»Vi har haft svært ved at sove om natten, efter vi fandt ud af det her. Vi har været i panik.«
Sådan lyder det fra ægteparret Niels og Eva Liljendal på 61 år, der er seneste ofre for boligskat-skandalen.
De fik et chok, da de i september så, at Vurderingsstyrelsen nu mener, at grunden lidt uden for Roskilde, hvor parrets gård ligger, har en værdi på 52.465.000 kroner.
Før var den præcis samme grund ellers vurderet til 727.900 kroner. Og det beløb er så lige blevet ganget med 72 i den nye vurdering.
Det betyder, at den nye boligskat eksploderer.
»Jeg kan se på vurderingsportalen, at det vil koste 402.931 kroner udelukkende i grundskyld om året, mens vi i øjeblikket giver omkring 20.000 kroner i boligskatter,« siger Niels Liljendal, der arbejder som controller i forsikringsselskab.
Han tilføjer:
»Det er fuldstændig vanvittigt og helt uden for skiven.«
Professor: 'Det er helt vildt'
Den vilde stigning i grundværdien får Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, til at spærre øjnene op.
»Det er selvfølgelig helt vildt, hvad der er sket i det område ved Roskilde. Med mindre der er guld eller andet i undergrunden med meget stor værdi, så må der være et eller andet helt galt,« siger professoren.
Niels og Eva Liljendal er de seneste i en lang række af boligejere, der har set, at de står til at få voldsomme stigninger i deres boligs værdi, når de meget udskældte boligskatteregler træder i kraft fra 1. januar.
Det samme har Michael Fjordholt, Christian Rold Kristensen, Mads Kofoed samt parret Ane og Rasmus Christensen. Bare for at nævne nogen stykker, der er stået frem i B.T. med deres sager.
'Huset kan ikke sælges'
Det er dog sådan, at de nuværende ejere af boligerne kan trække stigninger i deres nye boligskat fra andre skatter.
Altså får de en såkaldt skatterabat.
Men nye ejendomsejere, der køber boligen efter 1. januar, vil ikke kunne bruge skatterabatten, og det betyder, at de så hænger på den nye vurdering.
Niels Liljendal mener, at det betyder, at deres gård ikke kan sælges.
»Det kan godt være, de siger, vi får skatterabat, men hvis vi sælger, så kan købere jo ikke få den rabat. Hvem vil gerne betale 400.000 kroner om året i ejendomsskat? Det tror jeg ikke, der er nogen, der vil,« siger han og fortsætter:
»Det gør også, at vi nu bliver stavnsbundet her. Vi vil ikke kunne sælge gården, og det er jo helt på månen.«
Omvendt kan man sige, at I bor et dejligt sted. Så er det vel ikke så slemt at være stavnsbundet?
»Vi har et dejligt stort hus med længer, og det er vi glade for. Men vi bliver heller ikke yngre, og børn og børnebørn bor andre steder, og vi vil også godt prøve noget andet, end bare bo her altid,« siger Niels Liljendal.
På kortsigt venter Niels og Eva Liljendal på, at skat.dk på tirsdag 14. november giver mulighed for, at folk kan se deres skat i 2024.
Her bliver danskernes forskudsopgørelse nemlig tilgængeligt, og parret kan ligesom andre boligejere se, hvad boligskatten er i kroner og øre næste år.
»Det kan jo rive benene væk under os, så det er bestemt ikke noget, jeg glæder mig til at se,« siger han.
Har lavet særlig klage
Deres eneste håb er nu, at der kommer en ny vurdering af deres grund, så boligskatten bliver mindre.
Formelt set kan boligejerne dog først klage over deres nye ejendomsvurderinger før i 2025, hvilket har givet stor kritik.
I 'helt særlige situationer' er det dog muligt at sende en ansøgning til Vurderingsstyrelsen om at få ændret den foreløbige vurdering, og det har Niels Liljendal nu gjort.
I en klage sendt til Vurderingsstyrelsen forklarer parret, at store dele af deres grund formelt er blevet fredet område, og derfor er der ikke mulighed for at lave ekstra byggerier eller ændringer i terrænet.
Ifølge loven kan sådanne ændringer i grunden gøre, at der skal laves ny vurdering, og parret håber derfor på, at der nu laves en ny vurdering.
Et svar fra Vurderingsstyrelsen trækker dog ud.
»Jeg sendte klagen 24. september, og fik brev 6. oktober om, at nu har de modtaget det, og jeg ville få svar inden for 30 dage. Nu er der gået over en måned, og jeg har ikke hørt noget,« siger Niels Liljendal og ryster på hovedet.
Frederik Waage mener, at Vurderingsstyrelsen har pligt til igen at vurdere sager, hvor der er så store forskelle.
»Det er i strid med almindelige forvaltningsretlige forpligtelser, hvis man ikke berigtiger det her inden for en rimelig overskuelig tid, og sker det systematisk, er de forpligtet til at gøre det på eget initiativ,« siger han, og tilføjer:
»Hvis de foreksempel ser i Roskilde, at der er grunde, der er helt vildt høje, så må de gå ind og se, hvad det er for systemfejl, der gør det.«
B.T. har givet Vurderingsstyrelsen mulighed for at kommentere på den konkrete sag, hvor Niels og Eva Liljendals grund nu er 72 gange mere værd, men der har ikke været nogen tilbagemelding.