En baby brækkede sine ribben og fik en blødning i hjernen. En anden baby var i akut livsfare. Og en tredje blev hjerneskadet for livet.
Hvert år bliver flere babyer udsat for livsfarlig ruskevold af deres forældre.
»Rigtig mange mennesker ved ikke, hvor farligt det er at ruske et spædbarn. Men hjernen rutsjer frem og tilbage inde i kraniekassen, og det kan lave svære skader,« siger Gitte Hesthaven Jørgensen, overlæge på Center for Børn udsat for Overgreb på Aarhus Universitetshospital.
I øjeblikket kører der en retssag mod et forældrepar, der er tiltalt for at have rusket deres spæde tvillingepiger. Pigerne fik utallige knoglebrud, og den ene døde af en hjerneblødning. Forældrene nægter sig skyldige.
Den grusomme sag er ikke enestående. Det viser B.T.s gennemgang af domme og tal fra nogle af landets største hospitaler.
I januar blev en mor idømt fem års fængsel for at have udsat sin spæde søn for ruskevold og givet ham svær hjerneskade.
I en anden sag fra august sidste år fik en far fire års fængsel for at have rusket sin spæde søn, som var tæt på at miste livet.
Landets store hospitaler får også årligt flere babyer ind, hvor de har mistanke om, at børnene er blevet udsat for vold af deres forældre.
Rigshospitalet i København anslår, at intensivafdelingen årligt modtager tre til fem babyer, hvor der er mistanke om, at de er blevet udsat for vold.
På Aarhus Universitetshospital får de månedligt omkring en til to babyer ind, hvor der er mistanke om vold, oplyser Gitte Hesthaven Jørgensen.
»De her børn under to år er ofte enten blevet rusket hårdt eller rusket hårdt og udsat for stump vold, hvor hovedet for eksempel er slået mod noget,« siger overlægen.
Overlægen forklarer, at en mistanke om vold mod en baby for eksempel opstår, hvis forældrenes forklaring er usammenhængende, skiftende eller ikke kan forklare skaderne.
»Hvis de siger, at barnet er faldet ned af sofaen på et tykt gulvtæppe og har svære blødninger inde i hovedet, stemmer det ikke overens,« lyder et eksempel fra Gitte Hesthaven Jørgensen.
Selve skaderne kan også få alarmklokkerne til at ringe og bestyrke en mistanke. Der er nogle specifikke knoglebrud og typer af blødning inde i hovedet og i øjenbaggrunden, der er karakteristiske for, at et barn er blevet udsat for ruskevold, forklarer overlægen.
Overlægen fortæller videre, at det både er ressourcesvage og ressourcestærke forældre, der kommer ind med børn, hvor der er mistanke om vold.
»Jeg kan komme på alle typer af mennesker, der kan have gjort deres børn noget. Vi kan ikke bare sige, at de her forældre ser søde og rare ud. Alle børn skal igennem de samme undersøgelser,« siger Gitte Hesthaven Jørgensen.
Når forældre rusker deres babyer eller udsætter dem for andre typer af vold, sker det ofte i frustration og afmagt, når et barn græder meget.
»Nogle gange ved forældrene ikke selv, hvor voldsomt de har rusket. Jeg har hørt forældre sige, at de ikke kan genkende sig selv. Det kortslutter inde i deres hoved,« siger Gitte Hesthaven Jørgensen.
Overlægen mener, at der bør komme mere fokus på forebyggelse af vold mod babyer. Det kan både ske ved screening af forældre, og det kan ske gennem mere oplysning og fokus på området.
»Alle kan blive presset af, at et barn skriger. Vi skal for eksempel lære, at et barn ikke tager skade af at blive lagt ned i fem minutter. Et barn kan godt tåle, at man går ud og trækker vejret og tæller til ti,« siger Gitte Hesthaven Jørgensen.
Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast:
