»Det betød meget, er du sindssyg.«
Ordene kommer prompte fra Klavs Bruun Jørgensen, der forbereder sig til årets VM med en særlig følelse fra sidste års slutrunde i bagagen.
Han husker tydeligt, hvad det betød at slutte EM med en sejr over Montenegro efter tre nederlag i træk. En sejr, der stadig sidder i holdet i dag.
»Det var virkelig afgørende, også for at jeg selv havde en tro på, jeg kunne flytte det her hold videre,« siger Klavs Bruun Jørgensen, der inden da havde set sit mandskab tabe tre kampe i træk med præstationer, der langtfra var overbevisende.
Hvis vi kan komme med den attitude, som vi gjorde der, er det bare noget andet. Så tror jeg heller ikke, vi skal stå i alle mulige mærkelige snakke om kedelige spillereKlavs Bruun Jørgensen, landstræner for Danmark
Da B.T. møder ham under september-samlingen i Vejle, er han et stort smil. Humøret er højt hos både ham og truppen, men i december var situationen en lidt anden.
Heldigvis – for både landstræneren og holdet – rejste spillerne sig i den sidste kamp. Det var vigtigt.
»Ellers ville jeg da klart indrømme, jeg havde været skeptisk. Så havde jeg stensikkert overvejet min stilling. Jeg havde sagt inden slutrunden, at jeg troede, vi var tættere på nu, end vi havde været længe. Så har vi tre kampe, der viser det modsatte. Hvis vi i fjerde kamp ikke havde vist, vi kunne, havde jeg haft svært ved at se mig selv i spejlet,« siger landstræneren.
Ærligt og uden at fortrække en mine. Han husker, hvordan sejren var en lettelse i form af, at holdet viste, de kunne. Men i forhold til sit job er han rimelig klar i mælet.
»Jeg kommer aldrig til at sidde og holde fast med næb og kløer i et job bare for at have jobbet. Det rører mig ikke. Jeg skal nok finde et andet job, hvis det er. Det er jeg ikke bange for,« siger Klavs Bruun Jørgensen, der 1. november skal sætte navne på de 18 spillere – det hold, han vil have med om bord på flyet til VM i japanske Kumamoto.
Et hold, der har brugt meget tid på at arbejde på det, de lærte i Frankrig. De har talt om, hvad det præcist var, de ramte mod Montenegro, og hvorfor der manglede nogle procenter mod Serbien, Rusland og Frankrig.
I den sidste kamp ved slutrunden mod Montenegro var tændingen en helt anden, og der var en frigjorthed, der manglede i de andre kampe, hvor det blev mere forkrampet, forklarer landstræneren.
»Det har vi arbejdet med. Der har vi haft Anders Bendixen, psykologen fra Team Danmark, inde over til at give os nogle værktøjer og finde ud af, hvordan vi får en adfærd på holdet, der gør, vi kan ramme niveauet som mod Montenegro hver eneste gang. Eller i hvert fald komme tæt på,« siger Klavs Bruun Jørgensen.

Psykologen har både været på individuelt og i gruppen. Noget, der har givet en ekstra dimension, fortæller landstræneren, der ikke blander sig i de enkeltes samtaler.
»Det har været super. Noget af det, vi også har efterlyst og også har gjort før, er lige præcis, at pigerne er med til selv at definere, hvad der foregår på holdet, og hvad vores udtryk skal være. Det er ikke mig, og det er ikke Lars (Jørgensen, red.) eller Mette (Vestergaard, red.), der kan gå på banen. Det er spillerne selv, der skal definere, hvad landsholdet skal stå for,« siger Klavs Bruun Jørgensen.
For en ting er at tabe. Det kan alle gøre. Men måden, det skete på, gjorde ondt. Selv med den helt rette attitude kunne holdet godt have tabt kampene ved sidste års EM.
Det kan også sagtens ske ved det kommende VM, siger Klavs Bruun Jørgensen, hvis mandskab har fået en hård pulje.
»Men hvis vi kan komme med den attitude, som vi gjorde der, er det bare noget andet. Så tror jeg heller ikke, vi skal stå i alle mulige mærkelige snakke om kedelige spillere, for så er der en gnist og gejst på holdet, som smitter,« siger landstræneren med henvisning til den kritik, der sidste år var af landsholdsspillerne for ikke at give nok af sig selv.
Med kun to måneder igen er forberedelser i fuld gang. Ikke kun ved samlingen i Vejle, hvor landstræneren har haft mulighed for at samle tropperne og se tingene an en sidste gang, inden det for alvor går løs.
Men også helt lavpraktisk. Der venter en lang rejse og en tidsforskel på otte timer. Det kræver meget forberedelse.
»Vi tager 18 spillere med derud også. Det er ikke noget, vi er vant til. Uanset om vi har skader eller ej, er vi 18 mand, så der er to, der skal gå udenfor og måske vide, de skal tilbringe tre uger i Japan og vide, de måske ikke ser skyggen af banen. Det kræver noget mentalt, og det kræver også noget af os og de typer, vi vælger. At det er nogen, der kan gøre det, holde det ud og være forberedt på, at det bliver benhårdt. Vi kan ikke have nogen, der trækker i den forkerte retning,« siger Klavs Bruun Jørgensen.
Holdet tager af sted tidligt og har prioriteret at tilvænne sig frem for at blive i Europa og eventuelt tage nogle træningskampe.
Syv dage før er de i det japanske for ikke at blive 'rundtossede'. Derudover er der de lavpraktiske udfordringer som strøm, opladere og lignende.
»Så er der madsituationen, som indimellem driller under de her slutrunder. Det er bare vigtigt, vi får noget ordentligt at spise ved de her slutrunder, men det er mest af alt noget, jeg skal snakke med DHF om. Hvordan tackler vi det, hvis vi står i en situation, hvor vi ikke får nok at spise?« siger landstræneren, der dog selv har været i Japan for år tilbage og ikke er bekymret.
En følelse, han heller ikke har, når det kommer til spillerne. Tværtimod. Det er allerede begyndt at krible i kroppen.

»Jeg kan mærke, der er en god selvtillid i gruppen. Det var der også sidste år langt hen ad vejen, men vi blev ramt af den Serbien-kamp, der simpelthen gjorde for ondt på os. Der føler jeg, vi står stærkere. Nu har vi også prøvet det. Jeg tror, vi er bedre klædt på, og vi ved, vi skal møde nogle dygtige hold allerede i puljen, så det bliver svært bare at komme videre med point også,« siger Klavs Bruun Jørgensen.
Holdet har fået en god optakt indtil videre. Landstræneren fik en – efterspurgt – ekstra samling i juli, hvor det i en træningskamp blev til en sejr over Norge.
Det gav selvtillid, og der var en ro, fordi landsholdet kunne arbejde uden presse og stor bevågenhed. Og så betyder det bare meget at kunne få rystet holdet endnu bedre sammen – både på og uden for banen.
»En ting er at være af sted, og der er maksimalt pres, og du ikke altid giver alt af dig selv, så er det sindssygt rart at have nogle ture, hvor der ikke er så sindssygt meget pres, og det er nemmere at være afslappede og åbne, og man egentlig lærer hinanden bedre at kende,« siger landstræneren.
30. november slipper han og resten af holdet dog ikke for bevågenheden. For her bliver Danmarks første VM-kamp sat i gang, når de rød-hvide spiller første gruppekamp mod Australien.
En 'blød' modstander, som kan være god at starte mod, siger Klavs Bruun Jørgensen, der ikke er bleg for at stemple gruppen – som ud over Danmark og Australien tæller Frankrig, Sydkorea, Tyskland og Brasilien – som 'den klart sværeste'.
Går Danmark videre, er det formentlig Serbien, Holland og Norge, der venter.
»En ting er at komme videre som treer, men du skal helst også have point med over, for ellers ser det svært ud allerede der. Vi ved, vi skal være klar i alle kampe for overhovedet at komme videre. Og så ved vi, at det er vigtigt at få point med over. Selv sidste kamp mod Frankrig kan være sindssygt afgørende for, hvordan resten af VM forløber,« siger landstræneren.