Landsholdet og anfører Stine Jørgensen har fået hård kritik efter den danske EM-exit i sidste uge.
Det er i særdeleshed TV2, som har haft den kritiske lup fremme i forhold til håndboldkvindernes attitude og udstråling. Eller rettere mangel på samme.
TV2's håndboldredaktør, Dan Philipsen, har blandt andet skrevet i en kommentar, at landsholdet er 'historisk gråt', mens Trine Nielsen, der er ekspert på kanalen, har udtalt, at Stine Jørgensen er 'blottet for attitude' og ikke er det rigtige valg som anfører for Danmark.
Men nu er kritikken blevet for meget for landstræner Klavs Bruun Jørgensen.
Han anerkender, at der kan rejses en diskussion om landsholdets generelle udtryk, men han mener, at angrebet – som det er i hans øjne – på Stine Jørgensen er helt uacceptabelt.
»Jeg har ikke noget imod, at vi får kritik, når det er på sin plads. Og så skal vi også forholde os til det. Men når det er angreb på personer og deres måde at være på, så synes jeg, det er langt over stregen. Og mere, end hvad vi skal være med til,« siger Klavs Bruun og fortsætter:
»Jeg synes jo, at spillerne forsøger at give rigtig meget af sig selv. Men man skal også forstå, at i en slutrunde, hvor vi selv havde forhåbninger og forventninger om, at vi var tættere på de bedste hold, så kan udtrykket blive påvirket, når man kommer ud efter tredje nederlag på stribe og er ekstremt skuffet og frustreret. Så er det ikke kun smil og skarpe analyser. Vi vil alle sammen gerne være dygtigere til den del, men man skal også være realistisk i sine forventninger – og at de på TV2 så vælger at gå så hårdt efter vores anfører, det er utilstedeligt i min optik.«
Hvorfor er det utilstedeligt? De har vel ret til at udtrykke deres holdning?
»Det har de bestemt. Og i DHF er vi fuldt ud bevidste om, at der er ting, vi skal arbejde med i forhold til medietræning, og hvordan vi helt generelt bevarer en stor fanskare, selvom vi lige nu taber lige så mange kampe, som vi vinder.«
»I kan sagtens kritisere os som hold og kritisere mig - også på faglighed og taktik. Det tager vi fint imod, og det er en del af gamet. Men at kritisere på ens personlighed, som man gør med Stine Jørgensen, det er for meget. Jeg tænker umiddelbart, at når Stine næste gang står i et tv-studie med Trine Nielsen, så vil hun da nok passe lidt på sig selv, og så sælger man ikke varen bedre, og den situation er TV2 jo med til at skabe nu.«
Er der er ikke noget rigtigt i, at Stine Jørgensen som anfører bør være mere imødekommende over for medierne, så hun kan sætte kursen for de øvrige spillere?
»Det vil vi alle sammen gerne være bedre til. Hvis man kigger historisk på, hvordan tingene har været omkring det her damelandshold, så ved vi alle, at resultaterne mangler, og at udgangspunktet for, at folk skal bryde sig om os, altid er bedre, hvis vi vinder, end hvis vi taber. Og især hvis vi vinder medaljer.«
»Hvis vi havde vundet medaljer i Frankrig, tror jeg ikke, vi havde haft den her diskussion om, hvorvidt vi er kedelige eller ej. Og hvis resultaterne er der, får spillerne selvtillid, og så er det også nemmere at være mere åben. Når det er sagt, så skal vi stadig forsøge at være åbne og sælge varen, uanset hvordan det går. Det er vi forpligtet til. Og det er Stine også. Og det er jeg stensikker på, hun også er bevidst om og forsøger at gøre.«
Kan du slet ikke følge, at Stine Jørgensen er indelukket og nogle gange ligner en, som hellere vil lave alt muligt andet end at tale med medierne?
»Jo, det kan jeg sagtens. Og jeg tror, det handler om noget historik og nogle oplevelser, hvor man kan føle sig uretfærdigt behandlet og ikke bliver fremstillet, som man gerne vil. Det er selvfølgelig et vilkår for os alle sammen, men en gang imellem synes Stine, det er for voldsomt. Men det er noget, vi taler om internt og alle sammen arbejder på at blive bedre til.«
»Men når man kigger på sportsverdenen, er hun jo langtfra den eneste, der har det sådan. Man kan finde mange andre, som heller ikke udstråler, at de synes, det er mega fedt. Men de får ikke smidt så stor en spand lort i hovedet, som Stine gør. Så er det, jeg synes, at kritikken kommer ud af proportioner og bliver uberettiget.«
Hvis vi kigger på det inde på banen, synes du så, at Stine Jørgensen har nok udtryk og vinderattitude der?
»Ja, det synes jeg bestemt. De sidste tre slutrunder har hun været vores topscorer, og i de sidste to har hun været anfører og er i den grad gået forrest og har også fået ros for det. Så har vi en slutrunde den her gang, hvor Stine kommer lidt ind fra siden, fordi hun har en skade. Og det har selvfølgelig været lidt svært for hende i forhold til, hvor meget hun kunnet tillade sig at sige og fylde på holdet, når hun godt har vidst, at hun ikke kunne spille alle kampe. Så jeg synes, det er for letkøbt alene at bedømme Stines attitude og udtryk ud fra det her EM. Derfor bliver det for mig en for voldsom kritik af en spiller, som i forvejen ligger en smule ned.«
»Når det er sagt, har Stine udfyldt sin rolle på holdet rigtig godt, og hun er meget bevidst om sin egen rolle, og det hun udstråler udadtil, for det er noget, de andre skal kunne læne sig op ad. Og netop de ting om udstråling og kommunikation er hun faktisk meget skarp på.«
Synes du helt overordnet, at spillerne lige nu er gode nok til at brænde igennem og sælge landsholdet?
»Det er lidt svært for mig at sige, når jeg ikke ser, hvad der kommer ud, for jeg følger ikke så meget med i medierne undervejs i en slutrunde. Men noget af det, jeg har set, har været okay, men der er også noget, hvor jeg sagtens kan følge kritikken. Men så kan jeg sige igen, at der ikke er noget, vi hellere vil, end at komme i en situation, hvor der er selvtillid nok til at give mere af os selv, hvis der er et ønske om det.«
»I og med vi ikke står med en medalje og har været igennem nogle turbulente perioder med det her hold, så tror jeg bare ikke, spillerne er et sted, hvor de føler den her tryghed og selvtillid til, at de brænder igennem. For det kræver det. Der er de bare mennesker ligesom alle andre.«
Men I skal vel ikke bare acceptere, at opmærksomheden daler, fordi I ikke vinder medaljer? Der er jo ingen, der ved, hvornår I får medaljer igen, så det kan blive en meget trist periode, hvis hele udtrykket afhænger af medaljer?
»Fuldstændig enig. Men jeg oplever en spillertrup, der er opmærksomhed på at sælge varen sammen med DHF, som også forsøger at skabe nogle historier og rammer, hvor spillerne kan shine noget mere. Og der er masser af shine i dem. Der er masser af gode historier, og der er masser af kant på de her spillere. Men det kræver noget mere selvtillid og noget forarbejde fra mig og DHF, før de kommer ud over rampen.«
»Og jeg er fuldstændig med på, at min stil, og den måde jeg har ageret på, helt sikkert også har haft en indvirkning på tingene. Jeg går ikke i panik, for jeg synes, der er en rigtig god stemning på holdet, og det kommer også stille og roligt til at afspejle sig i, hvordan spillerne optræder i medierne. Min person har også været under beskydning, men nu hviler jeg mere i at være landstræner, og det gør jo også, at jeg giver mere af mig selv til medierne, end hvad jeg måske har gjort tidligere. Jeg tror, det samme kommer til at gælde spillerne.«
Hvad tænker du om, at landsholdet får et stempel som 'historisk gråt'?
»Det kan godt være, det er det. Jeg tror i så fald, forklaringen bunder i en manglende selvtillid i forhold til at turde stille sig frem – både på grund af manglende resultater og historikken. Det er jo et landshold, som har været forfulgt af konflikter både internt mellem spillere, men også mellem spillere og trænere. Og jeg tror, at det har gjort, at folk passer på sig selv, og den tendens hænger stadig i os alle sammen i en eller anden grad.«
»Bare i min tid har der jo været et læk af meget kritisk brev, som også har gjort, at man passer lidt mere på sig selv. Vi er fuldstændig opmærksomme på, at vi ikke bare kan lukke af for personlig udstråling, men der er ingen tvivl om, at nogle af de ting stadig sidder dybt i os. Jeg kan ikke garantere, det bare er noget, der forsvinder fra den ene dag til den anden, men jeg garanterer, at vi snakker om, at det ikke må fylde fremadrettet. For det er noget, vi gerne vil have parkeret fuldstændig.«
Ét er, at spillerne kigger på, hvordan anføreren agerer over for medierne, men de kigger også på landstræneren. Hvor bevidst er du om din egen rolle i den her udvikling?
»Jeg er ekstremt opmærksom på, hvad min rolle er i forhold til medierne generelt, og hvad det signalerer over for spillerne. Og jeg indrømmer, at da jeg startede i jobbet, var jeg med til at påvirke tingene i retning af, at vi skulle trække os lidt længere tilbage. Og nu står vi så i en situation, hvor vi bliver beskyldt for at være meget grå – der er jeg fuldstændig opmærksom på min rolle, og hvad den betyder i forhold til spillernes ageren.«
Er det den strategi om at trække holdet mere tilbage fra søgelyset, der har givet bagslag for jer?
»Det vil jeg ikke afvise, der kan være noget i. Men jeg synes, det er for voldsomt at sige, det har 'givet bagslag'. Der er stadig relativt høje seertal – jeg er med på, de er gået tilbage, men de er trods alt stadig høje, og mit indtryk er, at interessen for landsholdet stadig er stor. Hvis alle folk på gaden skal kunne kende os, tror jeg mest af alt, det handler om, at vi skal vinde nogle medaljer.«
Viser du selv den rigtige attitude over for dine spillere, når du bliver sur på en TV2-journalist, som stiller dig et spørgsmål om, hvad jeres vigtigste læring er efter nederlaget mod Frankrig?
»Det var jo ikke spørgsmålet i sig selv, for vi lærte en masse af den kamp, men det var mere måden, det blev stillet på. Som om det var en større sensation, vi havde tabt til Frankrig. Der var jeg – det erkender jeg blankt – mega frustreret og et menneske ligesom alle andre, som en gang imellem har brug for at sige fra.«
»Så kan man altid diskutere måden, det skete på. Jeg vil i sidste ende helst undgå at stå i en situation, hvor jeg diskuterer med en journalist. Jeg tror dog ikke, at et enkelt tilfælde under en hel slutrunde, hvor jeg har rigtig meget tid i medierne, danner hele billedet. Selvfølgelig betyder det da en lille smule, men jeg tror nu ikke, den situation er med til at trække spillerne længere tilbage, for de fleste af dem så det jo heller ikke,« siger Klavs Bruun Jørgensen.
