På øen Egholm i Limfjorden ligger et lillebitte familieejet sommerhus på 30 kvadratmeter.
Indtil nu har familien betalt 2.330 kroner om året i boligskat. Men med Skats nye ejendomsvurdering ryger den nye boligskat op på svimlende 165.558 kroner.
»Det er jo fuldstændig vanvittigt, at der ikke er et loft for, hvor meget den kan stige, uden at det bliver dobbelttjekket. Det er uartigt. Og så er det borgerens eget problem at rode sig ud af det,« siger medejer af sommerhuset Christian Rold Kristensen.
Skat har sat ejendomsværdien på hans families sommerhus til 700.500 kroner. Så det er ikke der, årsagen til den nye høje boligskat skal findes.
Den høje regning skyldes, at Skat har vurderet grunden til at have en værdi på intet mindre end 27,5 millioner kroner.
Det er en stigning på – hold fast – 27.507 procent i forhold til den gamle grundværdi.
»Hvordan i alverden er de kommet frem til det?« spørger Christian Rold Kristensen.
Også eksperterne taber kæben:
»Det lyder fuldstændig absurd,« siger advokat Thomas Booker fra Horten, da han får sagen præsenteret.
»Jeg kan ikke tro andet, end at der er tale om en fejlvurdering, siger en anden ekspert skatterevisor Henning Boye Hansen fra BDO.
'Generelt problem'
Skatteministeriet forklarede i sidste uge nogle af de nye meget høje grundværdier med, at grundene for eksempel kan udstykkes.
Men det kan ikke være forklaringen her.
Sommerhuset ligger nemlig i et naturbeskyttet område i en landzone.
Ejendommen på Egholm kan derfor i udgangspunktet »ikke udstykkes, udbygges eller ændre anvendelse af bestående bebyggelse«, skriver Aalborg Kommune til B.T.
Og hvis man alligevel prøver at søge om tilladelse til at bygge nyt, så skal der laves en miljøvurdering af byggeriets konsekvenser, da grunden også ligger i et Natura 2000-område.
»Jeg undrer mig over, at et system, som det foreløbig har kostet op mod fire milliarder kroner at udvikle, ikke rummer så basale oplysninger,« siger skatterevisor Henning Boye Hansen.
»Jeg tror, der er tale om et generelt problem, og jeg undrer mig over, at Vurderingsstyrelsen ikke har meldt det ud på forhånd.«
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vurderingsstyrelsen, der står for at lave Skats nye ejendomsvurderinger.
'Taber tilliden'
Boligskatten er en af de skatter, der fylder mest i danskernes privatøkonomi. Samtidig er det en af de skatter, der er sværest at gennemskue. Det er Skat selv, der fastsætter værdien, der skal beskattes, og systemet kræver derfor en høj grad af tillid, og at man kan stole på de nye ejendomsvurderinger.
Sommerhusejer Christian Rold Kristensen »har sgu egentligt altid haft et godt forhold til Skat«, som han siger, men den nye ejendomsvurdering ryster ham:
»Der taber jeg lidt tilliden til det. Det må jeg sige.«
Familien vil få en skatterabat, der dækker den nye høje boligskat, hvis den ikke ændres. Og de står ikke med planer om at sælge sommerhuset og er derfor ikke berørt af, at huset potentielt står til at blive værdiløst på grund af den meget høje boligskat, som nye ejere ville blive ramt af.
Alligevel føler Christian Rold Kristensen et behov for at råbe op. For ham handler det om, hvordan Skat har forvaltet den tid og de penge, der er blevet skudt i projektet med at lave nye ejendomsvurderinger:
»Det er simpelthen uartigt at smide så mange milliarder efter et system, der laver sådan nogle fejl. Det forstår jeg ikke,« siger han.
Skats nye system til ejendomsvurderinger har været forsinket i flere år, og regningen er indtil videre vokset til omkring fire milliarder kroner.
Skatteminister Jeppe Bruus har bedt Vurderingsstyrelsen gennemgå 68.000 af de nye foreløbige ejendomsvurderinger efter historier om meget høje grundværdier. Det er uvist, præcist hvilke vurderinger der skal gennemgås.
