En ny supermarkedskæde bliver nu taget i at sige nej til betaling med 1000-kronesedler, selv om det er i strid med loven.  

Både Netto og Kvickly er taget i direkte at afvise 1000-kronesedler, og nu er det Lidl, der bliver afsløret i at gøre det.  

Helt konkret har Claus Meyer været nede og handle i Lidl på Sjælør Boulevard i København S.

Her hørte han, hvad der blev sagt til en anden kunde, der ville betale med 1000-kroneseddel. 

Her er Claus Meyer. 
Her er Claus Meyer.  Foto: Privat
Vis mere

»Jeg hørte, at den ældre mand fik at vide, at de ikke tager imod 1000-kronesedler, for de havde ikke nok byttepenge,« siger Claus Meyer og tilføjer:

»Men der var ikke noget om, at kunden kunne komme igen en anden gang og handle med 1000-kroneseddel. Det lå mere i luften, at uanset hvad, så tager de ikke imod dem.«

Hos Netto i Risskov nær Aarhus, er der sat et skilt op om, at der ikke tages imod 1000-kronesedler. 

Et skilt, der dog bliver fjernet efter B.Ts. henvendelse til pressechefen i Salling Group, der ejer Netto. 

Her er skiltet ved Netto i Risskov ved Aarhus.
Her er skiltet ved Netto i Risskov ved Aarhus. Foto: Joshua Christensen
Vis mere

Og så er der Kvickly i Kalundborg, hvor Heidi Nielsen ikke kunne få lov at betale for sine varer med 1000-kroneseddel. 

»Jeg blev stiktosset, da jeg ved kassen fik at vide, at de ikke tog imod 1000-kroneseddel,« sagde Heidi Nielsen til B.T.

Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der ejer Kvickly, reagerede da også med at slå fast, at butikkerne skal tage imod 1000-kronesedler.

Han vil derfor tage kontakt til Kvickly i Kalundborg. 

Her er Heidi Nielsen, der er dybt utilfreds med Kvickly i Kalundborg.
Her er Heidi Nielsen, der er dybt utilfreds med Kvickly i Kalundborg. Foto: Privat
Vis mere

Lidls presseansvarlige Thomas Sejersen erkender da også, at kædens butikker skal tage imod 1000 kronesedler.  

»Vi har klart kommunikeret til alle medarbejdere i vores butikker, at vi tager imod 1000-kronesedler, så længe der er byttepenge nok. Hvis der ikke er byttepenge nok, skal medarbejderen orientere kunden om, at vi ikke kan tage imod på nuværende tidspunkt,« siger Thomas Sejersen. 

Er der ikke brug for, at Lidls hovedkontor igen melder ud til butikkerne, hvad der er retningslinjerne hos jer? Det gør de i hvertfald hos Coop og Salling Group, kan jeg oplyse.

Det spørgsmål vil Thomas Sejersen dog ikke svare på. Han henviser til, hvad han allerede har svaret. 

Ud over, at Netto, Kvickly og Lidl er taget i ikke at ville tage imod 1000-kronesedler, så er det også kommet frem, at Rema 1000 og Harald Nyborg har krævet, at der bliver købt for minimumsbeløb, hvis kunden betaler med 1000-kroneseddel.

I Rema 1000 er der endda forskel på minimumsbeløbet mellem de forskellige supermarkeder. 

Læs om det her

Andre læser også