Lyt til artiklen

»Jeg var ikke i godt humør over at blive spyttet i ansigtet, men det var heller ikke, fordi jeg fór op. Jeg trak mig nok mere bare tilbage.«

Ordene stammer fra den 30-årige bilist, der er tiltalt for en kold decembermorgen sidste år med vilje at have kørt en cyklist ned – og dræbt ham.

Selv nægter han sig skyldig i drab. Men han erkender selve forløbet og det faktum, at han er skyld i, at den 45-årige far til fire ikke længere er her.

De to var komplet ubeskrevne blade i hinandens liv, før de 14. december sidste år omkring klokken 9.30 endte i en diskussion i trafikken.

Den tiltalte holdt her i en udkørsel ved Kongens Have. Da han skulle orientere sig, var han kørt ud på cykelstien. Til stor utilfredshed for cyklisten, der hjulede af sted.

videoovervågning kan man se, at den 45-årige fægtede med armene og kørte helt frem til bilen, hvor fordøren blev åbnet.

Hvad der konkret skete, har vi dog kun den tiltaltes ord for. I retten forklarer han, at cyklisten var vred.

»Det er mig, der giver svar på tiltale, fordi det er ham, der mener, at jeg holder i vejen. Jeg er meget uforstående over, at der skal være en diskussion.«

»Hvordan er cyklistens sindstilstand?« spørger anklageren.

»I løbet af to til tre sekunder har han spyttet mig i hovedet,« svarer den tiltalte.

»Så kører han helt ned til bilen og river bildøren op, og så fortsætter diskussionen, fordi jeg gerne vil have bildøren lukket. Det er en kamp om, at han vil have den op, og jeg vil have den lukket igen. Det peger vel på, at jeg ikke vil i konflikt med ham,« siger han videre.

På et tidspunkt stoppede cyklisten ifølge den tiltalte diskussionen og kørte videre. Det skete pludseligt og uden afslutning.

Netop den manglende afslutning fik den 30-årige til at køre efter cyklisten.

»Jeg når bare at tænke, at han ikke bare skulle køre fra det. Det kan man da ikke tillade sig. Det må da kunne løses på en eller anden måde.«

»Man kan da ikke bare spytte på folk, rive deres bildør op og så bare køre væk,« siger den tiltalte og tilføjer, at han bare ville tale med cyklisten. Afslutte konflikten.

Dernæst krydsede han vejbanerne og ramte cyklisten med en fart på mindst 56 kilometer i timen, lyder det i anklageskriftet.

Og så kørte han videre. Forsvandt fra stedet, hvor cyklisten nu lå kvæstet tilbage. Med brud på kraniet, halshvirvler og brystben samt en hjerneblødning.

Hans liv stod ikke til at redde. To dage senere blev der slukket for de maskiner, der holdt ham i livet.

Adskillige var mødt op for at tage afsked med den 45-årige. Foto: Privat.
Adskillige var mødt op for at tage afsked med den 45-årige. Foto: Privat.
Vis mere

I retten har den 30-årige svært ved at svare på, hvorfor og hvordan han kunne ramme den 45-årige med så høj fart, at det frarøvede ham livet. Det må skyldes, at deres retninger krydsede hinanden, lyder det.

Han mener ikke, at han direkte kørte bilen mod cyklisten. Og han forstår ikke, hvorfor han ikke kunne undvige.

»Hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu, havde jeg aldrig fulgt efter ham. Jeg kunne ikke forudse, at det ville ende så galt,« lyder det fra den unge mand, der forholder sig helt roligt i retten og forsøger så godt som muligt at besvare anklagerens spørgsmål.

Der er dog mange, han ikke vil besvare. Simpelthen, fordi han ikke mener, han er i stand til at gøre det præcist og uden at spekulere.

Adspurgt, hvad der gik gennem hovedet på ham, da han ramte cyklisten, har han dog et svar:

»Tiden står stille. Alt bliver nærmest en form for tåge. Det er også derfor, jeg kører væk derfra. Jeg har en følelse af, at jeg skal væk.«

Selvom han kørte fra stedet, gik der ikke mere end et kvarter, før politiet kunne skride til anholdelse. Dagen efter blev han varetægtsfængslet. Og har været det lige siden.

Der er afsat fire retsdage til sagen, der bliver behandlet ved et nævningeting.