Faren ryster på hovedet, da de barske ord falder.

For første gang under den langstrakte retssag peger anklageren direkte på ham som den af forældrene, der aktivt er skyld i, at deres spæde datter døde to måneder gammel.

»Jeg mener, at det er så godt som bevist, at ... (farens navn, red.) har foretaget den aktive handling, der ender med at tage livet af ... (navn på datter),« siger anklager Emil Lykke Gregersen i sin afsluttende procedure.

Både moren og faren er tiltalt for i flere tilfælde at have mishandlet deres spæde tvillingepiger ved ruskevold og klemning om brystkassen. Den ene pige fik 18 knoglebrud, og den anden døde af en hjerneblødning to måneder gammel.

Forældrene nægter sig begge skyldige i selv at have gjort det eller set den anden gøre noget. Under retssagen har de til gengæld begge beskyldt hinanden for at stå bag.

Det er sparsomt med håndfaste beviser i sagen, men i hvert fald i ét af tilfældene må det være faren, der står bag, mener anklageren.

Moren var indlagt med den ene af tvillingerne, og faren var alene hjemme med den anden tvilling, som pludselig begyndte at kaste op.

Opkast kan være et tegn på blødning i hjernen, og et par dage senere viste det sig, at pigen havde både en ny og en gammel blødning i hjernen.

Ifølge anklageren peger både opkastningen og efterfølgende påviste ribbensbrud og en retsmediciners forklaring på, at faren mishandlede pigen, da han var alene hjemme med hende.

Det afviser farens advokat, Jakob Buch-Jepsen, blankt.

Han fremhæver, at en læge ikke fandt nogen mærker på pigen, da hun og faren blev medindlagt sammen med moren og den anden tvillingepige, men at der blev fundet mærker på hende ved en undersøgelse to dage senere.

Han mener derfor, at volden blev påført pigen på hospitalet, da de alle fire var indlagt. Ifølge ham var det moren, der gjorde det, når faren ikke var på stuen.

»Det kan efter min opfattelse kun være sket, når hun var alene med dem,« siger Jakob Buch-Jepsen i sin procedure.

Han mener generelt, at Anklagemyndigheden mangler beviser i sagen.

»Der er mange bevismæssige problemer. Hverken under efterforskningen eller her i retten har vi fået den rygende pistol,« siger Jakob Buch-Jepsen i sin procedure.

Anklageren fremhæver også, at det er muligt, at moren har mishandlet den ene tvillingepige på hospitalet.

Morens advokat, Karoline Døssing Normann, er helt uenig i, at moren skulle have gjort noget eller kendt til, at faren skulle have gjort noget.

»Jeg synes, at det er fuldstændig åbenlyst, at hun på ingen måde ville have accepteret det, hvis hun havde vidst det,« siger advokaten i sin procedure.

Advokaten fremhæver blandt andet, at der i retten er blevet fremlagt dokumentation for, at moren var meget bekymret for pigernes helbred.

Anklageren erkender, at det er svært at bevise, hvem af forældrene der står bag volden mod pigerne i de fleste af tilfældene.

Men uanset hvem der står bag, tror han ikke på forældrenes forklaring om, at de ikke vidste, hvad der foregik.

»Begge har et gevaldigt forklaringsproblem i den her sag. Det fremstår blåøjet, men også utroværdigt,« siger Emil Lykke Gregersen.

Han hæfter sig ved, at de boede sammen i en lille lejlighed, begge gik hjemme, og at der var flere advarselslamper som blå mærker på pigerne.

Han mener derfor, at forældrene kan dømmes for at have medvirket til volden ved ikke at have grebet ind over for den andens handlinger.

Han slutter sin procedure med en opsang til forældrene. Den overlevende tvillings spørgsmål om, hvem der stod bag, vil forfølge dem, mener han.

»I har forspildt jeres mulighed for at lægge kortene på bordet. I kommer til at leve med det her ubehagelige spørgsmål resten af livet,« siger han.

Der afsiges skyldkendelse i sagen tirsdag klokken 10.

Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her eller der, hvor du normalt lytter til podcast: