nu råber ud til verden, mens de gemmer sig bag skærmen.

Men det kan være farligt. Nøjagtigt som det var det, den dag Abdullah Oali mistede livet.

»Pludseligt handler man, mens man er i sine følelsers vold, og undervejs glemmer man, at man sidder i et meget farligt køretøj.«

Undersøgelsen fra GF Fonden viser, at mænd oftere bliver ramt af vejvrede end kvinder. Det kan ifølge Jens Einar Jansen skyldes, at kvinder er bedre til at håndtere deres følelser.

Netop håndtering er nøgleordet, hvis man vil den tunge følelse til livs.

»Hvis vreden fylder meget, skal man tage det alvorligt og gøre noget ved det.«

»Jeg plejer at sige, at vrede ikke er farlig i sig selv, for det er jo en naturlig, sund følelse. Men hvis den fylder så meget, at den går ud over ens livskvalitet, ødelægger ens relationer eller er til fare for en selv eller omgivelserne, er det vigtigt at tage ansvar og gøre noget ved den.«