»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er skandaløst, det her!«
Tv-kommentatoren er i chok. Holger Rasmussen har ellers set sin del af håndboldkampe med makkeren Per Skaarup i bedste sendetid på DR. Men det, der sker nu, har han ikke set før.
Det har de færreste.
Anja Andersen har fået rødt kort for at tage fat i dommeren. Som modsvar trækker hun sit hold væk fra banen. De udvandrer.
Episoden i 2006 i Gigantium i Aalborg bliver starten på enden for Slagelse Dream Team.
Men fem år tidligere ved den danske håndboldverden endnu ikke helt, hvad der er ved at ramme dem.
Superstjernen Anja Andersen er i sin spæde start af sin drøm om at gøre Slagelse Dream Team til verdens bedste håndboldhold på rekordtid.
Det byder på en sprængfarlig cocktail, der består af krig med pressen, røde kort på stribe, opgør på opgør mod håndboldforbundet og verdensstjerner på rad og række. Om Danmark kan lide det eller ej, er en ny sherif kommet til byen.
Alt imens et stykke sportshistorie er ved at udfolde sig for øjnene af danskerne, bliver holdningerne til den store stjerne stærkere og stærkere.
Anja Andersen balancerer på en hårfin grænse mellem at være gal og genial. Sandheden findes nok et sted i midten. For resultaterne kommer hurtigt efter oprykningen fra 1. division i 2001.
Over tre kapitler udfolder B.T. en unik periode i dansk håndbold. Du kan læse det første kapitel her.
Slagelse bryder hurtigt de vante rammer i håndbolden, da de rammer landets bedste række. En loyal følgerskare følger dem i tykt og tyndt. Og resultaterne begynder at komme med en pokalsejr i 2002. Siden kommer mesterskaber og den første Champions League-triumf i 2004. Fire år efter projektets start. En helt vanvittig bedrift.
De sportslige kvaliteter er svære at sætte en finger på. Det ved formand for klubben Bjarne Stenbæk også.
»Rigtigt mange holdt med os, men der var også mange, der gerne ville se os tabe. Det var med til at skabe en stor interesse og gjorde, at de jyske klubber oprustede,« siger han.
For de gode resultater og kontroverserne fra Anja Andersen sælger også billetter. Mange billetter.
Det er underholdning i topklasse.
»Det var et superhold. Det var derfor, vi vovede at kalde det et Dream Team. Det var det, vi ville, og det var det, vi fik. For os handlede det ikke kun om vinde, men det handlede også om at være underholdende og lave nogle flotte mål. Det var det, der gav fyldte haller,« husker medejer Brian Mollerup.
De store armbevægelser giver mildt sagt et anstrengt forhold til pressen. Det bliver aldrig gnidningsfrit. Langtfra. Til tider er der decideret krig.
Et kig i arkiverne fra Slagelse-dagene maler da også et billede af, at klubben og pressen konstant er i kamp.
»Vi havde en klar holdning til, hvem der udtalte sig. Og det huede ikke pressen, men for os handlede det om at styre det store uhyre – i positiv forstand – vi havde sat i søen. Når man stikker hovedet ud af busken, får du janteloven at se. Det skal man ikke gemme sig under, men den var der dengang.«
»Fokusset var enormt, og det betød også et enormt stort pres. Det var lærerigt,« griner Mollerup.
Samtidig bliver der gnedet albuer med det danske håndboldforbund, DHF, om regler og opførsel fra Andersens side. De to parter udkæmper en lang kamp om den karantæne, Anja Andersen får for sin opførsel den skæbnesvangre dag i Aalborg, hvor hun udvandrer med sit hold.
Selvom kampen spilles færdig, får hun et års karantæne, der siden efter et langt efterspil bliver nulstillet.
»Der var et forhold til DHF, der allerede var blevet ødelagt for Anja som spiller. Jeg var ikke med til de oplevelser, så jeg ved det ikke, hvad det var, men der lå noget fra hendes tid på landsholdet. Og det blev ikke bedre i Slagelse,« husker Bjarne Stenbæk og fortsætter:
»Vi havde lidt svært ved at overbevise Anja om, at en finger aldrig bliver tilladt over for en dommer. Det vil altid give rødt kort, og det skal det også. Udvandringen i Aalborg kunne jeg godt have været foruden. Man stikker ikke af fra problemerne, men man skal blive og kæmpe. Det var rigtig skidt,« siger han.
Men når alt kommer til alt, er der intet Slagelse uden Anja Andersen. Der er ingen Champions League-trofæer, store superstjerner eller et hold, der på toppen spiller fremragende håndbold.
Gal eller genial. Det virker.
»Hun var kontroversiel i sin tilgang til spillet og omverden. Men som jeg så det, var det en styrke. Det var stærkt medvirkende til, at vi fik de resultater, vi gjorde. Hun stillede enormt store krav til sig selv og sine omgivelser,« siger Stenbæk.
Uden tøven bakkes han op af Mollerup.
»Nej. Intet Slagelse uden hende. Svaret behøver jeg ikke at bruge tre sekunder på,« siger han og tilføjer:
»Hun var villig til at sætte sig selv i front og give alt det, der skulle til. Der er nogen, der siger, de godt kan, men når det kommer til stykket, kan de ikke. Det er en hård vej, og den hårde vej har hun betrådt, og for det har hun betalt den pris, det nu engang koster.«
Verdensstjernerne står i kø i Slagelse for at blive trænet af legenden Anja Andersen. Men hun lever ikke kun af sit navn.
»Man kan købe mange fantastiske spillere, men hvis man ikke kan håndtere dem, har man bare købt sig nogle spillere, som ikke leverer det, man har forventet. Vi havde en ret skarp holdning til, hvad vi skulle nå – hvornår. Det formåede hun at dirigere.«
Men Anja Andersen har større drømme. Større tanker. Større planer. Slagelse er blevet for lille for hende.
Efter vanvittige triumfer og store nedture lakker det hele mod enden.
Læs det næste kapitel af historien om Slagelse Dream Team her hos B.T.
Anja Andersen har ikke ønsket at medvirke i denne fortælling.
