Efter en aftenvagt på Plejecenter Tirsdalen, fortalte hun sin mand, at der var sket nogle bemærkelsesværdige ting. Flere beboere var blevet indlagt på sygehuset få timer efter hinanden med samme symptomer. Det undrede hende, sagde hun.

Over en kop te og en bid natmad kom de hurtigt frem til, at det ikke kunne være tilfældigt. Der måtte ligge en kriminel handling bag. Det snakkede de om i en uge, da det blev ved med at køre rundt i hovedet på hende.

»Vi blev enige om, at det måtte være kriminelt. Det kunne ikke være andet,« fortæller manden til den drabssigtede plejehjemsmedarbejder fra Plejecenter Tirsdalen, da B.T. er forbi parrets velholdte parcelhus i en mindre by uden for Randers til en kop kaffe.

Ingen af dem havde dog denne aften forudset, hvad der ville ske få dage senere, da en civil patruljebil med tre betjente pludselig rullede ind på den lille parkeringsplads udenfor parrets hus.

De ville ransage hele huset, lød det fra dem.

»Vi blev noget chokerede og sagde til dem, at vi ikke kunne forstå, hvorfor de ikke var kommet noget før og havde lavet en afhøring, for vi har jo godt vidst, at der var problemer derude,« fortæller manden, der ligesom hustruen i første omgang blot var chokeret over, at deres hus skulle ransages.

Det skulle dog vise sig at være deres mindste bekymring.

To timer senere blev hans hustru gennem 30 år nemlig sat ind på bagsædet af den civile patruljebil og kørt mod politistationen i Randers. Politiet havde blandt andet fundet medicin i hjemmet af samme slags, som de fire beboere på plejehjemmet var blevet forgiftet med 27. februar i år.

En af de fire – en ældre kvinde – døde på hospitalet få dage senere, mens de tre andre blev forgiftet igen. Én af dem helt frem til den dag, hvor kvinden blev anholdt.

»Vi havde ikke regnet med, at hun skulle tages med da. Slet, slet ikke,« fortæller manden, der de sidste tre måneder har boet alene i huset uden for Randers.

Dagen efter anholdelsen, 15. marts i år, blev hans hustru, der er i 50erne, varetægtsfængslet som hovedperson i sagen.

I første omgang i en totalt mørkelagt sag, som Østjyllands Politi først løftede sløret for i slutningen af maj.

Her kom det frem, at kvinden, der er underlagt navneforbud, er sigtet for at stå bag et drab og tre drabsforsøg begået mod beboere på Tirsdalen Plejecenter, hvor hun igennem flere år har arbejdet.

Det skyldes blandt andet, at hun ifølge politiet var den eneste, som var på vagt dagen før samtlige indlæggelser.

Hun nægter sig skyldig, på trods af at politiet nu har forlænget hendes varetægtsfængsling tre gange, da de fortsat mener, at der er begrundet mistanke om, at hun i hvert fald står bag groft legemsangreb mod de fire beboere.

Sigtelser, som har ramt hendes mand hårdt. Han er helt overbevist om, at det er en anden person, som politiet skal have fat i.

»Det er så langt fra noget, som det kan være. Det kan ikke lade sig gøre. Sådan er hun ikke. Hun har altid sat beboerne foran alt andet. Hun hopper og springer for dem hele tiden. For meget endda. Hun elsker de beboere,« siger han.

Da vi bliver vist rundt, er det tydeligt, at det er et kærligt hjem, vi er blevet inviteret ind i. Væggen over sofaen i stuen er plastret til med portrætbilleder af parrets børn og børnebørn, mens ægteparret selv ses smilende på et bryllupsbillede.

»Billederne hænger lidt skævt, fordi hun ikke har været hjemme,« siger han undskyldende med et lille smil.

Den varetægtsfængslede kvinde er både farmor og mormor.

I køkkenet hænger der flere gaver, som den sigtede plejehjemsmedarbejder gennem årene har fået af sin familie. Heriblandt et hjerte fra hendes svigerdatter. Det er tydeligt, at hun er højt elsket i familien. Foto: Nina Gaunø Fredberg.
I køkkenet hænger der flere gaver, som den sigtede plejehjemsmedarbejder gennem årene har fået af sin familie. Heriblandt et hjerte fra hendes svigerdatter. Det er tydeligt, at hun er højt elsket i familien. Foto: Nina Gaunø Fredberg.
Vis mere

Det ses også i resten af huset, hvor et rum blandt andet er indrettet som legeværelse med køjesenge, selvlysende stjerner i loftet og alverdens legetøj, mens der også placeret en tremmeseng i soveværelset, til når de helt små overnatter.

Noget, som dog ikke er sket så meget på det sidste, da alt lige nu er sat på standby.

»Jeg mangler jo den ene halvdel jo. Man er fuldstændig splittet. Det er frygteligt,« siger den drabssigtedes mand.

Siden hustruen blev anholdt, har de måttet nøjes med mellem 30 og 60 minutters samvær i arresten, mens politiet har overvåget dem. De må ikke tale om sagen, men kan i stedet vende, hvad de hver især har lavet. Det føles hårdt, fortæller manden. Både fordi tiden er knap, og fordi hun skriger på hjælp.

»Den der afmagt, som der er, når en råber på hjælp, og man bare ikke kan gøre noget. Det er forfærdeligt,« siger han.